Pensionsbranchen: Forsvarsfond understreger stærk investeringsvilje i dansk forsvar
19.2.2025 16:03:51 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret sit forslag om en forsvarsfond på 50 milliarder kroner, som skal bruges til at styrke det danske forsvar over de næste to år. Udspillet om en ny forsvarsfond understreger med al tydelighed en stærk investeringsvilje hos regeringen til at give forsvaret et markant løft.
- Det er helt åbenbart, at Danmark og Europa står i en forandret geopolitisk virkelighed, som også nødvendiggør en markant styrkelse forsvaret. Det nye udspil om en forsvarsfond på 50 mia. kroner over de næste to år understreger tydeligt, at regeringen er klar til at sætte ind med investeringer i en helt anden størrelsesorden, end vi har set tidligere. Det er et klart signal, siger adm. direktør Kent Damsgaard, Forsikring & Pension.
Han understreger, at dansk økonomi – trods den stigende globale uro – står stærkt.
- Dansk økonomi står stærkt, og derfor kan det sagtens være både fornuftigt og ansvarligt at finansiere vigtige samfundsinvesteringer med øget offentlig gæld – så længe regeringen og Folketinget samtidig har blik for at sikre sig, at økonomien fortsat er holdbar, siger Kent Damsgaard.
Det er det enkelte pensionsselskab, som sammen med sine kunder og medlemmer tager stilling til, om og givet fald hvordan de ønsker at investere i forsvar. Men flere danske pensionsselskaber har allerede investeringer i forsvarsvirksomheder verden over og samarbejde med Forsvaret om fx byggeri. I pensionsbranchen har flere selskaber også meldt sig positivt på banen i forhold til at investere yderligere i både forsvarets ejendomme, OPP-projekter og decideret forsvarsteknologi- og udstyr.
- Pensionsselskaberne har selvfølgelig dét klare udgangspunkt, at deres investeringer skal sikre det bedst mulige afkast til pensionsopsparerne. Men flere pensionsselskaber ser gode muligheder for investeringer i styrkelsen af dansk og europæisk forsvar, og regeringens udspil i dag er et stærkt afsæt for, at vi kan finde nogle rammer og muligheder for, at de pensionsselskaber, der ønsker det, kan bidrage med private investeringer i forsvarsområdet, slutter Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Staten har ansvaret for at fremtidssikre arbejdsskadesystemet efter højesteretsdom28.4.2026 12:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte nedre grænse-sag. Dommen gør op med mere end 40 års fast administrativ praksis i arbejdsskadesystemet og skaber betydelig usikkerhed om både økonomien og rammerne for at forsikre arbejdsskader. Derfor har staten og myndighederne et klart ansvar for at håndtere konsekvenserne af dommen. Det udtaler F&P på vegne af forsikringsbranchen.
Pensionsopsparere tyvstarter den nationale klimahandledag21.4.2026 13:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag løber Danmarks Nationale Klimahandledag af stablen, og alle med pensionsopsparing i et dansk pensionsselskab er allerede godt i gang med at gøre noget godt for klimaet gennem selskabernes grønne investeringer.
Ny rapport skal forberede Danmark til at hjælpe borgere i klimasårbare områder8.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal vi som samfund lade stå til, mens vandet oversvømmer huse, infrastruktur og andre værdier i klimasårbare områder? Eller skal vi starte den svære dialog om, hvordan de mest udsatte områder i Danmark fremover skal klare sig? CIP Foundation, Realdania og F&P – forsikring og pension, lancerer en ny juridisk rapport om rammerne for at planlægge og facilitere hjælp til de borgere, der kan blive ramt.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum