Bevillig skal bidrage til at sikre færre tryksår i Vestdanmark
19.2.2025 14:35:03 CET | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
Hvornår opstår tryksår? Hvem kan forhindre det? Og kan nye sundhedsteknologier forebygge tryksår hos patienter med rygmarvsskader? De spørgsmål får Vestdansk Center for Rygmarvskade på Regionshospitalet Viborg nu 250.000 kroner af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til at besvare i et nyt ph.d.-projekt.

Mere end 3.000 mennesker i Danmark lever med en rygmarvsskade, og hvert år kommer 130-160 nye tilfælde af rygmarvsskader til. Selvom antallet er lavt, rammer tryksår op mod 95 % af patienterne på grund af deres uheldige kombination af nedsat mobilitet og følesans. Mange af tryksårene kommer igen, og det skaber derfor også et negativt aftryk på livskvaliteten såvel som stort ressourceforbrug i sundhedsvæsenet.
- Tryk skaber ikke altid sår, men et let tryk i længere tid eller et hårdt tryk i kortere tid kan altid føre til et sår. Et tryksår påvirker livskvaliteten negativt, øger risikoen for depression og fører ofte til lange og gentagne indlæggelser for mennesker med rygmarvsskade, fortæller Helene Roager om sit nye ph.d.-studie under Aarhus Universitet og på Vestdansk Center for Rygmarvskade og fortsætter:
- Vores forskning skal gøre os klogere på, hvorfor tryksårsforløbene bliver forlængede, og jeg håber også på at have en sundhedsteknologisk løsning, der optimerer forløbene og reducerer risikoen for tryksår – måske endda med tiden til gavn for flere sårbare patientgrupper.
Studiet skal nu undersøge og forbedre forløbene relateret til tryksår hos personer med rygmarvsskade. På baggrund af kvantitative og kvalitative studier vil studiet forsøge at finde de primære årsager til, at tryksårsforløb bliver forlængede, og udvikle et produkt, der potentielt forhindrer tryksår og optimerer patientforløbet på tværs af sektorer. Det vil ske i samarbejde med fagfolk, producenter og patienter.
- En ligeværdig involvering i design- og udviklingsprocessen sikrer forhåbentlig et ejerskab for produktet og dermed også en større sandsynlighed for den efterfølgende implementering, så mange mennesker med rygmarvsskade fremover bliver forskånet for tryksår, understreger Helene Roager.
Ph.d.-projektet med titlen "Forekomst og optimering af tryksårsforløb hos mennesker med rygmarvsskade" er forankret i Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Hospitalsenhed Midt med et vejlederteam, der inkluderer eksperter fra Health - Aarhus University, Plastikkirurgisk Afdeling Region Syddanmark og universitetsklinikken ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Der vil være et tæt samarbejde med Sårcenteret på Regionshospitalet Viborg, initiativgruppen Tryksårsalliancen og flere private teknologiske partnere, såsom Monsenso og Emento.
Projektet er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med 250.000 kroner og medfinansieret af universitetsklinikken på Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder

Om Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
2.200 gæster til Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt6.9.2026 15:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Børn med syge bamser, unge med drømme om en fremtid i sundhedsvæsenet og voksne med interesse for livet på hospitalerne. I alt 2.200 borgere besøgte søndag Åbent Hospital i Hospitalsenhed Midt.
Kom til Åbent Hospital i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive26.8.2026 10:33:20 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsenhed Midt inviterer inden for på fire hospitaler til Åbent Hospital søndag den 6. september 2026 klokken 10-13.
Ny Viborg-forskning: Ultralyd kan afgøre, hvem der skal opereres for overrevet akillessene3.7.2026 10:47:04 CEST | Pressemeddelelse
En ultralydsundersøgelse kan vise, hvilke patienter med en overrevet akillessene der har brug for operation – og hvem kroppen selv kan hele. Det viser et stort dansk studie fra Regionshospitalet Viborg, der kan spare patienter for unødvendige operationer og har vakt international opsigt.
Tværfagligt udskrivelsesteam har forvandlet udskrivelserne i Ortopædkirurgi: Tilfredse patienter, bedre samarbejde og færre fejl2.7.2026 15:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Over en tredjedel af alle utilsigtede hændelser på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg var relateret til udskrivelser. Det fik afdelingen til at tænke helt nyt – og etablere et dedikeret tværfagligt udskrivelsesteam. Nu oplever patienter, pårørende og kommuner en markant forskel.
Mentorer giver nyt håb for unge “uden for kategori”29.6.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge med uforklarlige symptomer fra funktionelle lidelser fortjener en lysere ungdom, og derfor får ungementorerne på Regionshospitalet Hammel Neurocenter nu 2,5 millioner kroner fra TrygFonden – bl.a. til at styrke de unge i at indgå i meningsfulde fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum