Lærerformand skuffet over nedlæggelse af 10. klasse
19.2.2025 12:03:41 CET | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Nedlæggelsen af 10. klasse er skuffende og kommer til at ramme socialt skævt, mener formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen. Nu bliver opgaven at sikre, at 10. klasses store værdi og lærernes stærke kompetencer bliver videreført og brugt i den nye EPX-uddannelse, mener han.
10. klasse bliver nedlagt, når den nye epx-uddannelse bliver oprettet i 2030. Det er regeringen, SF og Dansk Folkeparti blevet enige om med deres nye reform af ungdomsuddannelserne.
Selvom den nye EPX-uddannelse rummer mange gode elementer, skuffer nedlæggelsen af 10. klasse dog Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, stort. Han forudser, at det kommer til at have store konsekvenser for fremtidens elever:
”Halvdelen af en ungdomsårgang vælger i dag 10. klasse, hvor de bliver løftet markant både fagligt og socialt, og 10. klasse fungerer også som sikkerhedsnet for rigtigt mange elever. EPX’en er i sig selv en god ide, men at det skal ske på bekostning af 10. klasse, er helt, helt skævt”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Gordon Ørskov Madsen frygter særligt for, at aftalen kommer til at ramme socialt skævt:
”Vi kommer til at efterlade de unge, der har allermest brug for et år mere til at modnes fagligt og socialt, på perronen, mens de unge, der kommer fra ressourcestærke hjem, fortsat kan få et år på efterskole. Det er socialt skævvridende”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Når arbejdet med den nye EPX-uddannelse går i gang, er det ifølge Gordon Ørskov Madsen helt afgørende, at de kompetencer, den viden og de erfaringer, lærerne i 10. klasse har med denne gruppe unge, skal sættes i spil på en ny ungdomsuddannelse:
”Nu bliver det en kæmpe opgave at sikre, at alt det, som 10. klasse kan, får en plads i EPX’en. Alle de gode ting, der foregår i 10. klasserne i dag, må ikke gå tabt – dem skal vi tage med videre ind i den nye EPX. Derfor er det afgørende vigtigt, at de lærere, der i dag arbejder i 10. klasserne, får en nøglerolle på den nye EPX”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Kontakter
Emil Hee StenstrupPressekonsulent
Tlf:33 69 64 34emhs@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerformand: Regering sender et meget, meget tydeligt signal til hele Danmark10.9.2026 15:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringstoppen er klar med milliardinvestering og en trepart på skoleområdet som reaktion på den nye Pisa-undersøgelse – vigtigt vi får handling på, lyder det fra lærerformand.
Fortsat fald i de danske PISA-resultater8.9.2026 09:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt, at vi handler nu, lyder det fra DLF-formand efter de laveste danske resultater i PISA-undersøgelsens historie.
Der er lagt op til besparelser på skolerne i halvdelen af kommunerne næste år3.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens politikerne på Christiansborg vil løfte folkeskolen med flere milliarder, varsler mere end halvdelen af kommunerne besparelser på skolerne næste år. Lærerformand kalder på varige løsninger, der kan sikre skolerne fast økonomisk grund under fødderne.
Hver sjette nye lærer ser ikke sig selv i folkeskolen om fem år9.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal understreger behovet for at give nyuddannede en bedre start på lærerlivet via gode nationale lærerstartsordninger, lyder det fra lærerformand.
Kurven knækker: Tillykke til 2.192 nye lærerstuderende27.7.2026 20:28:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år med faldende interesse for læreruddannelsen går udviklingen endelig den rigtige vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum