Teenagepiger 'shitposter' og finder frirum (og bedre trivsel) på sociale medier
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at unge bruger sociale medier til at skabe trivsel og åndehuller i hverdagen gennem ’shitposting’. Det er vigtige resultater, fordi skærmdebatten ifølge post.doc på Aalborg Universitet Søren Christian Krogh ofte er meget unuanceret i forhold til unges trivsel.

Et grimt billede. Et billede af et ansigt, hvor kun panden er synlig. Et billede af en gade, der symboliserer ’jeg er på vej’.
Unge deler dagligt et hav af billeder med hinanden, som voksne vil kalde for billeder af dårlig kvalitet eller deciderede ligegyldige. Men der er faktisk et formål.
De unge ’shitposter’, og de gør det helt bevidst. Særligt teenagepiger gør det for at skabe et frirum på de sociale medier, hvor de kan være lige præcist dem, de er. Det viser en ny forskningsartikel fra forskere på Aalborg Universitet.
Ifølge Søren Christian Krogh, post.doc. på Aalborg Universitet, der er én af forskerne bag artiklen, så er der en grund til, at tendensen vinder mere ind hos nutidens unge på sociale medier som fx Snapchat. Tendensen er netop et eksempel på, hvordan de unge – særligt pigerne – bruger skærmen og de sociale medier positivt til at skabe plads, handlingsrum og nærvær til sig selv.
”Via ’shitposting’ vinder de unge i dag handlingsrum til at udtrykke sig og være dem de er i den hverdag, de lever i. Et handlingsrum som vel og mærket står i skarp kontrast til de perfekthedsidealer, som hersker mange andre steder på sociale medier. Det interessante ved ’shitposting’ er, at de unge finder plads og udfoldelsesmuligheder ved at ’shitposte’ til hinanden. Samtidigt er det også et godt eksempel på, at begreberne skærm og skærmtid er problematiske begreber,” siger Søren Christian Krogh.
Skærmdebatten skal nuanceres
Derfor mener han også, at vi skal blive bedre til at nuancere skærmdebatten, så vi får øje på de positive sider.
”Hvis vi vil blive klogere på de negative og positive måder, som skærme påvirker unge, bør vi i langt højere grad diskutere, hvad skærmene bruges til fremfor blot en diskussion om skærm eller ej”.
Shitposting-fænomenet startede før Snapchats begyndelse og var oprindeligt en del af en særlig subkultur på nettet, hvor visse personer tilføjede billeder af dårlig kvalitet til online samtaler på platforme såsom Facebook.
Det skete helt uden, at indholdet på nogen måde bidrog til samtalen med andet end kaos og forvirring blandt dem, som ikke kendte til denne form for internetironi. I dag foregår shitposting blandt unge skjult i de såkaldte ’private stories’ på Snapchat. Man shitposter dermed kun til udvalgte, nære få.
”De unge vil skabe et uperfekt rum ved at sende ligegyldige billeder og billeder i dårlig kvalitet til hinanden, og i det frirum er der er ikke nogen forventninger, de skal leve op til. Her kan de bare være sig selv. Det skaber en tættere relation og en følelse af at være forbundet og være sammen, selvom man sidder hver for sig bag hver sin skærm,” lyder det fra Søren Christian Krogh.
Fakta
- Forskerne har interviewet 80 elever fra hhv. 7.-9. klasse på fire socioøkonomisk- og geografisk forskelligartede folkeskoler.
- Shitposting foregår i private storys på Snapchat
- Både drenge og piger ’shitposter’, men forskningsprojektet viser, at ’shitposting’ primært er en pige-ting. Pigerne fortæller i interviews, at de ’shitposter’, mens drengene fortæller, at pigerne ’shitposter’.
Kontakter
Charlotte Tybjerg SørensenJournalist og presserådgiverAalborg Universitet, AAU Kommunikation
Tlf:93562069ceso@adm.aau.dkSøren Christian KroghPh.d., PostdocAalborg Universitet, Institut for Kultur og Læring
Tlf:99402766sck@ikl.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk30.6.2025 10:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.
Ny chatbot hjælper unge med at vælge det rette studie30.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ansøgningsfristen til videregående uddannelser på kvote 1 den 5. juli er mange unge i syv sind over deres uddannelsesvalg. Aalborg Universitet præsenterer nu en ny AI-studievælger, som skal hjælpe unge i deres søgen efter den rette karrierevej.
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum