Nyt studie: Samarbejde og viden skal styrke indsatsen mod stalking

Stalking rammer op mod 8,9 % af danskerne i løbet af deres liv og kan føre til alvorlige konsekvenser for den udsattes mentale helbred og sikkerhed.

Mange oplever angst, depression og posttraumatisk stress, mens andre må ændre deres daglige rutiner eller flytte for at beskytte sig selv mod den, der udøver stalkingen. Derudover føler flere sig isoleret fra deres sociale netværk og lever i konstant frygt.

-Stalking en kompleks forbrydelse at håndtere, og det er svært for både borgere og myndigheder at navigere i. Det kræver både empati og viden at støtte ofrene og håndtere sagerne korrekt, forklarer Didde Hauch, ph.d.-studerende i Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, SDU.

Hun står bag undersøgelsen, som er baseret på svar fra stalkingudsatte, som har været i kontakt med Dansk Stalking Center.

Udsattes oplevelser og politiets rolle

Ifølge undersøgelsen oplever mange stalkingudsatte utilfredshed med politiets håndtering. Blandt de største barrierer for at kontakte politiet er frygt for eskalering (35 %) og lav tillid til, at politiet kan hjælpe (31 %).

-Udsatte for stalking føler ofte, at deres situation ikke bliver taget alvorligt, eller at politiet mangler de rette redskaber til at hjælpe, siger Didde Hauch og peger på behovet for en mere professionel tilgang til de komplekse sager.

Utilfredsheden blandt stalkingudsatte (47,9 %) ligger på niveau med voldtægtsofre, der i en undersøgelse fra 2020 rapporterede en utilfredshed på 47 % med politiets håndtering. Begge grupper peger på lignende problemer, såsom manglende forståelse og støtte fra politiets side, selvom stalking nu også er lovmæssigt kategoriseret som en strafbar handling. Det understreger behovet for yderligere tiltag for at forbedre politiets evne til at håndtere disse sager.

Undersøgelsen viser også, at udsatte for stalking begået af bekendte eller fremmede har en mere positiv oplevelse af politiets viden og støtte sammenlignet med dem, der er udsat for stalking fra tidligere intim partner.

-Det tyder på, at politiets håndtering af eks-partnerstalking kan være særligt udfordrende, siger Didde Hauch.

Hun forklarer, at grænsen mellem konflikt og stalking kan være mudret, når parterne tidligere har været i et forhold. Der findes for eksempel tilfælde, hvor ekspartnere beskylder hinanden for ting, som enten er blæst op eller helt uden hold i virkeligheden. Og det besværliggør politiets arbejde.

Behov for mere træning af politiet

Didde Hauchs undersøgelse peger også på, at stalkingens psykiske konsekvenser ofte undervurderes, da både politiet og lovgivningen traditionelt har fokuseret mere på fysisk skade. Det understreger behovet for at træne politiet i at genkende og håndtere de psykiske traumer, som stalkingudsatte oplever.

Desuden viser undersøgelsen regionale forskelle i politiets indsats. I Nordjylland rapporterer ofre oftere vold og trusler, mens stalking via myndigheder er mere fremtrædende blandt udsatte i Region Sjælland.

Politiet i Sydjylland vurderes mindre positivt, når det kommer til vejledning og støtte.

-De regionale forskelle kan skyldes variationer i politiets træning og ressourcer, hvilket yderligere kan påvirke den stalkingudsattes oplevelser. Men de kan også skyldes også hyppigheden, hvormed de behandler stalkingsager. Jo oftere man ser og behandler stalkingsager, jo skarpere bliver man også til at identificere og håndtere dem. I yderkommunerne vil der alt andet lige grundet den lavere befolkningstæthed statistisk være færre stalkingsager, og dermed længere mellem at politiet kommer i berøring med dem, siger Didde Hauch.

Brug for mere viden og samarbejde

Selvom Danmark i 2022 fik kriminaliseret stalking med indførelsen af en stalkingparagraf og har oprettet specialiserede politienheder, vurderer Didde Hauch, at der stadig er et behov for forbedringer.

Hun anbefaler blandt andet, at politiet får øget træning i at genkende stalkingmønstre og bedre mulighed for at samarbejde med kommunale aktører og Dansk Stalking Center.

-Vi oplever allerede et rigtig godt samarbejde med politiet, som viser stor interesse i at blive bedre klædt på til at håndtere stalking. Resultaterne skal derfor ikke ses som kritik, men som en opfordring til handling, understreger Didde Hauch.

Viden skal nå ud til de udsatte

Rikke Nue Møller, direktør i Dansk Stalking Center, fremhæver også vigtigheden af at udbrede viden om stalking, så de udsatte ved, hvor de kan få hjælp.

-For os i Dansk Stalking Center er det vigtigt at få udbredt viden om voldsformen stalking endnu mere, for på den måde at kunne hjælpe de udsatte, når de står ved eksempelvis politiet. Det tager tid at få ny viden rundt i store organisationer, men vi samarbejder rigtigt godt med politiet i diverse fora som netværksmøder, undervisning i de specialiserede teams etcetera.

Hun understreger dog samtidig, at det er bekymrende, når stalkingudsatte vælger ikke at kontakte politiet.

-Som voldsudsat skal du jo kende dine rettigheder og vide, hvor du kan få hjælp. Den videns udbredelse arbejder vi til stadighed på i Dansk Stalking Center.

Men selv med en større indsats for at øge oplysningen kan der gå tid, før de fulde effekter af stalkingparagraffen og de specialiserede politienheder bliver tydelige.

-Vores data giver et billede af de frustrationer, mange stalkingudsatte oplever, men det er vigtigt at understrege, at vi stadig befinder os i en overgangsfase. Stalkingparagraffen blev indført i 2022, og fremtidige tal kan vise en mere positiv udvikling, siger Didde Hauch.

-Samtidig er det relevant at tage i betragtning, at brugere af Dansk Stalking Center i nogen grad netop bruger centeret, fordi de har oplevet udfordringer i deres møde med politiet.

Didde Hauch peger på internationale modeller som inspiration. I Holland har man indført specialiserede værktøjer, der har forbedret politiets håndtering af stalking.

Hun afslutter:
- Der er meget at lære fra lande som Holland. Med den rette indsats kan vi sikre bedre støtte til de mange, der rammes af stalking.

Fakta:

Hvad er stalking?

Stalking er en særlig type af uønsket adfærd og aktiviteter, der er rettet mod en anden person. Stalking er en form for vold og kan for eksempel opstå efter et brudt parforhold, på baggrund af følelsen af uretfærdighed eller vrede og forelskelse.

For at der er tale om stalking, skal kontakten være ensidig. Det betyder, at den udsatte ikke responderer eller gengælder kontakten. Samtidig skal der være tale om flere kontaktforsøg og hændelser sådan, at der er tale om et mønster af handlinger.

Eksempler på stalking: Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i en sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og forstyrrende.

• Telefonopkald og beskeder: For eksempel uønskede telefonopkald, mails, Messenger beskeder, breve og sms'er.
• Kontakt gennem andre: For eksempel når venner bruges som mellemled til at få kontakt og videregive beskeder.
• Hærværk og trusler: For eksempel skade på ejendele, graffiti og trusler om fysisk vold.
• Digital stalking: For eksempel chikane på sociale medier, kontaktforsøg fra falske profiler, billeddeling og hævnporno.
• Gaver: For eksempel modtagelse af uønskede blomster, gaver eller varer.
• Overvågning: For eksempel at udøver opholder sig i nærheden, overvåger via GPS eller på andre måder holder øje.

Stalking i Danmark – centrale tal:

• 8,9 % af danskerne oplever stalking i løbet af deres liv.
• 66,9 % af stalkingofrene kender gerningspersonen fra et tidligere forhold.
• De hyppigste stalkingformer er overvågning (83 %) og trusler (50 %).

Barrierer for politianmeldelse:

• 35 % frygter eskalation.
• 31 % har lav tillid til politiet.
• 30 % mangler energi til at foretage anmeldelse.