EUDP: Ekstraordinært stort tilskud til innovativ energiteknologi i 2024
19.2.2025 10:02:29 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) tømte kassen i 2024 og uddelte i alt 631 millioner kroner, der skal accelerere udviklingen af innovative energiteknologier. Programmet har netop offentliggjort sin årsberetning for 2024, hvor man kan blive klogere på, hvordan støtten skal bruges.

I alt 77 nye innovative projekter fik del i de 631 millioner kroner, som EUDP udmøntede i 2024. Programmets årsberetning sætter fokus på de banebrydende energiløsninger, som EUDP nu er med til at realisere. Blandt de støttede projekter i 2024 er blandt andet en ammoniakdrevet skibsmotor til den grønne maritime omstilling, en banebrydende batteriteknologi baseret på kaffegrums og et nyt intelligent trafikstyringssystem, der reducerer energiforbrug i bytrafikken.
”Vi ser en stor stigning i antallet af perspektivrige projekter. Og de spænder bredt – fra smarte robotter, energieffektivisering og fleksibel el-anvendelse til grøn skibsfart og Power-to-X-teknologier. Det vidner om et stærkt innovationsmiljø i Danmark, hvor forskere og virksomheder arbejder målrettet på at bringe fremtidens innovative energiteknologier fra laboratorierne til markedet,” siger Kim Lehmann, forperson for EUDP’s bestyrelse.
Mange forskellige teknologier støttes
EUDP er teknologineutral i sin tilgang, og dermed favner programmet bredt. Det varierer meget fra år til år, hvilke teknologiområder, der modtager de største tilskud.

Hvor der året inden sås større spredning på teknologiområder, er der i 2024 visse områder, der modtager relativt store andele af tilskudskronerne – og nogle teknologiområder, der helt udebliver. Teknologiområderne energieffektivitet og vindkraft fik de største bidder af kagen i 2024. Kategorierne dækker dog over mange forskellige teknologier og projekttyper, og det er således igen en bred vifte af projekter, der er blevet skudt i gang i 2024.
Ud over teknologiprojekterne, yder EUDP desuden støtte til Green Labs DK-projekter, målrettet etablering af testfaciliteter, samt internationale samarbejder under CETPartnership og IEA, hvor EUDP-støtten spiller en central rolle i at styrke vidensdeling på tværs af landegrænser og sikre globalt fremskridt.
Nyt strategisk fokus
EUDP’s bestyrelse har i 2024 revideret programmets strategi for perioden 2024-2027. Strategiens teknologiske hjørnesten er fortsat elektrificering og sektorkobling for at kunne udnytte Danmarks store ressourcer inden for vedvarende energi bedst muligt og samtidig sikre forsyningssikkerhed og energieffektivitet. Den nye strategi fokuserer på syv centrale områder, der skal understøtte Danmarks energi- og klimamålsætninger:
- Grøn el
- Bæredygtig biomasse, biogas og pyrolyse
- Energieffektivisering
- Power-to-X
- Varme og varmelagring
- Fleksibel el-anvendelse og digitalisering
- CO2-fangst, -udnyttelse og -lagring
”EUDP’s strategi skal sikre, at vi fortsat understøtter de mest lovende teknologier, samtidig med at vi bevarer en teknologineutral tilgang. Vi skal både være med til at optimere og modne eksisterende teknologier samt støtte udviklingen af fremtidens helt nye løsninger,” forklarer Kim Lehmann.
Fremtidens energiteknologier på vej
Årsberetningen for 2024 understreger, at EUDP-støtten fortsat gør en markant forskel for grøn innovation og for dansk vækst og beskæftigelse. Mange af de tidligere støttede teknologier er nu i kommerciel drift eller på vej til at blive implementeret i større skala.
Et af de EUDP-projekter, der med succes er blevet gennemført i 2024 skal nu danne grundlag for en smart og effektiv ladeinfrastruktur til elbiler. Et andet projekt, man kan læse om i årsberetningen, har udviklet et nyt varmepumpekoncept, der allerede har vundet indpas på det europæiske marked. I 2024 sluttede også det historiske CO2-lagringsprojekt Greensand, der med støtte fra EUDP har banet vejen for CO2-lagring i den danske undergrund.
"Den grønne omstilling er en langsigtet proces, men vi ser tydeligt, at de løsninger, vi har investeret i, bidrager til at reducere CO2-udledningen, øge forsyningssikkerheden og skabe nye danske arbejdspladser. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet i 2025,” afslutter Kim Lehmann.
EUDP har åbnet for en ny ansøgningsrunde, hvor der igen kan søges om tilskud til udvikling og demonstration af nye grønne løsninger. Der er 300 millioner kroner i puljen.
Læs mere på EUDP’s hjemmeside: www.eudp.dk
Download årsberetningen
Den fulde årsberetning for 2024 kan hentes på EUDP’s hjemmeside: https://eudp.dk/aarsberetninger
For yderligere information, kontakt:
Claus Meineche, sekretariatschef, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum