Gymnasieelever giver ikke gymnasiereformen topkarakter, tværtimod

I går aften, tirsdag, fremlagde regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti en ny reformaftale for de gymnasiale uddannelser. En reform, der fundamentalt ændrer det danske ungdomsuddannelseslandskab for hundredetusindvis af kommende elever. Men forslaget har fået en lunken modtagelse blandt eleverne.

“Vi er grundlæggende rigtig positive over for, at man med epx’en vil skabe en ny gymnasieuddannelse. Vi ved, at endelige uddannelsesvalg trækker tænder ud. Hvis epx'en kan hjælpe de unge, der vil i retning af en erhvervsuddannelse, men som ikke ved, hvilken en blandt mere end 100, de skal vælge, er det en kæmpe forbedring. Så kan de få mere tid til at blive klogere på sig selv og klogere på, hvad de synes er spændende, mens de samtidig kan være i et godt ungemiljø med den fede skolekultur, de fortjener. Men når det så er sagt, så frygter vi dog, at aftalen for mange andre vil betyde knuste uddannelsesdrømme og flere lukkede døre.” - udtaler Joachim Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Er det karakterer eller karakter, der skal definere ens uddannelsesvalg?

Samtidig med oprettelsen af epx vil man også pensionere den kommunale 10.klasse, mens man hæver karakterkravet til de nuværende gymnasieuddannelser fra 5 til 6. For hos DGS frygter man, at et højere karakterkrav, foruden at øge karakterræset i folkeskolen, vil betyde for mange, at det er karakterne og ikke dine interesser, der bliver det definerende for, hvilket gymnasium du lander på.

“Vi ved præcis, hvilke elever, der bliver ramt af det forhøjede karakterkrav. Det kommer til at ramme drenge, elever i udkantsdanmark, elever fra uddannelsesfremmede hjem og elever med anden etnisk herkomst end dansk. Det er Thomas fra Tarm, som lidt for sent sporede sig ind på, at han elsker sprog og litteratur. Drengen, der vil den boglige vej, men ikke har de nødvendige karakterer i idræt og matematik til at nå over karaktermuren på 6, og i stedet må trækkes igennem en 3-årig praktisk epx-uddannelse efterfulgt af yderligere gymnasial supplering før, at han måske kan komme ind på det tysk-studie han egentlig ville. Fortæller Joachim videre.

Han frygter desuden, at vi taler ind i en kultur, hvor det er forventet, at man som elev skal kunne analysere tekster og søjler eller tale tysk og engelsk inden man starter og fortæller, at det jo netop er det, som man lærer i gymnasiet – for hvad er pointen egentlig ellers med at gå i skole.

Hf’en nedlægges som uddannelse - elever demonstrerer i protest!

Hf’en har i årtier været et unikt tilbud for de elever, der har brug for en mere fleksibel tilgang til deres ungdomsuddannelse. Den har givet en chance til dem, der måske ikke passede ind i den traditionelle gymnasiemodel, men som stadig var tiltrukket af et overvejende bogligt indhold og har hjulpet tusindvis af unge videre i uddannelse og job. Men nu er det slut. Regeringen har besluttet at nedlægge hf-uddannelsen, og det har fået eleverne til at gå på gaden i protest. En af dem er Amalie Breitenstein fra Aarhus Statsgymnasium. Hun er dybt bekymret for, hvad det kommer til at betyde for de elever, der har brug for hf'en.

“Med lukningen af en så stor og unik institution som hf forsvinder en vigtig mulighed for mange unge, der ikke følger den traditionelle gymnasievej. Det rammer de elever, der har brug for en mere fleksibel tilgang til deres uddannelse og vi ser ikke, at regeringen har givet nogle reelle svar på, hvordan man sikre et godt uddannelsestilbud for dem fremover.” udtaler Amalie Breitenstein, medarrangør af demonstrationen “Vi begraver Hf’en”, arrangeret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i Østjylland.

Begravelsesoptoget løber af stablen senere i dag, klokken 16:30 på Rådhuspladsen i Aarhus.

• Find flere informationer på facebookbegivenheden