Gymnasieelever giver ikke gymnasiereformen topkarakter, tværtimod
19.2.2025 05:00:00 CET | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse
Efter et langt og dramatisk forhandlingsforløb er regeringens gymnasiereform endelig landet. Selvom der er mange positive elementer med, så er eleverne ikke overbevist om, at reformen bliver den fuldkomne succes, forligskredsen håber.

I går aften, tirsdag, fremlagde regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti en ny reformaftale for de gymnasiale uddannelser. En reform, der fundamentalt ændrer det danske ungdomsuddannelseslandskab for hundredetusindvis af kommende elever. Men forslaget har fået en lunken modtagelse blandt eleverne.
“Vi er grundlæggende rigtig positive over for, at man med epx’en vil skabe en ny gymnasieuddannelse. Vi ved, at endelige uddannelsesvalg trækker tænder ud. Hvis epx'en kan hjælpe de unge, der vil i retning af en erhvervsuddannelse, men som ikke ved, hvilken en blandt mere end 100, de skal vælge, er det en kæmpe forbedring. Så kan de få mere tid til at blive klogere på sig selv og klogere på, hvad de synes er spændende, mens de samtidig kan være i et godt ungemiljø med den fede skolekultur, de fortjener. Men når det så er sagt, så frygter vi dog, at aftalen for mange andre vil betyde knuste uddannelsesdrømme og flere lukkede døre.” - udtaler Joachim Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Er det karakterer eller karakter, der skal definere ens uddannelsesvalg?
Samtidig med oprettelsen af epx vil man også pensionere den kommunale 10.klasse, mens man hæver karakterkravet til de nuværende gymnasieuddannelser fra 5 til 6. For hos DGS frygter man, at et højere karakterkrav, foruden at øge karakterræset i folkeskolen, vil betyde for mange, at det er karakterne og ikke dine interesser, der bliver det definerende for, hvilket gymnasium du lander på.
“Vi ved præcis, hvilke elever, der bliver ramt af det forhøjede karakterkrav. Det kommer til at ramme drenge, elever i udkantsdanmark, elever fra uddannelsesfremmede hjem og elever med anden etnisk herkomst end dansk. Det er Thomas fra Tarm, som lidt for sent sporede sig ind på, at han elsker sprog og litteratur. Drengen, der vil den boglige vej, men ikke har de nødvendige karakterer i idræt og matematik til at nå over karaktermuren på 6, og i stedet må trækkes igennem en 3-årig praktisk epx-uddannelse efterfulgt af yderligere gymnasial supplering før, at han måske kan komme ind på det tysk-studie han egentlig ville. Fortæller Joachim videre.
Han frygter desuden, at vi taler ind i en kultur, hvor det er forventet, at man som elev skal kunne analysere tekster og søjler eller tale tysk og engelsk inden man starter og fortæller, at det jo netop er det, som man lærer i gymnasiet – for hvad er pointen egentlig ellers med at gå i skole.
Hf’en nedlægges som uddannelse - elever demonstrerer i protest!
Hf’en har i årtier været et unikt tilbud for de elever, der har brug for en mere fleksibel tilgang til deres ungdomsuddannelse. Den har givet en chance til dem, der måske ikke passede ind i den traditionelle gymnasiemodel, men som stadig var tiltrukket af et overvejende bogligt indhold og har hjulpet tusindvis af unge videre i uddannelse og job. Men nu er det slut. Regeringen har besluttet at nedlægge hf-uddannelsen, og det har fået eleverne til at gå på gaden i protest. En af dem er Amalie Breitenstein fra Aarhus Statsgymnasium. Hun er dybt bekymret for, hvad det kommer til at betyde for de elever, der har brug for hf'en.
“Med lukningen af en så stor og unik institution som hf forsvinder en vigtig mulighed for mange unge, der ikke følger den traditionelle gymnasievej. Det rammer de elever, der har brug for en mere fleksibel tilgang til deres uddannelse og vi ser ikke, at regeringen har givet nogle reelle svar på, hvordan man sikre et godt uddannelsestilbud for dem fremover.” udtaler Amalie Breitenstein, medarrangør af demonstrationen “Vi begraver Hf’en”, arrangeret af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i Østjylland.
Begravelsesoptoget løber af stablen senere i dag, klokken 16:30 på Rådhuspladsen i Aarhus.
- Find flere informationer på facebookbegivenheden
Kontakter
Joachim Ekstrand FederspielForpersonDanske Gymnasieelevers Sammenslutning
Tlf:+45 50774801joachim@dgsnet.dkAmalie BreinsteinAarhus Statsgymnasium, 3.g
Tlf:+45 61 72 81 45Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.
Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,
Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen27.7.2026 18:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da
Gymnasieelever står i en udsat position, når de klager29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er i de seneste år blevet skåret ned på klageområdet. Elevers rettigheder til at klage er blevet indskrænket bl.a. gennem fjernelsen af klageret for elever på private gymnasier og afskaffelsen af muligheden for at klage over ikke-retlige spørgsmål ifbm. bortvisning. Eleverne står derfor svagere nu, hvis de skal klage, end de har gjort tidligere.
Danmarks bedste elevråd findes i Horsens30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elevrådet på Horsens Gymnasium & HF er kåret som Årets Elevråd af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Prisen anerkender elevrådets ekstraordinære indsats for at skabe tydelige, konkrete forbedringer i elevernes hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum