BUPL: Ungdomsuddannelsesreform stiller store krav til en ny pædagoguddannelse
Det møder ros fra BUPL-formand Elisa Rimpler, at en 3-årig EPX fremover bliver hovedvejen til pædagoguddannelsen.
En ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse skal fremover være første skridt på vejen til at blive pædagog. Uddannelsen skal både kunne afsluttes efter 2 og 3 år, og det har fået BUPL og en lang række andre organisationer til at advare om konsekvenserne for både det faglige niveau og prestigen på pædagoguddannelsen, hvis en 2-årig EPX bliver adgangsgivende.
Derfor møder det ros fra BUPL-formand Elisa Rimpler, at partierne bag aftalen gør den lange EPX til hovedvejen til pædagoguddannelsen. Det kommer nemlig til at kræve en 3-årig EPX, hvis man vil søge ind på en professionsuddannelse via kvote 1, fremgår det af aftalen, som er indgået mellem regeringen, SF og Dansk Folkeparti.
”Det er både et vigtigt signal til de unge om, at ikke alle og enhver kan blive pædagog, og så er det nødvendigt for at ruste dem bedst muligt til at gennemføre pædagoguddannelsen, som både kræver en stor modenhed og et stærkt fagligt fundament”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Men aftalen er ikke uden knaster. Det skal nemlig være muligt at komme ind på pædagoguddannelsen via kvote 2 efter kun 2 år på EPX, og udsigten til at skulle favne flere yngre studerende med svagere boglige forudsætninger end i dag, vækker bekymring hos BUPL.
”Mange af de studerende på pædagoguddannelsen har allerede i dag svage studieforudsætninger og kæmper med grundlæggende færdigheder som at læse og skrive. Ligesom mange – og især dem, der kommer med en 2-årig ungdomsuddannelse i bagagen – falder fra. Det sidste, vi har brug for, er et mere udfordret studentergrundlag end i dag”, siger Elisa Rimpler.
Store krav til ny pædagoguddannelse
Partierne forhandler fortsat om en reform af professionsuddannelserne, hvor en ny og styrket pædagoguddannelse er en af de helt centrale elementer. Den netop indgåede aftale om en ungdomsuddannelsesreform skubber nye opgaver over på uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds bord, påpeger Elisa Rimpler.
”Opgaven var klar fra starten. De studerende skal blive dygtigere, og uddannelsen skal opnå større prestige og blive et mere attraktivt valg for flere. Skal pædagoguddannelsen i fremtiden favne flere studerende med svage studieforudsætninger, kommer det til at stille endnu større krav til kvaliteten af selve uddannelsen. Det er altafgørende, at man ikke bare efterlader regningen for et mere udfordret studentergrundlag på pædagoguddannelsens bord”, siger Elisa Rimpler og peger på endnu en opgave, som nu lander hos uddannelses- og forskningsministeren:
”Halvdelen af de pædagogstuderende kommer i dag ind via kvote 2, og mange vil derfor også i fremtiden komme ind efter kun 2 år på EPX. Derfor mener BUPL, at der skal være en opmærksomhed på at supplere med krav til både fagniveauer og erhvervserfaring, så vi er sikre på, at de bliver klædt på til at gennemføre uddannelsen. Ellers er der stor risiko for, at de ender som en del af den nedslående statistik, at stadig flere falder fra på pædagoguddannelsen”, advarer Elisa Rimpler og henviser til, at kvote 2-systemet netop er lavet til at give studerende med anderledes forudsætninger adgang til uddannelser.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Længe ventet reform er et markant løft af pædagoguddannelsen26.3.2025 12:36:55 CET | Pressemeddelelse
Der er gode udsigter til, at en ny pædagoguddannelse både kan give flere unge lyst til at blive pædagog og klæde de studerende bedre på til den virkelighed, de kommer ud til. Sådan lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at en politisk aftale om en professionsuddannelsesreform er faldet på plads.
BUPL: Kvote 2-tal kan være et vendepunkt for pædagoguddannelsen15.3.2025 15:37:01 CET | Pressemeddelelse
Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Mistrivsel løses ikke alene med forældrekritik og mobilforbud25.2.2025 09:46:35 CET | Pressemeddelelse
BUPL tager godt imod Trivselskommissionens anbefaling om at styrke rammerne for det pædagogiske arbejde. Pædagogers faglighed og arbejde er nemlig helt centralt for et godt børne og ungeliv. Men debatten risikerer at drukne i forældrekritik og mobilforbud, frygter Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Sidste år søgte rekordfå ind på pædagoguddannelsen12.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pædagoguddannelserne slog dørene op for rekordfå nye studerende sidste år. Der er brug for en styrket pædagoguddannelse, som både har højere kvalitet og nyder større prestige end i dag, understreger BUPL's formand Elisa Rimpler.
Hvor mange børn skal deles om én pædagog i din kommune?31.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor mange pædagoger der er omkring børnene i kommunerne. Op til otte børn i vuggestuerne og 16 børn i børnehaverne må deles om én uddannet pædagog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum