Sparekassen Kronjylland støtter initiativer, der giver tro på fremtiden
I en tid hvor mange føler, at verden bevæger sig i den gale retning, vil Sparekassen Kronjylland med Garant-millionen støtte initiativer, der giver tro på fremtiden.

Krig i Ukraine, global handelskrig og klimaforandringer. Der er nok at bekymre sig om, men der er stadig grund til at tro på fremtiden. Det mener Marlene Bay Møller, der er områdedirektør for kommunikation og HR i Sparekassen Kronjylland.
- Det er værd at huske, at rigtig mange mennesker gør en stor indsats for at gøre verden til et bedre sted, siger hun.
Der er nu åbent for indstillinger i en ny runde af af Garant-millionen, og denne gang vil Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter støtte nogle af de mange lokale projekter, der gør noget ved verdens udfordringer og giver tro på fremtiden.
Det kan være de lokale ”kulturmiddage”, der bygger bro mellem mennesker med vidt forskellige sprog og baggrunde, eller boligforeningen, der etablerer levesteder for insekter. Det kan også være mentorordningen, der matcher det lokale erhvervsliv med unge, der kæmper med at finde en vej i livet, eller kunstprojektet, der formidler tidens udfordringer på nye måder og inspirerer til handling.
- Temaet handler om at støtte initiativer, der peger frem i tiden. Overalt i landet er der nogen, der tør drømme om en bedre fremtid og har viljen til selv at gøre noget ved det. Dem vil vi i Sparekassen Kronjylland gerne støtte, siger Marlene Bay Møller.
De små handlinger gør den store forskel
Marlene Bay Møller læser indstillingerne igennem, når Sparekassen Kronjylland uddeler penge til gode formål gennem Garant-millionen, og det er blandt andet det, der gør hende optimistisk.
- Jeg ser det store engagement ude i lokalsamfundene, og det giver mig virkelig tro på fremtiden. Der er så mange dedikerede mennesker, der skubber i den rigtige retning, siger hun.
Hun kender selv følelsen af at få lyst til at slukke for nyhederne, fordi det kan virke som om, at meget går i den forkerte retning. Derfor har hun et godt råd:
- Jeg tror, at noget af det bedste, vi kan gøre, er at handle. Selvom vi ikke kan ændre hele verden, så kan vi altid ændre noget, der hvor vi selv er. Det er alle de små indsatser, der gør den store forskel, siger hun.
Der er frist for indstillinger til Garant-millionen mandag 17. marts klokken 12.
Kontakter
Marlene Bay MøllerOmrådedirektør HR & Kommunikation
Tlf:89 12 25 10mabm@sparkron.dkOm Grant-millionen
Med Garant-millionen uddeler Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter en million kroner om året til gode formål.
Garant-millionen bliver uddelt over tre gange hen over året – altid med et tema. Denne gang er temaet ’Tro på fremtiden’.
Det er sparekassens garanter, der kan indstille foreninger og fællesskaber til en donation fra Garant-millionen.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Otte grønne initiativer får støtte fra Garant-millionen23.6.2025 08:09:12 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har netop uddelt midler fra Garant-millionen – denne gang under temaet ”Den nære natur”. Otte projekter får sammenlagt 174.000 kr. i støtte til at skabe naturoplevelser, der kommer både børn og voksne til gode. – Vi har modtaget over 120 indstillinger, og jeg er glad for, at så mange ønsker at styrke naturen omkring os. De otte modtagere gør alle noget særligt for at give mennesker bedre adgang til naturen – uanset om det handler om at beskytte, formidle eller skabe natur, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Med temaet ’Den nære natur’ har Sparekassen Kronjylland netop ønsket at støtte nogle af de mange organisationer og ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre naturen tilgængelig for flere. Natur for alle – også dem, der har begrænset adgang Blandt modtagerne er foreninger, der arbejder med naturformidling til børn, grønne fællesskaber og projekter, der skaber nye naturrum. – Det har været vigtigt for o
Børnetelefonen modtager støtte til at hjælpe børn, der frygter for fremtiden15.5.2025 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnetelefonen har børn og unge i røret, der er bange for, hvad der sker ude i verden. Sparekassen Kronjylland støtter indsatsen.
60 år: Adm. direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland14.5.2025 09:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt, fylder lørdag 17. maj 60 år.
Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund1.5.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har åbnet for indstilling af gode initiativer, der kan bruge et økonomisk tilskud - denne gang med naturen i fokus.
Skal konfirmanden have penge i gave? Så vær opmærksom på dette23.4.2025 11:04:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du til konfirmation i foråret, og har du planer om at give konfirmanden penge? Så er der en række ting, du skal være opmærksom på. Sådan lyder opfordringen fra Sparekassen Kronjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum