Erstatninger til fængselsbetjente slår ny rekord

For tredje år i træk slår sygeerstatningerne rekord. I løbet af 2024 er der tilkendt erstatninger for 225 millioner kroner. Det viser en gennemgang af de arbejdsskadesager, som Fængselsforbundet har afsluttet i løbet af året. 

Til sammenligning var tallet 189 millioner kroner i 2023 og 159 millioner kroner i 2022. Det har altså store økonomiske konsekvenser, når Kriminalforsorgens medarbejdere bliver ramt af en arbejdsskade.

I beløbene indgår både engangsbeløb og løbende udbetalinger til den skadelidte frem til pensionsalderen. En 52-årig kollega har eksempelvis modtaget erstatning for erhvervsevnetab og mén for 2,7 millioner kroner i 2024. Herudover modtager han årligt 231.000 kroner i erstatning for erhvervsevnetab og tilskadekomstpension i de kommende 16 år. Det løber op i en samlet udgift på 7 millioner kroner.

På den måde er det meget dyrt for samfundet, når en kollega ikke kan arbejde mere. Og jo yngre personen er, desto mere koster det.

Fængselsforbundets næstformand Mette Frets peger på, at gennemsnitsalderen for nedslidte fængselsbetjente og øvrige uniformerede i Kriminalforsorgen kun er 48 år.

”De går altså glip af mange år på arbejdsmarkedet, hvilket er dybt sørgeligt,” siger hun. 

Løfte bevisbyrde
Fængselsforbundet står for opgaven med at håndtere de mange erstatningssager. Erstatningerne udbetales nemlig ikke automatisk. Der skal føres bevis for, at en skade skyldes jobbet, og det kan tage meget lang tid, ofte mange år.

”Vi hjælper den skaderamte med at løfte bevisbyrden ved at dokumentere de episoder, som vedkommende har været udsat for. Det er et krævende arbejde, og der er enorm lang sagsbehandlingstid hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Tingene tager også tid, fordi man skal vurdere, hvor stort erhvervsevnetabet er. Det kan du ikke vurdere i det øjeblik, en skade er sket,” siger Mette Frets.

For den ramte kollega kan processen derfor være lang og frustrerende, og alle er lettet, når sagen endelig falder på plads.

Psykiske skader
Hovedparten af erstatningerne skyldes psykiske skader i form af PTSD- og belastningsreaktioner som angst, depression, stress og personlighedsforandringer. Nogle gange er det en enkelt episode, som udløser en skade, men det kan også være mange situationer, som til sidst bliver for meget.

”Som fængselsbetjent kan man være udsat for kritiske hændelser. Det kan for eksempel være trusler, selvmord og magtanvendelser. Til sidst kan det være en lille ting, som er dråben, der får bægeret til at flyde over. Der er grænser for, hvor meget et menneske kan rumme,” siger Mette Frets. 

Dyr forsikring
Risikoen for at blive ramt af nedslidning er syv gange større for en fængselsbetjent end generelt på arbejdsmarkedet. Derfor betaler Kriminalforsorgen landets højeste forsikringsbidrag pr. medarbejder til AES: 8.425 kroner pr. fængselsbetjent.

Til sammenligning er forsikringsbeløbet for en sygeplejerske blot 211 kroner.

”Det viser med al tydelighed, at der stadig er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen, som der skal gøres noget ved,” siger Mette Frets.