Nu må du tage ting med hjem fra genbrugspladsen
Norfors styrker det direkte genbrug, som er med til at spare ressourcer – dyk ned i fire containere med bl.a. bøger, keramik, porcelæn og stentøj.

Som ansvarlig for de kommunale genbrugspladser tilbyder Norfors nu, at man kan gå på opdagelse i flere containere og tage ting med hjem, andre har smidt ud.
Det kaldes for ”direkte genbrug”, og det har været efterspurgt blandt besøgende, at man må tage brugbare ting op af containerne. Muligheden for at tage ting begrænser sig dog til de fire nedenstående affaldstyper, tallet er det nummer, containerne har på genbrugspladsen:
- 10 – Beton
- 11 – Gasbeton og uglaseret tegl
- 30 – Keramik, porcelæn og stentøj
- 39 - Bøger
Genbrug og genanvendelse
Det er tydeligt markeret med plakater, hvilke containere man må tage fra. Husk at følge pladspersonalets anvisninger.
- Vi producerer rigtig meget affald i Rudersdal Kommune – ja, mere end både landsgennemsnittet og gennemsnittet for borgere i hele EU, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget. Derfor er jeg glad for, at Norfors nu giver mulighed for direkte genbrug, altså hvor en borger helt praktisk kan tage noget med hjem fra genbrugspladsen, som en anden ikke længere har brug for.
Begreberne bruges lidt i flæng, men forskellen på genbrug og genanvendelse er især denne:
Genbrug betyder, at produktet du giver videre, kan bruges til samme formål, som det oprindeligt var tiltænk, uden at det skal gennemgå en forarbejdning. Genbrug er fx, når du afleverer dit aflagte tøj til genbrugsbutikken, så andre kan få glæde af det.
Genanvendelse handler om at omforarbejde de materialer, som affaldet består af, som fx omsmeltning af glasaffald for at det kan bruges til at producere ny glasemballage.
Direkte genbrug sparer ressourcer
- Genanvendelse er godt, men genbrug er altid langt bedre, fordi man her sparer en masse ressourcer, fortsætter Court Møller. Direkte genbrug er selvfølgelig det allerbedste, fordi vi kan tage transport samt en masse administration og teknisk håndtering af de forskellige materialer ud af ligningen.
- Jo mere direkte genbrug vi kan sætte i spil, jo mindre nyproduktion er der brug for. Det sparer ressourcer og reducerer CO2-udledningen. Hæver vi os lidt op i helikopteren, kan direkte genbrug gøre os mere opmærksomme på vores forbrugsmønstre. Det kan måske få os til at tænke over, hvad vi køber, og hvordan vi passer på vores ejendele, hvilket kan føre til en mere bæredygtig livsstil.
I forbindelse med lanceringen af de nye muligheder opfordrer Norfors på sin hjemmeside til, at man tager hensyn til borgere, der skal aflevere effekter i containerne, når man selv går på jagt i dem.
Og husk også at passe på jer selv, hvis I skal tage ting op ad containeren, der kan være både tunge, skærende og stikkende genstande i containerne. Det sker på eget ansvar.
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Mere storskrald til genanvendelse4.3.2025 13:17:30 CET | Pressemeddelelse
Ændringer i affaldsordning for storskrald – mere skal genanvendes, mindre skal forbrændes.
Renovering af Rude Skov Skole skydes i gang3.3.2025 12:11:19 CET | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har godkendt endnu et omfattende renoveringsprojekt samt en helhedsplan, der starter i 2025 og indebærer en gennemgribende tagrenovering samt udskiftning af ruder.
Holte Hal 3 bliver en realitet28.2.2025 14:14:05 CET | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har afsat 50 mio. kr. til en tredje hal på Rudegaard Idrætsanlæg, som skal ligge mellem de eksisterende Holte Hal 1 og 2. Hallen skal stå færdig i 2027.
Ny mesterlære for de ældste elever i folkeskolen24.2.2025 20:45:34 CET | Pressemeddelelse
Fra næste skoleår får elever i 8. og 9. klasse mulighed for at komme i en ny juniormesterlære, der skal give dem et bedre afsæt for en erhvervsuddannelse.
Rudersdal Kommune opnår solidt afkast i 202424.2.2025 14:34:18 CET | Pressemeddelelse
Kommunens finansielle politik baserer sig på en forsigtig tilgang med god risikospredning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum