Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
Regnskabet for Rudersdal Kommune 2024 er positivt, og kommunen leverer et regnskab uden revisionsanmærkninger for femte år i træk.
Rudersdal har overholdt sine driftsbudgetter og holdt sig under den serviceramme, der er aftalt ml. Regeringen og Kommunernes Landsforening. Samtidig er likviditeten bedre end forventet.
- Vi kan glæde os over et positivt resultat, som er drevet af, at vi har styr på udgiftssiden, siger borgmester Ann Sofie Orth.
- Vi har bl.a. tilført midler til områder med budgetubalancer, herunder ikke mindst det specialiserede børneområde. Vi har også prioriteret en række nye tiltag som fx forberedelsestid til vores pædagoger i skolerne, reduktion af kirkegårdstakster, Holte hal 3 samt natur- og biodiversitetsplan. Det var kun muligt, fordi vi også aftalte en række besparelser på administration og indkøb.
- Jeg vil gerne kvittere til den samlede kommunalbestyrelse for den store indsats i løbet af regnskabsåret og for et fint samarbejde med forvaltningen.
Overskud og forbedret likviditet
Rudersdal Kommune har realiseret et overskud på 129,4 mio. kr., hvor der oprindeligt var budgetteret med et overskud på 89,4 mio.
På driftsudgifterne har der samlet været et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det korrigerede budget er forvaltningens styringsgrundlag, hvor budgettet er blevet tilrettet begivenhederne i løbet af året.
Kommunens kassebeholdning – eller likviditet – blev i 2024 forøget med 141,4 mio. kr., hvilket er 28,7 mio. kr. højere end budgetteret.
Arbejdet fortsætter
- En sund økonomi er en vigtig forudsætning for at fortsætte vores arbejde med at udvikle vores skoler, sikre gode vilkår for vores ældre, investere i idrætsfaciliteter og prioritere den grønne omstilling, siger borgmester Ann Sofie Orth.
- Vi har i budget 2025-2028 vedtaget en modernisering af administrationen, hvor vi er i gang med at frigøre mere end 25 mio. kr. årligt. Oveni kommer de øvrige administrative besparelser, vi har foretaget i denne valgperiode. Tilsammen giver det mere end 50 mio. kr. i årlig gevinst fra 2028 og frem.
Se regnskabet her:
https://rudersdal.dk/politik-og-indflydelse/politik-og-udvalg/regnskab
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Borgere og politikere gør fælles front for et bedre vandmiljø24.6.2025 07:49:42 CEST | Pressemeddelelse
Alle gode kræfter skal bidrage til et samlet katalog over mulighederne for at forbedre vandmiljøet i kommunens søer – kataloget skal ved årsskiftet overdrages til den nye kommunalbestyrelse.
Der skal findes en fremtidssikret varig løsning til Dronninggårdklasserne19.6.2025 12:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte en proces, der skal sikre en varig løsning for Dronninggårdklasserne og skabe ro om almenskolen.
To forslag om fremtidens skoledistrikter i Birkerød17.6.2025 15:38:49 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Skoleudvalget har lyttet til forældrereaktioner og sender nu to forslag i høring: Det ene forslag er at afslutte forsøget med et fælles skoledistrikt i Birkerød. Det andet forslag er at justere reglerne for fordeling af skolepladser, hvis forsøget fortsætter.
Forskning giver ny viden om Vedbækfundene16.6.2025 08:36:58 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Museer sætter nu gang i en ambitiøs forskningssatsning for to mio. kr., der skal kaste nyt lys over de betydningsfulde Vedbækfund. Satsningen er mulig, fordi Projekt Vedbækfundene er på finansloven og har modtaget i alt 16,4 mio. kr. af staten. Midlerne er øremærket forarbejdet til et nyt museum til fundene. Fundene har i årtier været udstillet og dermed utilgængelige for forskere, men nu er de flyttet til Nationalmuseets magasin i Vinge, hvor forskere fra ind- og udland kan gå på opdagelse i det unikke materiale.
Stor tilfredshed blandt borgerne med affaldsordninger11.6.2025 09:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt 10.000 borgere i Rudersdal Kommune viser en gennemgående tilfredshed med affaldsindsamlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum