Kunstig intelligens finder tonsvis af spøgelsesnet i havet
18.2.2025 06:30:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Et nyt WWF-værktøj kan ved hjælp af kunstig intelligens kortlægge opspore tabte fiskeredskaber i havet. Det bør tænkes ind i den nationale handlingsplan for spøgelsesnet, som regeringen arbejder på i de igangværende fiskeriforhandlinger.

Tabte fiskenet er én af de farligste former for plastikforurening i havet, og alene i Danmark anslås det, at der er 49.000 spøgelsesnet i vores farvande. Her fortsætter de i hundredvis af år med at fange fisk, bunddyr, fugle og havpattedyr, der lider en langsom død i nettene.
Det er meget vanskeligt at finde og fjerne fiskenettene, men det kan et nyt værktøj fra WWF ændre på. Kunstig intelligens analyserer store mængder eksisterende sonardata fra havbunden og kan med 90 procents nøjagtighed spotte, hvor der er spøgelsesnet.
”Spøgelsesnet er en stor trussel mod livet i havet, men det er både dyrt og tidskrævende at kortlægge og ikke mindst fjerne dem. Den kunstige intelligens er en gamechanger for indsatsen mod spøgelsesnet både herhjemme og i resten af verden, og vi håber, at både myndigheder og forskningsinstitutioner tager teknologien i brug,” siger havbiolog Thomas Kirk Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden.
AI-værktøjet er udviklet af WWF Tyskland i samarbejde med Microsoft og Accenture. I Tyskland har WWF allerede fjernet 26 tons spøgelsesnet med hjælp fra den kunstige intelligens.
En dansk indsats mod spøgelsesnet
Den danske regering har i sit udspil til de igangværende fiskeriforhandlinger lagt op til en national handlingsplan mod spøgelsesnet, som WWF Verdensnaturfonden har kæmpet for i årevis med opbakning fra tusindvis af danskere.
Og kunstig intelligens kan spille en vigtig rolle i den danske indsats mod tabte fiskenet.
”Teknologien har virkelig stort potentiale. Nu kan vi med allerede eksisterende data blive klogere på problemet og meget mere effektivt fjerne de tabte net, der i årevis har forurenet vores farvande. Det bør uden tvivl tænkes ind i regeringens handlingsplan,” siger Thomas Kirk Sørensen.
Myndigheder og forskningsinstitutioner kan uploade sonardata på Ghost Net Zero.
WWF’s forslag til en national handlingsplan mod spøgelsesnet:
1. Der skal styr på den eksisterende lovgivning og sikres effektiv implementering, så loven følges
2. Systematiske kortlægninger af spøgelsesnet i de danske farvande
3. Oprensning af spøgelsesnet efter forureneren betaler-princippet
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Danmark får 11. plads på listen over verdens mest naturbelastende lande18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier har Danmark ligget i toppen af lande med højst aftryk på planeten. Det betyder, at Danmarks andel af verdens naturressourcer er opbrugt for i år allerede 20. marts. En ny regering bør sætte et mål om at reducere det danske aftryk på naturen markant, mener WWF Verdensnaturfonden.
Øresund og Lillebælt er nu Danmarks første marine naturnationalparker2.3.2026 13:52:23 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter de marine naturnationalparker blev vedtaget, er parkerne i Øresund og Lillebælt langt om længe en realitet. Det er en gave til havnaturen, og med et højt ambitionsniveau viser de vejen til at endnu flere marine naturnationalparker kan søsættes i Danmark, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Ny måling: Regnskov og hav topper listen over danskernes bekymring for verdens natur25.2.2026 09:12:08 CET | Pressemeddelelse
Flere end tre ud af fire danskere efterlyser handling for at passe bedre på verdens truede arter og natur. Det viser en helt ny Megafon-måling for WWF op til den store landsindsamling for naturen den 3. marts.
Din fisketur kan hjælpe forskerne: Nu skal Sejerøbugtens fisk kortlægges19.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan hjælpe WWF Verdensnaturfonden og forskere fra DTU Aqua med at blive klogere på, hvilke fiskearter der lever i Sejerøbugten. Deltag i undersøgelsen ved at registrere dine fisketure på Fangstjournalen.dk.
Julie Hjort er ny chef for partnerskaber i WWF Verdensnaturfonden5.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til marts bliver Julie Hjort chef for partnerskabsafdelingen i WWF Verdensnaturfonden. Hun kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Dansk Design Center.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum