Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.

Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern og Skandinaviens største fodboldklub giver hinanden hånd på en omfattende aftale med Parken som omdrejningspunkt.
Partnerskabet tager afsæt i en stærk fælles vision om at sætte fokus på nødvendigheden af grøn omstilling, og i en femårig periode vil der blive gennemført omfattende energirenoveringer og implementeret nye grønne løsninger i Parken.
I løbet af partnerskabet vil Parken blandt andet indgå en Power Purchase Agreement fra Solcellepark Vedde, der ligger på Sjælland, og det store danske nationalstadion skal kunne inspirere andre og fungere som showcase og udviklingshub for Andels energiløsninger.
”Vores mål er at gøre Danmarks nationalstadion til et fyrtårn for grøn omstilling, hvor innovative energiløsninger viser vejen for, hvordan sport og klimaindsats kan gå hånd i hånd. Med fodbold som en central del af dansk kultur har vi en unik mulighed for at inspirere både virksomheder og fans til at tage aktiv del i den grønne omstilling. Gennem vores energipartnerskab viser vi, at klimakampen ikke kun er en nødvendighed, men også en mulighed for at skabe en grønnere fremtid for alle,” siger Andels CEO, Jesper Hjulmand
Fodbold er Danmarks største sportsgren med over 360.000 aktive spillere, 120.000 frivillige og tusinder af engagerede fans. Med fodboldens særlige position i det danske samfund kan partnerskabet få en stor rækkevidde og muligheden for at drive en bred, positiv forandring.
”F.C. København har et ansvar for at tage del i samfundet og præge udviklingen i eget hus og omkring os. Det er en væsentlig del af vores strategi, at vi skal bruge vores størrelse og gennemslagskraft til at gøre en forskel. Med dette partnerskab sætter vi endnu et positivt aftryk på København og bidrager til byens målsætning om at blive CO2 neutral,” siger F.C. Københavns CEO, Jacob Lauesen.
Partnerskabet er en del af F.C. Københavns platform, ForKBH, der har til formål at øge klubbens samfundsengagement og bidrag til den danske hovedstad.
Første fase af aftalen indebærer blandt andet:
- Indgåelse af Power Purchase Agreement fra Solcellepark Vedde.
- Ladeinfrastruktur fra Andels selskab Clever, der gør det lettere for besøgende og beboere i området at oplade elbiler.
- Rådgivning om energieffektivitet og forbrugsfleksibilitet, hvor Parkens elforbrug balanceres i forhold til udbud af vedvarende energi og prissvingninger.
Parterne vil sammen udvikle flere løsninger, der fx kan omfatte solceller og batterier, der vil kunne oplades, når elpriserne er lave, og der er masser af vedvarende energi i elnettet.
For yderligere information, kontakt:
Maria Krüger Torp
Chef for Kommunikation & Public Affairs
F.C. København
Tlf: +4526256230
mkt@fck.dk
Morten Kidal
Pressechef
Andel
Tlf: +4521703799
mkl@andel.dk
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet8.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber
Andel styrker koncernens beredskab med ny direktør og etablering af området "Koncernberedskab"6.11.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren befinder sig i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger øger trusselsniveauet. Med udsigt til stigende udfordringer fra hybridkrig og cyberangreb vælger Andel nu at styrke koncernens beredskab. Andel etablerer således et nyt koncernområde med navnet Koncernberedskab. Her samles arbejdet med både fysisk sikkerhed, cybersikkerhed og krisestyring på tværs af koncernen. ”Med det store pres mod energisektoren er sikkerhed ikke længere blot et teknisk spørgsmål – det er en forudsætning for, at vi kan levere til vores kunder og leve op til vores ansvar som en samfundsbærende aktør. Det kræver, at vi står endnu stærkere på tværs af koncernen”, siger Kristoffer Böttzauw, distributions- og reguleringsdirektør i Andel. Han glæder sig over, at Henrik Wej Petersen har sagt ja til at træde ind som direktør og lede det nye område: ”Henrik har den rette kombination af strategisk indsigt og praktisk erfaring til at samle og styrke vores indsats for beredskab og krisestyring. Med sin
Landdistrikterne bliver taberne uden en plan for gasudfasning22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling må ikke skille Danmark i to – den skal samle os.
Andel indvier ny solcellepark med stærkt fokus på natur og naboskab24.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver snoren klippet til en ny solcellepark, hvor både biodiversitet, naturgenopretning, naboskab og friluftsliv er tænkt ind fra start. Parken vil årligt producere energi svarende til ca. 28.000 husstandes årlige forbrug.
Andel deltager i Ørsteds kapitaludvidelse23.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel går med i Ørsteds kapitaludvidelse, investerer 3 mia. kr. og bevarer sin ejerandel på 5 procent. Bestyrelsen og ledelsen ser det som en ansvarlig ejerbeslutning taget for at understøtte Ørsteds danske aktiviteter og sikre udviklingskraft til at levere globale CO₂-reduktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum