Unge fra kanten på ny uddannelse: 7 ud af 10 unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse
72 procent af de unge, der har fuldført en forberedende grunduddannelse (FGU), er enten i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse tre år senere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På tværs af kommunerne er der dog store forskelle i brugen af FGU’en, der blev introduceret i 2019. Se tallet for din kommune.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
Den forberedende grunduddannelse giver resultater. Det viser analyse af den relativt nye FGU, der er målrettet gruppen af unge, der har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
7 ud af 10 unge, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse, FGU, er enten i job eller i gang med en uddannelse tre år efter afslutning af FGU-forløbet.
Nogle er i beskæftigelse, andre i gang med en uddannelse. 4 ud af de 10 unge er således i beskæftigelse, mens 3 ud af de 10 unge er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
”Der er en stor gruppe af unge, der har brug for at blive hjulpet til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. Analysen peger på, at den forberedende grunduddannelse virker i den henseende,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
43.000 unge er uden job og uddannelse. Det vil sige, at de hverken er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse og heller ikke er i beskæftigelse.
FGU blev introduceret i 2019 som hovedvejen for netop unge op til 25 år, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse.
”Vi bør sigte mod, at de får kundskaberne, motivationen og selvtilliden til at tage en uddannelse. Men hvis det ikke kan lade sig gøre for nogle af dem at gennemføre en uddannelse, bør vi sørge for gode rammer for at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Uanset hvad spiller FGU en vigtig rolle.” siger Rasmus Lindø Kaslund.
I løbet af FGU’ens første fire leveår har knap 20.000 elever gennemført et forløb.
Geografiske forskelle
FGU er et landsdækkende tilbud til unge uden job og uddannelse. Men der er store forskelle på, hvor meget kommunerne visiterer de unge til et FGU-forløb.
På landsplan var det hver femte ung (21 procent) uden job og uddannelse, der havde haft et FGU-forløb i 2023 eller før.
Men i kommunerne Ikast-Brande, Jammerbugt og Frederikssund var det færre end hver sjette ung uden job og uddannelse, der havde gået på den forberedende grunduddannelse.
Omvendt var det i kommunerne Rebild, Odder og Guldborgsund hver tredje ung uden job eller uddannelse, der havde gået på en FGU.
”De 43.000 unge uden job og uddannelse er den primære målgruppe for FGU, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt kommunerne visiterer de unge til FGU. Det er jo ærgerligt, når vi ved, at den fungerer godt for dem, der gennemfører,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analysens hovedkonklusioner
- 7 ud af 10 unge, der har gennemført en FGU, var begyndt på en ungdomsuddannelse eller kommet i beskæftigelse, ét år efter de fuldførte FGU. Blandt alle unge, der har påbegyndt et FGU-forløb, gælder det lidt mere end halvdelen.
- Tre år efter fuldførelse af FGU er det også 7 ud af 10 unge, der enten er i beskæftigelse eller i gang med uddannelse.
- Knap 2 ud af 3, der afslutter FGU og starter på en uddannelse inden for 12 måneder, vælger en erhvervsuddannelse.
- Der er markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger FGU, når man ser på gruppen af unge uden job og uddannelse. I kommunerne Rebild, Odder og Guldborgsund er det hver tredje unge uden job og uddannelse, der har gået på FGU. I kommunerne Ikast-Brande, Jammerbugt og Frederikssund er det færre end hver sjette.
- 7.600 personer startede på FGU i 2023. Det er 700 flere end i 2022. De seneste år er den typiske FGU-elev er blevet yngre.
Tabel: Syv ud af ti, der har fuldført FGU, er under uddannelse eller i beskæftigelse tre år senere
Tabellen viser personer, der havde et FGU-forløb i skoleåret 2020, fordelt på socioøkonomisk status ultimo 2023.
Socioøkonomisk status tre år efter gennemført FGU |
|
Beskæftiget |
41 pct. |
Ungdomsuddannelse (inkl. erhvervsuddannelse) |
22 pct. |
Videregående uddannelse |
9 pct. |
Overførselsindkomst eller selvforsørgelse |
27 pct. |
STU eller ny FGU |
2 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anmærkning: Tallene er afrundede og summer derfor ikke til nøjagtigt 100 procent.
I din kommune: Så mange fra gruppen af unge uden job og uddannelse har gået på FGU
Tabellen viser andelen af unge fra målgruppen af unge uden job og uddannelse, som har gået på FGU.
Kommune |
Andel af unge uden job og uddannelse, der har gået på FGU |
Antal |
København |
19 pct. |
2330 pers. |
Frederiksberg |
20 pct. |
230 pers. |
Ballerup |
17 pct. |
230 pers. |
Brøndby |
17 pct. |
150 pers. |
Gentofte |
13 pct. |
150 pers. |
Gladsaxe |
18 pct. |
190 pers. |
Glostrup |
16 pct. |
95 pers. |
Herlev |
21 pct. |
145 pers. |
Albertslund |
25 pct. |
140 pers. |
Hvidovre |
27 pct. |
185 pers. |
Høje-Taastrup |
21 pct. |
170 pers. |
Lyngby-Taarbæk |
17 pct. |
115 pers. |
Rødovre |
25 pct. |
160 pers. |
Ishøj |
15 pct. |
135 pers. |
Tårnby |
14 pct. |
215 pers. |
Furesø |
10 pct. |
105 pers. |
Allerød |
9 pct. |
55 pers. |
Fredensborg |
22 pct. |
115 pers. |
Helsingør |
23 pct. |
235 pers. |
Hillerød |
15 pct. |
170 pers. |
Hørsholm |
13 pct. |
40 pers. |
Rudersdal |
8 pct. |
120 pers. |
Egedal |
21 pct. |
120 pers. |
Frederikssund |
11 pct. |
135 pers. |
Greve |
21 pct. |
145 pers. |
Køge |
29 pct. |
225 pers. |
Halsnæs |
17 pct. |
120 pers. |
Roskilde |
15 pct. |
265 pers. |
Solrød |
15 pct. |
65 pers. |
Gribskov |
17 pct. |
145 pers. |
Odsherred |
24 pct. |
125 pers. |
Holbæk |
25 pct. |
285 pers. |
Faxe |
28 pct. |
125 pers. |
Kalundborg |
24 pct. |
185 pers. |
Ringsted |
23 pct. |
110 pers. |
Slagelse |
25 pct. |
360 pers. |
Stevns |
21 pct. |
70 pers. |
Sorø |
20 pct. |
100 pers. |
Lejre |
22 pct. |
90 pers. |
Lolland |
32 pct. |
185 pers. |
Næstved |
19 pct. |
345 pers. |
Guldborgsund |
34 pct. |
235 pers. |
Vordingborg |
23 pct. |
175 pers. |
Bornholm |
28 pct. |
125 pers. |
Middelfart |
29 pct. |
175 pers. |
Assens |
24 pct. |
165 pers. |
Faaborg-Midtfyn |
30 pct. |
135 pers. |
Kerteminde |
27 pct. |
55 pers. |
Nyborg |
28 pct. |
90 pers. |
Odense |
20 pct. |
640 pers. |
Svendborg |
24 pct. |
225 pers. |
Nordfyns |
32 pct. |
110 pers. |
Langeland |
25 pct. |
40 pers. |
Haderslev |
27 pct. |
185 pers. |
Billund |
25 pct. |
80 pers. |
Sønderborg |
24 pct. |
310 pers. |
Tønder |
23 pct. |
130 pers. |
Esbjerg |
20 pct. |
440 pers. |
Varde |
29 pct. |
155 pers. |
Vejen |
19 pct. |
135 pers. |
Aabenraa |
24 pct. |
210 pers. |
Fredericia |
32 pct. |
190 pers. |
Horsens |
18 pct. |
410 pers. |
Kolding |
18 pct. |
330 pers. |
Vejle |
22 pct. |
425 pers. |
Herning |
17 pct. |
315 pers. |
Holstebro |
16 pct. |
185 pers. |
Lemvig |
13 pct. |
40 pers. |
Struer |
33 pct. |
60 pers. |
Syddjurs |
18 pct. |
140 pers. |
Norddjurs |
30 pct. |
185 pers. |
Favrskov |
21 pct. |
145 pers. |
Odder |
33 pct. |
75 pers. |
Randers |
26 pct. |
475 pers. |
Silkeborg |
17 pct. |
350 pers. |
Skanderborg |
17 pct. |
180 pers. |
Aarhus |
17 pct. |
1500 pers. |
Ikast-Brande |
15 pct. |
165 pers. |
Ringkøbing-Skjern |
17 pct. |
260 pers. |
Hedensted |
18 pct. |
200 pers. |
Morsø |
13 pct. |
75 pers. |
Skive |
15 pct. |
165 pers. |
Thisted |
16 pct. |
160 pers. |
Viborg |
23 pct. |
355 pers. |
Brønderslev |
17 pct. |
90 pers. |
Frederikshavn |
30 pct. |
185 pers. |
Vesthimmerlands |
18 pct. |
140 pers. |
Rebild |
33 pct. |
75 pers. |
Mariagerfjord |
20 pct. |
150 pers. |
Jammerbugt |
15 pct. |
170 pers. |
Aalborg |
25 pct. |
785 pers. |
Hjørring |
23 pct. |
220 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Populationen er unge uden job og uddannelse i september 2020, der på det tidspunkt var mellem 15 og 21 år, og som 1. januar 2023 stadig boede i kommunen. At være ung uden job og uddannelse betyder, at man hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse (gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse), og at man ikke er i ordinær beskæftigelse mindst 18 timer ugentligt.
Kontakter
Rasmus Lindø Kaslund
Tlf:31 58 80 53rk@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum