Vestforbrænding vinder 18 udbud
Vestforbrænding har udbudt behandlingen af restaffald på vegne af 18 kommuner. Det sker efter, kommunerne nu er forpligtede til at konkurrenceudsætte behandlingen af forbrændingsegnet affald. Det er første gang i vores del af landet, at der har været udbudt forbrændingsegnet affald fra husholdningerne. Derfor har der også været spænding om både processen og udfaldet.

Og udfaldet er, at Vestforbrænding har vundet udbuddet i samtlige 18 kommuner, der er omfattet af udbuddet. Både ARC og Argo har ligeledes budt på hele eller dele af opgaven. Det er I/S Vestforbrændings helejede selskab VF Affaldsenergi ApS, som har vundet de 18 udbud, og det betyder blandt andet, at kommunernes nuværende logistik, indsamling og transport kan opretholdes uændret.
Aftalen er toårig og løber fra 1. juli 2025 med mulighed for forlængelse to gange af et års varighed.
Hele syv aktører har udvist interesse for udbuddet.
Heine Winding Lauenborg, som er kommerciel chef i Vestforbrænding, er meget tilfreds med udfaldet.
”Vestforbrænding er ligesom de øvrige affaldsenergianlæg i Danmark i en enorm omstillingsproces, hvor vi nu skal agere på kommercielle vilkår og ikke, som tidligere, har vores ejerkommuner som fødte kunder. Det har været en lakmusprøve for os, om vi kunne stå distancen. Og det kan vi. Selvom vi hele tiden har vidst, at Vestforbrænding står stærkt i en konkurrence-situation, har vi ikke taget noget for givet,” siger Heine Winding Lauenborg som tilføjer: ”Der er eksempler på, at andre affaldsenergianlæg ikke har kunnet byde en pris der var konkurrencedygtig nok, hvilket har medført, at nogle af deres ejerkommuner har valgt andre anlæg, og hvor resultatet blandt andet er blevet, at transporten fra indsamling til anlæg er blevet øget markant.”
Lige nu udestår afklaring af, om Københavns Kommune også ønsker at tildele Vestforbrænding opgaven på dele af kommunens restaffald, som det også er tilfældet i dag.
Udbuddet har blandt andet omfattet madaffald som bliver læsset af på anlægget i Glostrup og i Frederikssund og Gribskov.
Kontakter
Heine Winding LauenborgVestforbrænding
Tlf:61 20 11 01hwi@vestfor.dkPer Henrik GoosmannPressechefVestforbrænding
Tlf:+45 40 38 76 31pgo@vestfor.dkOm Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Kom til nabobesøg på Vestforbrænding11.6.2025 08:51:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding gentager succesen fra sidste år og inviterer sine naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Du kan høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket og en sjælden mulighed for at komme ind i én af Vestforbrændings to store ovne, som på det tidspunkt er lukket ned for vedligehold.
Stærkt felt videre i stort fjernvarmeudbud4.6.2025 14:02:43 CEST | Pressemeddelelse
I alt fem virksomheder er blevet prækvalificeret til at afgive indledende bud på Vestforbrændings anden etape af selskabets store fjernvarmeudrulning. Nu skal de prækvalificerede virksomheder konkurrere om at blive blandt de totalentreprenører, der frem mod 2030 skal udvide fjernvarmenettet i seks kommuner og tilslutte op mod 17.000 husstande til fjernvarme.
Ny leder til Vestforbrænding Affaldsenergi20.5.2025 08:36:40 CEST | Pressemeddelelse
1. juni tiltræder Vegard Hetting stillingen som leder af Vestforbrænding Affaldsenergi. Vegard indgår samtidig i Vestforbrændings ledelse.
CIPs og Vestforbrændings CO₂-fangstprojekt prækvalificeret til CCS-puljen16.5.2025 10:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Vestforbrænding har sammen nået en vigtig milepæl i arbejdet med at etablere Danmarks næste storskalaanlæg til CO₂-fangst.
Risiko for nabogener fra Vestforbrænding15.5.2025 09:48:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding indleder planlagt vedligeholdelse af vores anlæg i Glostrup frem til 26. juni. Arbejdet er omfattende og kan skabe øget støj og trafik på og ved anlægget - lugtgener kan også forekomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum