Jobcenter København udstiller værk af kunstner fra Kalaallit Nunaat (Grønland)
Presseinvitation: Onsdag den 26. februar er der fernisering af Inuuteq Storchs kunstværk ”Selected from Keepers of the Ocean” på Jobcenter København. Pressen kan tilmelde sig ferniseringen.

Onsdag d. 26. februar kl. 14.00 er der fernisering af Inuuteq Storchs kunstværk ”Selected from Keepers of the Ocean” på Jobcenter København (Gammel Køge Landevej 43, 2500 København).
Værket består af 22 fotografier, der skildrer hverdagssituationer fra kunstnerens hjemby Sisimiut i Kalaallit Nunaat (Grønland), og vil fremover være permanent udstillet på jobcentret.
Der vil i forbindelse med ferniseringen afholdes taler fra henholdsvis beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Louise Theilade Thomsen (V), samt kunstneren bag værket, Inuuteq Storch.
Tilmelding for pressen:
Pressen kan tilmelde sig ferniseringen ved at kontakte pressekonsulent Martin Petersen (x48r@kk.dk) senest tirsdag d. 25. februar kl. 12.00.
Der vil efter forudgående aftale være mulighed for interviews med henholdsvis borgmesteren og kunstneren.
Citater:
Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Louise Theilade Thomsen (V):
”Der er i den seneste tid gjort ihærdige forsøg på at skabe en kløft mellem Danmark og Grønland. Men noget af det, som kunsten netop kan, er at bygge bro over kløfter. Jeg håber, at vi med udstillingen af dette værk i Jobcenter København kan være med til at øge nysgerrigheden og kendskabet til Grønland og nedbryde nogle af de fordomme, der kan være.”
Kunstneren Inuuteq Storch:
"Det er en stor glæde for mig at få lov til at udsmykke Jobcenter København. Jeg er glad for, at mine værker bliver mødt af så mange forskellige mennesker. Jeg arbejder med fotografi af mine venner, familie og Grønlands natur og hverdag. Jeg håber, at folk vil se nysgerrigt og åbent på vores liv, og at de inuitter, som bruger jobcenteret, vil føle sig set."
Om værket:
- Med det stedspecifikke kunstværk af Inuuteq Storch skildres et udvalg fotografier fra værkserien ”Keepers of the Ocean” (2019).
 - I værket præsenteres beskueren for lokalmiljøet i Inuuteq Storchs hjemby Sisimiut; for nære, intime familiescener, hyggelige stunder med venner og bekendte på tværs af generationer. Og for et liv, hvor naturen er i fokus.
 - Værket indeholder fotografier med billeder fra hverdagssituationer og intime øjeblikke. Det skildrer livet mellem sneen, isbjergene, fragtskibe med importvarer og nære relationer med kultur, grin og omsorg.
 
Om kunstneren:
- Inuuteq Storch (f. 1989) er billedkunstner og fotograf.
 - Han bor og arbejder i Sisimiut, Kalaallit Nunaat (Grønland).
 - Inuuteq er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana og International Center of Photography i New York.
 - Han repræsenterede Danmark ved Biennalen i Venedig i 2024 og var i den forbindelse den første repræsentant fra Grønland nogensinde.
 
Nøgleord
Kontakter
Martin Hessellund PetersenPressekonsulent i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:21753138x48r@kk.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum