Beskyt drikkevandet mod forurenet jord
16.2.2025 15:00:00 CET | Danva | Pressemeddelelse
Beskyttelse af drikkevand skal være styrende for håndteringen af forurenet jord. Det bærende princip bør være at skærme drikkevandet, også når det gælder PFAS. DANVA mener, deponier af forurenet jord kan være en midlertidig løsning, der standser ulykken, hvis de ligger uden for indvindingsområder.

PFAS skal stoppes ved kilden og tages ud af kredsløbet. Derfor kan det mest optimale være at rense forurenet jord på stedet. Men i de tilfælde, hvor der ikke er de rette teknologier, skal jorden fjernes omgående af regionerne og placeres i forsvarlige, midlertidige deponier, mener DANVA.
”Vi skal løse problemet, ikke flytte det. Mangel på jorddeponier er ikke en undskyldning for at efterlade forureninger, der truer grundvandet. Midlertidige deponier er ikke en optimal løsning, men den er dog bedre end at vente på tilladelse til at fragte forurenet jord på tværs af landet, især fordi de nuværende regler for jordflytning er utilstrækkelige,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA er er enig med miljøminister, Magnus Heunicke, der i forbindelse med en sag om jordforurening i Aalestrup i Region Nordjylland udtaler, at nationale deponier med forurenet jord ikke er vejen frem. Regeringen afsatte sidste år 404 millioner til en PFAS-handleplan, hvor der blandt andet skal udvikles nye teknologier, som kan fjerne PFAS fra forurenet jord.
”Men indtil de løsninger er på plads, så er det helt åbenlyst, at regionerne skal sikre, at eksisterende forureninger ikke på nogen måde kan påvirke drikkevandet,” siger Carl-Emil Larsen.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder

DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandsektoren skærper klimaregnskab hvor udledninger er størst5.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye indberetninger til Parismodel 2.0 giver et mere retvisende billede af vandsektorens klimaaftryk. Tallene viser både stor opbakning fra vandselskaberne og et betydeligt potentiale for at reducere især udledningen af lattergas og metan fra spildevandsrensningen.
Giv renseanlæg mulighed for at sikre vandmiljøet mod medicinrester26.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om13.8.2026 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
19 spildevandsselskaber er meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
DANVA opfordrer alle til at bruge vandet med omtanke29.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme, tørre vejr får os til at bruge mere vand, og typisk på samme tid. DANVA, der er brancheorganisation for Danmarks vandselskaber, opfordrer til at bruge vandet med omtanke, så der er nok til alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum