Unge investorer stormer frem
Danskernes interesse for at investere har været stigende de senere år, og det er en trend, der i særlig høj grad har ramt unge under 40 år. Antallet af 18-24-årige med aktier og andele i investeringsfonde er steget med hhv. 69 og 115 pct. mellem 2019 og 2023. Antallet af 30-34-årige med andele i investeringsfonde er endda steget med hele 206 pct.

Danskernes interesse for at investere har været stigende de senere år. Mellem 2019 og 2023 er antallet af danskere over 17 år, som har investeret i noterede aktier, steget med 20 pct., mens antallet, der har andele i investeringsfonde, er steget med 48 pct.
Ser vi på de unge, er antallet af 18-24-årige med aktier og investeringsfondsandele steget med hhv. 69 og 115 pct. Lignende stigning finder vi for andre aldersgrupper under 40 – antallet af 30-34-årige med andele i investeringsfonde er endda steget med hele 206 pct.
I 2023 havde knap 88.000 18-24-årige investeret i aktier og godt 71.000 havde investeret i investeringsfonde. For 30-34-årige er de tilsvarende tal hhv. godt 76.000 og knap 55.000
Det har betydet, at antallet af unge investorer nu overstiger flere af de ældre aldersgrupper. Men selvom der er rigtig mange unge, der investerer, er det sammenlignet med ældre fortsat relativt små beløb, de har investeret for.
”Det er rigtig positivt, at unge i stigende grad får øjnene op for mulighederne ved at investere. Når man starter tidligt, kan selv små startbeløb nemlig vokse sig rigtigt store over tid pga. renters rente-effekten”, siger Jens Hjarsbech, der er cheføkonom i Mybanker og står bag undersøgelsen.
Den stigende interesse for investeringer blandt unge stiller nye krav til banker og andre finansielle formidlere ift. at sikre, at den rigtige rådgivning kommer ud til målgruppen, også selvom den investerede formue typisk ikke er så stor hos de unge.
”Forståelsen for, at investeringer indebærer en risiko, er rigtig vigtigt at have med fra starten, for det går både op og ned på aktiemarkederne. Man skal sprede sin risiko, og man skal kunne tåle at tabe nogle af sine penge”, siger Jens Hjarsbech.
Fremkomsten af ”finfluencere” (influencere med fokus på finansielle forhold) på de sociale medier, der for nogles vedkommende kommer med ofte meget tvivlsomme investeringsråd, udgør fx en risiko for, at unges investeringsinteresse ender i dårlige investeringsvalg.
”Det er derfor vigtigt, at unge får en tilstrækkelig forståelse for at investere og kan sortere i gode og dårlige råd fra fx de sociale medier”, siger Jens Hjarsbech.
Størst vækst i unge kvindelige investorer i investeringsfonde
Væksten i antallet af unge aktieinvestorer er størst blandt mænd. Mellem 2019 og 2023 er der fx kommet 82 pct. flere mænd i alderen 18-24 år med aktier i depotet, mens væksten blandt kvinder i samme aldersgruppe var på 50 pct. Men højdespringerne er 30-34-årige kvindelige investorer i investeringsfondsandele, der er steget med hele 236 pct. mellem 2019 og 2023.
Generelt er væksten i unge aktieinvestorer større blandt mænd inden for de enkelte aldersgrupperinger under 40, mens det omvendte gør sig glædende for unge investorer i investeringsfonde for næsten alle aldersgrupperinger under 40.
”Det kan være et tegn på en lidt større risikoappetit og tiltro til egne investeringsevner blandt unge mænd, da investeringsfonde typisk vil kunne sprede risikoen mere end investeringer i enkeltaktier mod en lavere chance for at ramme aktier med store værdistigninger på kort tid”, siger Jens Hjarsbech.
På trods af den store stigning i kvindelige investorer i investeringsfondsandele er der fortsat flest unge mandlige investorer. I 2023 var der fx knap 57.000 mænd mellem 18 og 24 år med noterede aktier i porteføljen og 43.000 havde andele i investeringsfonde. De tilsvarende tal for kvinder er hhv. knap 31.000 og godt 28.000.
Læs hele analysen her
Kontakter
Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker
Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked
Vedhæftede filer
Links
Om Mybanker
Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren
Følg pressemeddelelser fra Mybanker
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker
Fortsat ikke privatøkonomisk ligestilling mellem køn8.3.2025 10:55:03 CET | Pressemeddelelse
Kvinder tjener i gennemsnit mindre end mænd, har lavere pensionsformuer, er mindre aktive investorer, og er tilsyneladende mindre involveret i familiens kontakt til banken. Nye tal fra Mybanker viser dog, at der er fremgang at spore i den privatøkonomiske ligestilling, men der er stadig lang vej til fuld ligestilling.
Bankernes udlånsrenter fortsatte ned i februar4.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for februar 2025 Bankernes renter på boliglån faldt yderligere i februar. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Nyt år, nyt fald i bankernes renter4.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for januar 2025 Bankerne har skudt det nye år i gang med nye rentenedsættelser på boliglån i banken. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Store forskelle i danskernes gæld på tværs af kommuner16.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indbyggerne i Gentofte kommune har i gennemsnit landets højeste gæld. En gennemsnitlig voksen person i Gentofte har gæld for mere end 1,5 mio. kr., hvilket er mere end fem gange så meget som i kommunen med den laveste gennemsnitlige gæld, som er Brøndby kommune. Her har en gennemsnitlig voksen gæld for knap 290.000 kr.
Markante fald i bankernes renter i 20243.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for december 2024 2024 bød på store rentefald til danskere, der har lånt penge i banken til ejer- eller andelsbolig. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum