Ny undersøgelse bekræfter behovet for flere plantebaserede alternativer i takeaway-branchen – nyt samarbejde viser vejen
En ny rapport fra DTU viser, at takeaway-mad i Danmark fortsat har et for højt indhold af fedt og salt samt for få kostfibre og grøntsager. Samtidig er danskernes forbrug af takeaway steget markant de seneste år. Dette understreger behovet for et bedre udbud af plantebaseret takeaway. Et samarbejde mellem branchen og grønne organisationer viser vejen.
![Et studie fra Oxford viser, at plantebaserede versioner af animalske produkter er sundere og reducerer dødeligheden.](/data/images/public/13559515/14264020/c43bd4ef-9e50-41e0-b24e-55bfb1ade66c-w_720.jpg)
DTU Fødevareinstituttets nye undersøgelse viser, at mange takeaway-måltider har et højt indhold af mættet fedt og salt, mens andelen af grøntsager og kostfibre er lav. En typisk pizza med kebab og dressing kan dække størstedelen af en voksens daglige energibehov, og nogle måltider indeholder langt mere salt, end hvad der anbefales på en hel dag.
Samtidig viser et nyt studie fra Oxford University, at plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter ikke bare er bedre for klimaet, men også kan reducere risikoen for tidlig død og forebygge livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme. Selv forarbejdede plantebaserede produkter er sundere end de animalske produkter, de erstatter.
"Takeaway er blevet en fast del af mange danskeres hverdag, men udbuddet af sundere grønne alternativer halter bagefter. Vi ved fra undersøgelser gennemført af Plantebaseret Videnscenter, at flere forbrugere efterspørger plantebaserede muligheder, men takeaway-markedet har endnu ikke tilpasset sig denne udvikling. Derfor arbejder vi for, at plantebaserede retter bliver en naturlig del af takeaway-menuerne, så det bliver lettere for danskerne at vælge sundere og mindre klimabelastende måltider," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Branchen har brug for hjælp til at omstille sig
Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen og Danmarks Restauranter & Caféer har i samarbejde lanceret projektet Mad på Farten 2.0, der skal hjælpe takeaway-steder og caféer med at udvikle og tilbyde velsmagende plantebaserede måltider.
"Mange takeaway-steder vil gerne tilbyde flere grønne retter, men de mangler ofte viden, inspiration og de rette produkter. Med Mad på Farten 2.0 tilbyder vi konkret hjælp til at udvikle plantebaserede retter, der kan konkurrere med de klassiske favoritter på smag, mæthed og pris," siger Claire Demontreuil, projektleder i Dansk Vegetarisk Forening.
Projektet omfatter blandt andet test af plantebaserede retter, inspirationsdage for branchen og prisuddelingen Plantebaserede Takeaway Awards, der sætter fokus på de bedste grønne initiativer i branchen.
Forbrugerne er klar – nu skal branchen følge med
Forbrugernes interesse for plantebaserede alternativer vokser hurtigt, og virksomheder, der går forrest, vil have en konkurrencefordel.
"Den plantebaserede udvikling sker hurtigt. Fra politisk hånd har man med Den Grønne Trepart forpligtet sig til at arbejde for en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer, og detailhandlen er også godt på vej, men takeaway-branchen i Danmark er desværre stadig bagefter. Forbrugerne efterspørger sunde og velsmagende alternativer med lav klimabelastning, og de virksomheder, der tilpasser sig denne udvikling, vil stå stærkere i fremtiden," afslutter Rune-Christoffer Dragsdahl.
Med et stigende fokus på sundhed og bæredygtighed er plantebaserede måltider ikke bare et supplement, men en nødvendighed for fremtidens takeaway-marked.
Faktaboks: Takeaway, sundhed og plantebaserede alternativer
-
DTU-undersøgelsen viser, at mange takeaway-måltider har for meget fedt og salt og for få grøntsager og kostfibre.
-
En typisk pizza med kebab kan indeholde næsten en hel dags energiindtag for en voksen.
-
Oxford-studiet viser, at en plantebaseret kost kan reducere risikoen for tidlig død og mindske risikoen for hjertekarsygdomme.
-
Oxford-studiet viser også, at plantebaserede alternativer er sundere end deres animalske modstykker, selv når de er forarbejdede.
-
Forbrugernes efterspørgsel på plantebaserede alternativer vokser hurtigt – fleksitarer og semi-fleksitarer står for 80 % af alle kødfrie måltider i Danmark.
-
Salget af forarbejdede plantebaserede produkter er steget med 52 % siden 2019, hvilket vidner om en stærkt stigende interesse for grønne alternativer.
-
Mad på Farten 2.0 hjælper takeaway-branchen med at udvikle flere plantebaserede måltider og gøre grøn mad mere tilgængelig.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær
Dansk Vegetarisk Forening
50 56 18 17
rc@vegetarisk.dk
Alexander Grau
Pressemedarbejder
Dansk Vegetarisk Forening
Alexander.grau@vegetarisk.dk
81 11 09 60
Links
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Flere planteproteiner skal ind i sportens verden12.2.2025 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Med projektet Plant Powered Sport & Fitness vil Plantebaseret Videnscenter gøre op med myten om, at sportsudøvere skal have animalsk protein for at præstere optimalt.
Plantebaserede retter skal på menuen hos takeaway-steder og caféer i hele landet28.1.2025 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen og Danmarks Restauranter & Caféer går sammen om at styrke udbuddet af plantebaserede retter på takeaway- og cafémenuer i Danmark.
Stor succes for plantebaseret madfestival i Jylland20.1.2025 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af glade besøgende gæstede i weekenden Plant Food Festival i Aarhus. Arrangøren Dansk Vegetarisk Forening ser nu frem til et lignende arrangement i København senere på året.
Stor Oxford-analyse af forarbejdede plantebaserede fødevarer: De er sundere end animalske13.12.2024 11:14:07 CET | Pressemeddelelse
Studiet viser, at plantebaserede alternativer til kød og mælk generelt ikke blot har betydelige miljømæssige, men også sundhedsmæssige, fordele sammenlignet med deres animalske modstykker. Tidligere undersøgelser har peget på det samme.
Måltidskasser overser stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed10.12.2024 05:57:00 CET | Pressemeddelelse
Danske måltidskasser har et stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed, men lever endnu ikke op til de officielle kostråd, viser en ny rapport. For at udnytte potientialet bør producenterne prioritere flere grøntsager og bælgfrugter samt reducere mængden af kød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum