Hver tredje medarbejder på plejehjem har hårdt psykisk arbejdsmiljø - se tallet i 35 brancher
Cirka 300.000 lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men der er stor forskel på, hvem der er ramt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En tredjedel af medarbejderne på plejehjem har et arbejdsmiljø, hvor de oplever vold, trusler, mobning eller stress.

ARBEJDSMILJØ
Der er stor forskel på, hvor udbredt hårdt psykisk arbejdsmiljø er i forskellige brancher.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet.
På plejehjemmene har 33,5 procent af lønmodtagerne et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til cirka 15.000 personer.
”Mange danske lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men det gælder især på plejehjem, hvor hver tredje medarbejder er udsat for vold, trusler, mobning eller stress,” siger Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der en tendens til hårdt psykisk arbejdsmiljø i velfærdsfagene, hvor man er tæt på borgerne og kan være mere udsat over for vold og trusler. Mange steder vil man nok også pege på et højt arbejdspres,” siger Kristoffer Lind Glavind.
”Der er i forvejen rekrutteringsudfordringer i plejesektoren, og det vil kun blive mere tydeligt, i takt med at befolkningen bliver ældre i de kommende år. Det kan skabe en negativ spiral, som både går ud over medarbejdernes arbejdsmiljø og den omsorg som borgerne får,” siger Kristoffer Lind Glavind.
For at leve op til betegnelsen om hårdt psykisk arbejdsmiljø skal lønmodtageren enten være udsat for psykisk pressende situationer og vise symptomer på stress, eller være udsat for vold, trusler eller mobning på arbejdet og have depressive symptomer. Definitionen følger belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
”Psykisk arbejdsmiljø er i høj grad et ledelsesansvar, og det gælder både på Christiansborg, i kommunalbestyrelserne og på ledelsesgangen på det enkelte plejehjem – at man bør styrke indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø,” siger Kristoffer Lind Glavind.
300.000 lønmodtagere oplever stress, mobning, vold eller trusler
På hele arbejdsmarkedet har omkring 300.000 danske lønmodtagere et hårdt psykisk arbejdsmiljø, viser analysen. Det svarer til flere end hver sjette lønmodtager (17,4 procent).
"Hårdt psykisk arbejdsmiljø er desværre meget udbredt på det danske arbejdsmarked. Der skal meget til, før man tæller med i statistikken, så det må give anledning til en hel del eftertanke, når hver sjette lønmodtager har et hårdt psykisk arbejdsmiljø," siger Kristoffer Lind Glavind.
18,4 procent af ufaglærte lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Det er kun overgået af personer med mellemlange videregående uddannelser (21,6 procent).
Analysens hovedkonklusioner
- 17,4 procent af lønmodtagerne svarende til cirka 300.000 danske lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
- 33,5 procent af lønmodtagerne ansat på plejehjem har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
- Mens 29,5 procent af lønmodtagerne i branchen ”Sociale institutioner” og 24,5 procent af lønmodtagerne i branchen ”Hoteller og restauranter” har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er det 8,9 procent inden for ”Medicinalindustri” og 10,9 procent inden for ”Bygge og anlæg”.
- Næsten 40 procent af medlemmerne af Socialpædagogernes A-kasse og næsten 30 procent af medlemmerne af FOA’s A-kasse har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
- Kvinder har oftere et hårdt psykisk arbejdsmiljø end mænd. 20,3 procent af kvindelige lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, mens det er 14,8 procent af mandlige.
- 18,3 procent af lønmodtagerne har været udsat for chikane i forbindelse med arbejdet inden for det seneste år.
Tabel: Stor forskel i det psykiske arbejdsmiljø på tværs af brancher
Tabellen viser, andelen af lønmodtagere, som har et hårdt psykisk arbejdsmiljø fordelt på brancher.
Branche |
Andel lønmodtagere med hårdt psykisk arbejdsmiljø |
Sociale institutioner |
29,5 pct. |
|
33,5 pct. |
Hoteller og restauranter |
24,5 pct. |
Undervisning |
21,6 pct. |
Sundhedsvæsen |
19,6 pct. |
Rejsebureauer, rengøring mv. |
19,5 pct. |
Kultur og fritid |
19,3 pct. |
Transport |
19,3 pct. |
Ejendomshandel og udlejning |
19,0 pct. |
Vandforsyning og renovation |
18,9 pct. |
Fremst. af elektrisk udstyr |
18,1 pct. |
Metalindustri |
18,0 pct. |
Gennemsnit |
17,4 pct. |
Transportmiddelindustri |
17,1 pct. |
Telekommunikation |
17,1 pct. |
Rådgivning mv. |
16,5 pct. |
Plast-, glas- og betonindustri |
16,3 pct. |
Råstofindvinding |
16,2 pct. |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
15,1 pct. |
Møbel og anden industri mv. |
14,8 pct. |
Offentlig administration, forsvar og politi |
14,6 pct. |
Tekstil- og læderindustri |
14,4 pct. |
Handel |
13,6 pct. |
Forlag, tv og radio |
13,4 pct. |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
13,4 pct. |
Maskinindustri |
13,4 pct. |
Energiforsyning |
13,3 pct. |
Andre serviceydelser mv. |
12,8 pct. |
It- og informationstjenester |
11,0 pct. |
Elektronikindustri |
11,0 pct. |
Bygge og anlæg |
10,9 pct. |
Finansiering og forsikring |
10,5 pct. |
Forskning og udvikling |
10,2 pct. |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
10,1 pct. |
Medicinalindustri |
8,9 pct. |
Kemisk industri |
7,1 pct. |
Reklame og øvrig erhvervsservice |
3,9 pct. |
Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2023 og Danmarks Statistik
Anmærkning: ”Plejehjem” er en underbranche til ”Sociale institutioner”
Tabel: Andelen af lønmodtagere med et hårdt psykisk arbejdsmiljø er størst blandt ufaglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser
Figuren viser andelen af lønmodtagere, som har et hårdt psykisk arbejdsmiljø fordelt på uddannelsesgrupper.
Uddannelsesgruppe |
Hårdt psykisk arbejdsmiljø |
Ufaglært |
18,4 pct. |
Faglært |
16,0 pct. |
KVU |
15,0 pct. |
MVU |
21,6 pct. |
LVU |
14,3 pct. |
Gennemsnit |
17,4 pct. |
Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2023 og Danmarks Statistik
Kontakter
Kristoffer Lind GlavindSenioranalytiker
Tlf:61 45 83 00kg@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet17.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.
Prognose: Historisk høj beskæftigelse kan fortsat stige15.2.2025 08:25:53 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer fortsat vækst og stigende beskæftigelse frem mod 2026. Samtidig forventes inflationen fortsat at være under kontrol, mens produktiviteten forventes at stige.
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse28.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum