Østre Gasværk Teater

Østre Gasværk Teater og GAFFA indgår partnerskab

Del

Østre Gasværk Teater er stolt over at kunne annoncere et nyt og strategisk partnerskab med Danmarks førende musikmedie, GAFFA. Partnerskabet har til formål at styrke hinanden, skabe fælles historier og arrangementer med musikken i fokus. 

Foto: Willemoes Fotografi

Partnerskabet mellem GAFFA og Østre Gasværk Teater skal ikke blot styrke begge parters synlighed, men også bidrage med nye og spændende muligheder for at fejre musikkens magi gennem særlige arrangementer. Allerede den 13. marts løber første arrangement af stablen med en ‘Talk om Stings musik i THE LAST SHIP’, der er tilgængeligt for alle billetkøbere til aftenens forestilling.  

Bestyrelsesleder for GAFFA, Kristian Lautrup-Nielsen, udtaler:  
"GAFFA er rigtig glade for at indgå et stærkt strategisk samarbejde med Østre Gasværk Teater. GAFFA ønsker at få et tættere og stærkere samarbejde med forskellige væsentlige aktører inden for den danske musikscene – herunder Østre Gasværk Teater, som Danmarks mest positionerede musikteater-scene. Vi håber, at samarbejdet kan give endnu mere unikt og læsevenligt indhold og spændende særarrangementer til vores læsere, såvel som vi kan bidrage med, at flere kommer til at opleve de fantastiske forestillinger Østre Gasværk Teater opfører." 

Hovedsponsor for Musikteaterlandsholdet 
En central del af partnerskabet er GAFFAs rolle som hovedsponsor for Musikteaterlandsholdet de næste to år.  
Musikteaterlandsholdet på Østre Gasværk Teater består af 29 faste hybridkunstnere og musikere, der hver især synger og spiller på 3 til 15 instrumenter og jævnligt mødes til workshops. Visionen for Musikteaterlandsholdet er at forstærke og hæve den unikke kunstneriske oplevelse, som Østre Gasværk Teater er kendt for. Musikteater, hvor musikken og musikerne er en integreret og central del af hver forestilling. 

Teaterchef på Østre Gasværk Teater, Søren Møller, udtaler: 
" Man ønsker jo altid, at partnerskaber har den helt rigtige profil. At der er tale om et perfekt match for begge parter. Østre Gasværk Teater arbejder aktivt, blandt andet gennem Musikteaterlandsholdet, med at integrere musikken på teatret på nye måder. Til glæde for publikum, og til glæde for et teater i fornyelse. GAFFA er en oplagt partner for teatret, netop fordi det er et musikmedie med en stærk forbindelse til musikbranchen og de kunstnere, vi arbejder med. At få GAFFA som decideret sponsor for Musikteaterlandsholdet er med til at sikre, at det overhovedet findes – og det er jeg både taknemlig for og stolt af.” 

Læs mere om Musikteaterlandsholdet på Østre Gasværk Teater

Om Østre Gasværk Teater  
Østre Gasværk Teater er en af Danmarks førende scener for musikteater og står for nyskabende og engagerende forestillinger, der kombinerer teaterkunst med musikalsk ekspertise. Teatret har en lang historie med at bringe unikke kunstneriske visioner til live på scenen. 

Om GAFFA  
GAFFA er Danmarks største musikmedie, der siden 1983 har været dedikeret til at dække og promovere den danske og internationale musikscene. GAFFA leverer nyheder, anmeldelser, interviews og andet indhold til musikinteresserede læsere på tværs af platforme. 

Kontakter

Louise ToftRelations Manager og partnerskabsansvarlig på Østre Gasværk Teater

loto@gasvaerket.dk

Links

Østre Gasværk Teater

Centrum for innovativt musikteater og spektakulære musicals. Det er værket, der er stjernen.

- En del af Østerbro Teater

Morten Grundwalds Plads 1, 2100 København Ø

Følg pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater

Broadway-hittet URINETOWN: The Musical opføres på Østre Gasværk Teater20.4.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

URINETOWN: The Musical, der til urpremieren blev nomineret til hele 11 TONY-statuetter og vandt for både bedste manuskript og bedste musik, er en grotesk, tragisk og hysterisk sjov miljøkomedie fyldt med kærlighed, håb, død og absurditet. Til marts 2024 kan musicalen opleves på Østre Gasværk Teater med Kurt Ravn i en bærende rolle samt navne som Julie Steincke, Sicilia Gadborg Høegh, Maria Skuladottir og Mads Rømer Brolin-Tani.

Det episke album THE WALL opføres som musikteater på Østre Gasværk Teater23.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den 22. september 2023 er der Danmarkspremiere på forestillingen Another Brick in THE WALL, Part 5 på Østre Gasværk Teater og senere i Musikhuset Aarhus den 5. januar 2024. Østre Gasværk Teater har sikret sig rettighederne til at producere, konceptualisere og iscenesætte det legendariske og tidløse album The Wall (1979) som musikteater med Johan Olsen i hovedrollen. Samtidig varsler Østre Gasværk Teater markante innovative tiltag for at udvide den totale teateroplevelse, som er hidtil usete i Danmark. Det officielle billetsalg åbner d. 23. november kl. 10.00.

Østre Gasværk Teater lader et ungt talentfuldt cast stå i spidsen for højaktuelle HAIR17.8.2022 10:45:42 CEST | Pressemeddelelse

Når dørene slås op til premiere på HAIR først på Østre Gasværk Teater den 23. februar 2023 dernæst i Musikhuset Aarhus den 11. maj 2023 bliver det et nyt og meget talentfuldt cast, der skal fremtidssikre den ekstremt samfundsaktuelle klassiker. Blandt skuespillerne er Andrea Lykke Oehlenschlæger i rollen som Dionne. Samtidig kan publikum glæde sig til en yderst effektfuld og innovativ scenografi, som ikke er set lignende på noget teater i verden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye