Presseinvitation til Ung Sportsmester
Endnu en gang hylder vi de unge talenter med showet Ung Sportsmester, som er et festligt arrangement på Viborg Teater tirsdag 25. februar marts 2025.

Vi har i år inviteret 121 idrætsudøvere, som alle blev sportsmestre i 2024. De mange unge atleter repræsenterer i alt 19 foreninger, og I kan se navnene på sportsmestrene og deres foreninger i vedlagte program.
Program:
17.30 - 18.00: Gæsterne ankommer
18.00 - 19.00: Hyldestshow i teatersalen
19.00 – ca. 20.30: Spisning i Viborg Musiksal
Det er 18. gang, de unge sportstalenter bliver hyldet i Viborg Kommune. Talenterne, der er inviteret, har opnået en eller flere af følgende kriterier.
- Vinder af dansk, nordisk, europæisk eller verdensmesterskab for hold el. individuelt i en DIF anerkendt idrætsgren (for udøvere der på tidspunktet for mesterskabet er 12 år eller yngre).
- Udtaget til deltagelse på danske landshold i en DIF-anerkendt idrætsgren (for udøvere der på tidspunktet for udtagelsen er 12 år eller yngre).
- Vinder af jysk mesterskab for hold el. individuelt i en DIF anerkendt idrætsgren, udøveren skal på tidspunktet for mesterskabet være 18 år eller yngre. (Mesterskabet er vundet i den bedst tænkelige jyske række).
- Udtaget til deltagelse på jysk hold i en DIF-anerkendt idrætsgren (for udøvere der på tidspunktet for udtagelsen er 18 år eller yngre).
Men det handler ikke kun om selve præstationerne, det handler også om at hylde engagementet og fællesskabet ude i vores foreninger.
Ung Sportsmester er ikke et offentligt arrangement, men alle de unge mestre må hver især medbringe deres formand/trænere og to gæster.
Desuden er formændene for de vindende udøveres foreninger inviteret sammen med medlemmerne af Viborg Byråd, Viborg Idrætsråds bestyrelse og repræsentanter for Viborg Kommunes direktion.
Det sker på aftenen
Alle unge sportsmestre vil personligt blive lykønsket af formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Mads Panny, og formand for Viborg Idrætsråd, Preben Jensen. De unge får desuden overrakt et personligt diplom og en lille gave.
Aftenens konferencier er Viborg Idrætsråds sportschef, Morten Erfurth, som foruden sportsmestrene kan præsentere en række lokale sceneoptrædener fra musikkens og sportens verden.
Ingen tilmelding
I behøver ikke at melde jeres ankomst på forhånd. Vi glæder os bare til at se jer i Viborg Teater den 25. februar 2025 til Ung Sportsmester 2024 og det efterfølgende traktement i Viborg Musiksal.
Nøgleord
Kontakter
Maiken Nyberg NielsenProjektleder, Viborg Idrætsråd
Tlf:86 62 55 33Tlf:22 62 47 30maiken@viborgidraetsraad.dkVedhæftede filer
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Finalisterne til Landdistrikternes Ildsjæle 2025 er udpeget20.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Randi Balleby fra Roum, Inge Carlskov fra Skringstrup og Klara Kjeldsen fra Hammershøj er fortsat med i opløbet om at vinde prisen Landdistrikternes Ildsjæle i Viborg Kommune, som Landdistriktsudvalget og VibLand står bag.
Viborg Kommune vinder pris for digital hjælp til hjemløse20.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har vundet Inklusionsprisen 2025 for Initiativet ” MitID til hjemløse,” der hjælper hjemløse med at håndtere livet i en digital verden.
Der er fortsat styr på økonomien i Viborg Kommune12.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes regnskab for 2024 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.
CPH:DOX indtager Viborg7.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I år deltager Viborg for første gang i CPH:DOX’ nationale filmfestival, når fire lokale institutioner viser dokumentarfilm som en del af DOX:DANMARK.
Studerende skal tiltrække studerende til Viborg6.3.2025 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Karriereby Viborg har lanceret en ny kampagne, der med de studerende i hovedrollerne fortæller om alt det, der er med til at gøre Viborg til en attraktiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum