Sortsyn får forbrugerne til at fravælge grønne løsninger
Virksomhederne i det tekniske erhvervsliv frygter i stigende grad, at økonomiske bekymringer får kunderne til at vælge de grønne løsninger fra. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Energipriserne opleves i stigende grad som en trussel blandt virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, viser en ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Det kan virke paradoksalt at højere energipriser fører til mindre investeringslyst i grønne løsninger. Men tallene er tydelige. Hver fjerde medlemsvirksomhed er bekymret for konsekvenserne af høje energipriser, hvilket er en stigning fra sidste års undersøgelse, hvor det var knap hver femte. Årsagen er blandt andet, at når kunderne føler, at de har færre penge mellem hænderne, så bliver de mere sparsommelige. Selvom incitamentet til grønnere løsninger stiger med energipriserne, betyder forbrugersortsynet, at tiden ikke er til de store investeringer.
- Virksomhederne fortæller, at kunderne er påvirkede af høje energipriser og derfor ender med at droppe deres planlagte investereringer i mere bæredygtige løsninger, siger Nicolai Siegumfeldt underdirektør hos TEKNIQ, der organiserer det tekniske erhvervsliv.
Forbrugerne har i det hele taget sortseerbrillerne på, når de ser på deres egen økonomi, viser de seneste tal over forbrugertilliden, som fortsat er negativ.
Grønt håb er gået i sort
Det er især blandt vvs– og blikkenslagervirksomheder, smede– og metalvirksomheder samt inden for bygge– og anlægsarbejde, at virksomhederne er bekymrede for konsekvenserne af de høje energipriser.
- Det kan være en tung skude at vende, når pessimismen først har sat sig i forbrugernes lyst til at investere. Men det er den grønne omstilling af samfundet, der bliver sorteper, når der ikke bliver investeret i boligen, siger Nicolai Siegumfeldt.
Alene i 2024 er salget af varmepumper faldet med 60 procent, mens der bliver installeret 10 procent flere gasfyr. Derfor efterspørger TEKNIQ også, at regeringen melder klart ud om, hvad der skal ske med gas i fremtiden, så forbrugerne og virksomhederne får en klar retning at handle ud fra.
Yderligere information, kontakt:
Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ: 72424230 / nsi@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Vigtigt opgør med tudetossede refusionsregler13.3.2025 14:12:43 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsorganisationen TEKNIQ er glad for, at skatteministeren nu vil gøre op med refusionsregler, der spænder ben for den grønne omstilling hos almindelige danskere med elbiler og solceller. Der er brug en hurtig igangsættelse af løsningen, lyder det fra organisationen.
Ny mangfoldig overenskomstaftale på el-området9.3.2025 23:15:35 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Dansk El-Forbund har nu indgået en ny treårig overenskomst mellem elektrikere og virksomheder, der fokuserer på en velkvalificeret og mangfoldig medarbejderskare til et grønt, digitalt og robust fremtidigt Danmark.
Ny overenskomstaftale på vvs-området i hus6.3.2025 02:48:16 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Dansk Metal er i nat blevet enige om en ny treårig overenskomstaftale for vvs-branchen.
TEKNIQ: Uddannelsesmillioner falder på et tørt sted5.3.2025 09:02:12 CET | Pressemeddelelse
Der er hårdt brug for de mange millioner, som regeringen nu vil kanalisere over i erhvervsuddannelserne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flere lange fingre på spil i varebiler28.2.2025 09:23:56 CET | Pressemeddelelse
En større stigning i antallet af tyverier fra varebiler er skidt nyt for erhvervslivet, hvor indbrud i varebilen betyder besvær, mistet omsætning og forsinkede opgaver, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum