Fjernvarmen kan spare CO2-udledning og penge gennem digitalisering
Bedre datadeling og fælles standarder kan effektivisere den danske fjernvarme betragteligt til gavn for både klima og varmeregning. Samtidig er det nøglen til at løfte sektorkoblingen til nye højder.

Mindre CO2-udledning og en reduceret varmeregning.
Det vil være to meget konkrete resultater af den digitale effektivisering, som fjernvarmen kigger ind i med innovationsprojektet HeatSync.
Her samarbejder en række fjernvarme- og forsyningsselskaber med Center Denmark, Energy Cluster Denmark, Aarhus Universitet og en række virksomheder om at standardisere deling af fjernvarmedata, hvilket både vil gøre dataudveksling mellem de enkelte fjernvarmeselskaber langt nemmere og samtidig lette samarbejdet på tværs af sektorer.
”Der er mindst tre gode grunde til at standardisere data,” siger digital chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Dansk Fjernvarme:
”Internt blandt fjernvarmeselskaberne får man nemmere ved at datadele selskaberne imellem og bruge det til driftsoptimering; der er bedre kundeservice ved at ensarte adgang til data; og der er en klar hjælp i forhold til afrapportering og den stigende efterspørgsel på data til ESG og CSR-rapportering,” siger han.
Pulje viden og udvikling
Billund Fjernvarme bruger allerede data til det meste – fra afregning til prioritering af vedligehold til optimering af anlæg.
Alligevel ser direktør Jens Enevoldsen store gevinster ved at få endnu mere data ind i hverdagen.
”Data er nøglen til fælles sparring, standardisering og læring mellem fjernvarmeselskaberne. Vi vil kunne lære en masse af at få indsigt i hinandens tal og få sammenlignelige data. Har min nabokommune 2 procent bedre udnyttelse af en halmkedel, end jeg har, så vil vi da gerne vide, hvad de gør anderledes,” siger han.
Da Laura Møller tiltrådte en nyoprettet stilling som data- og digitaliseringschef i Silkeborg Forsyning for tre år siden, var det netop for at øge brugen af data målrettede kundernes ønsker og forventninger, intern driftsoptimering samt at sikre bedre videndeling og effektivisering. Det taler HeatSync ind i:
”Standarder løfter hele branchen og gavner ’the greater good’,” siger Laura Møller:
”Vi er jo ikke i konkurrence, så det er oplagt at give hinanden indsigt og dele det, vi ved. I Silkeborg Forsyning har vi én løsningsarkitekt ansat, og det begrænser jo, hvad vi kan binde an med – men hvis vi puljer flere resurser på tværs af forsyningsselskaber, så kommer vi måske op på 5-10 fagfolk, som kan gå sammen om at løse en opgave – og så kan vi nå meget mere, fx udvikle en fælles algoritme,” siger hun.
Et mere robust energisystem
Gevinsten i form af en optimeret produktion og levering ved fjernvarmeselskaberne er blot det ene perspektiv ved innovationsprojektet, siger Lau Holm Albertsen, projektleder i Energy Cluster Denmark:
”Øget videndeling indenfor fjernvarmen rummer oplagte rationaliseringsgevinster på drift og bedre kundeservice. Ikke mindst er det samtidig et vigtigt skridt i retning af øget sektorkobling til el- og vandforsyningerne, hvilket for alvor vil gavne den grønne omstilling”, siger han.
Den opfattelse deler Søren Skov Jakobsen, direktør i Center Danmark:
“Sektorkobling kræver nem adgang til data og mulighed for at koble dem på tværs af de øvrige sektorer. Fjernvarmesystemet er en helt essentiel del af vores grønne omstilling, og med HeatSync vil vi udvikle varmeoverblik.dk som et konkret bud på, hvordan fjernvarmedata kan deles smidigt og understøtte konkrete usecases. Kan vi udvikle nogle standarder og systemer, som spiller sammen på tværs af alle forsyninger og forbrugere, så vil det understøtte den grønne omstilling, løfte robustheden i energisystemet samlet set og ikke mindst spare penge,” siger han.
Links
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Fra affald til energi: Gridturn giver elbilbatterier nyt grønt efterliv3.9.2025 10:26:55 CEST | Pressemeddelelse
Hos Gridturn i Kastrup genbruger de udtjente el-bilbatterier som decentralt lager.
Engineers from India’s leading university receive post graduate courses from the Danish energy sector2.9.2025 11:32:25 CEST | Pressemeddelelse
Two Danish companies have made an agreement with IIT Madras to provide energy courses to Indian graduates. The partnership aims to strengthen climate-friendly competencies in India as well as in the global energy sector.
Ingeniører fra Indiens førende universitet får efteruddannelse fra den danske energisektor2.9.2025 09:38:00 CEST | Pressemeddelelse
To danske virksomheder har indgået en aftale med universitetet IIT Madras om at udbyde energi-kurser til indiske dimittender. Partnerskabet skal både styrke klimavenlige kompetencer i Indien og i den globale energisektor.
Fra idé til handling: Nu kan du søge midler til innovation i energiklyngen1.9.2025 08:31:31 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder og videninstitutioner kan nu søge støtte til forstudier og proof of concept-projekter i Energy Cluster Denmark.
CO2-fangstanlæg tester vidt og bredt: 'Vi ser en enorm interesse, både nationalt og internationalt’29.8.2025 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Instituts CO2-fangstanlæg i Århus har i 1,5 år testet og udviklet løsninger til effektiv CO2-fangst, udnyttelse og lagring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum