Lejlighedspriserne i København er fordoblet på 10 år
13.2.2025 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse
Nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedskøbere i København aktuelt betaler 56.637 kr. pr. kvm. Det er det højeste niveau for kommunen i Boligsidens Markedsindeks, og samtidig en fordobling af salgsprisen i forhold til for 10 år siden.

Der har været fart på prisudviklingen for ejerlejligheder i Københavns Kommune de sidste 10 år.
Nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at den gennemsnitlige salgspris nu er 56.637 kr. pr. kvm.
Det er det det højeste niveau, som er registreret for ejerlejligheder i Københavns Kommune, i Boligsidens Markedsindeks. Og det er samtidig det dobbelte af, hvad lejlighedskøberne i gennemsnit betalte for 10 år siden.
I december 2014 – lige før årsskiftet ind i 2015 – lå den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune på 28.281 kr. pr. kvm. Dermed er det nuværende prisniveau 100 procent højere end dengang.
”Lejlighedspriserne i Københavns Kommune er steget støt igennem de sidste 10 år. Under corona accelererede priserne, og selvom vi så et relativt kraftigt fald i lejlighedspriserne i 2022, peger pilen for prisudviklingen igen op og indtager nu højeste niveau,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:
”Hovedstaden er et eftertragtet område, og vi har i de seneste måneder set en stigende efterspørgsel på lejligheder i landets hovedstad, som har resulteret i flere handler i et forholdsvis begrænset udbud. Det bidrager igen til at skubbe priserne op, og med en fordobling af prisniveauet på blot 10 år, har prisudviklingen i Københavns haft fart på.”
Rundt regnet svarer udviklingen i salgsprisen for ejerlejligheder i København til, at køberne i dag betaler cirka 5 millioner kroner for en lejlighed på 90 kvadratmeter, som tilbage i december 2014 kostede cirka 2,5 millioner kroner.
Hovedstaden trækker landsgennemsnittet op
De rekordhøje priser i Københavns Kommune, der er det største marked for ejerlejligheder, trækker samtidig hele landsgennemsnittet op.
På landsplan betalte lejlighedskøberne i januar 36.987 kr. pr. kvm. Dermed er der også sket en fordobling af salgspriserne for ejerlejligheder på landsplan – dog på lidt længere tid - nemlig i forhold til oktober 2012.
”Der er livlig aktivitet på lejlighedsmarkedet, og det skyldes en kombination af flere faktorer. Det faldende renteniveau gør det muligt for flere købere at realisere boligdrømmen, alt imens vi fortsat har en generelt høj beskæftigelse og solide opsparinger i de danske husholdninger. Samtidig falder udbuddet af ejerlejligheder en smule, og med færre valgmuligheder øges tendensen til, at køberne betaler mere for at sikre sig handlen, og så ser vi de stigende priser,” siger Birgit Daetz.
Lejlighedspriserne har på landsplan været stigende de sidste 10 måneder, om end prisudviklingen har været stort set stillestående den seneste måned med en ændring på blot 0,1 procent.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet af lejligheder i København når højeste niveau i halvandet år4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo juni viser igen en stigning i antal lejligheder til salg i Københavns Kommune. Dermed har lejlighedsudbuddet overhalet sidste års niveau, og ligger nu på højeste niveau siden slutningen af 2024.
Boligmarkedet holder fast i det høje tempo, men salget flytter sig21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende boligsalg i april sammenlignet med samme måned sidste år. Huskøberne er særligt aktive i Østjylland, imens lejlighedssalget stiger uden for hovedstaden, og sommerhussalget tager igen fart.
Standardlejligheden i København er steget 100.000 kr. hver måned i et år13.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at lejlighedspriserne i København netop har krydset 75.000 kr. pr. kvm. Det sker præcis et år efter, at salgsprisen rundede 60.000 kr. pr. kvm. Udviklingen svarer til, at en lejlighed på 80 kvm. er blevet 100.000 kr. dyrere måned for måned det seneste år.
Udbuddet af lejligheder vokser for boligkøberne i København6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med et nedadgående udbud af ejerlejligheder i hovedstaden, er antallet af lejligheder til salg i København steget i de første måneder af 2026, og udbuddet er nu på niveau med samme tidspunkt sidste år. Det viser Boligsidens nye udbudstal.
Budkrig i Aarhus: Hver tredje lejlighed sælges på overbud17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejlighedsmarkedet i Aarhus Kommune er glohedt, og nye tal fra Boligsiden viser, at køberne er ivrige efter at sikre sig handlen. 33 procent af lejlighederne i Aarhus blev i marts solgt på overbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum