København har fortsat i Danmarksrekord i antal cykeltyverier
11.2.2025 10:29:17 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Antallet af københavnske cykeltyverier er fortsat højt, og København holder sig på en tvivlsom Danmarksrekord – både absolut og målt pr 100.000 indbyggere. Det er uholdbart for borgerne i landets hovedstad, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der foreslår et digitalt stelnummer og -register over cykler, så det nemt kan konstateres, om det er cyklens ejer, der kører på den.

I alt 17.380 cykler blev stjålet fra borgere i København i løbet af 2024.
Det er en lille stigning i forhold til 2023, men rigeligt til at holde Københavnerne på en udelt førsteplads over antal stjålne cykler i Danmark. Samtidig er københavnerne med 2622 stjålne cykler pr 100.000 indbyggere i 2024 den by i Danmark, hvor man har den største risiko for at få stjålet sin cykel.
Nærmeste ”konkurrent” er Frederiksberg med 1979 stjålne cykler pr 100.000 indbyggere.
Det viser en ny opgørelse fra F&P på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
- Det er jo uholdbart for borgerne i København. København vil være cykelby og borgerne opfordres til at lade bilen stå og tage cyklen, men hvis man ikke kan have sin cykel i fred, kan det være svært at få virkeligheden til at matche de politiske ambitioner. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
I 2024 blev der på landsplan stjålet 48.178 cykler. F&P foreslår derfor et landsdækkende digitalt cykelregister, hvor alle cykler bliver registreret. Registret skal indeholde cyklens historie, så man nemt kan gennemskue, om den brugte cykel, man er i gang med at købe, er stjålet. Samtidig skal et nyt digitalt stelnummer gøre det nemmere for politiet at scanne og potentielt finde stjålne cykler.
- Det gælder om at gøre livet nemt for politiet og svært for cykeltyvene. Med et digitalt register kan du altid nemt tjekke på din telefon, om du er i gang med at gøre dig selv til hæler og simpelthen undgå at købe en stjålet cykel. På den måde forsvinder jo store dele af kundegrundlaget for cykeltyvene, siger Pia Holm Steffensen.
Hun peger også på, at det netop er vedtaget med regeringens Tryghedspakke, at politiet skal have lov til at rutinetjekke cyklister for, om de kører på en stjålet cykel.
- Det er et virkelig godt initiativ. Indtil nu har politiet ikke måttet rutinetjekke cyklister på samme måde, som de må rutinetjekke bilister, og hvis vi skal bekæmpe cykeltyvene og hælerne, skal politiet jo have en reel mulighed for det. Sammen med et digitalt register og -stelnummer vil politiets nye mulighed bringe os et pænt stykke ad vejen mod at gøre livet surt for cykeltyvene, siger Pia Holm Steffensen.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
Ny analyse: Danmark er det største investeringsland for pensionsbranchen10.7.2026 10:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er pensionsbranchens ubetinget største investeringsland, og europæiske investeringer vokser mest i pensionsporteføljen. Det fremgår af ny analyse fra F&P.
Mindre virksomheder halter bagefter med pension7.7.2026 10:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Stort set alle lønmodtagere indbetaler en del af deres løn til pension i løbet af et år, men en ny opgørelse viser, at omkring 150.000 – særligt i de mindste virksomheder – ikke får indbetalt.
Er du på Roskildefestival? Så pas på telt og værdier1.7.2026 20:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Vejrtjenesterne lover regn og rusk i Roskilde fra torsdag. Og selv om regn og blæst ikke er farligt, kan det være ødelæggende for de ting, man har med på festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum