Efter 20 år halter biodiversiteten stadig i genoprettede vådområder
Genopretning af naturområder er lige nu i politisk høj kurs, men et nyt omfattende studie fra Københavns Universitet viser, at biodiversiteten stadig halter i de genoprettede danske vådområder efter mere end to årtier. Samtidig tyder forskningsresultaterne på, at tid alene ikke vil ændre på dette, for områderne er for små, for tørre og tilstrømningen af kvælstof fra landbruget er fortsat. Derfor må vi lære af fortiden, påpeger forskerne bag studiet.
![Plantediversiteten er væsetlig højere, når genoprettede vådområder besøges af græssende dyr.](/data/images/public/13561218/14260696/d05681b8-0dfa-4fc3-b14e-f9fa160c7a4e-w_720.png)
Gevinsten står lysende klart på forhånd: naturområder med stor biodiversitet, der ovenikøbet optager CO2 og kan hjælpe et lidende havmiljø ved at reducere kvælstofudledninger.
Etablering af vådområder står højt på politikernes grønne prioriteringsliste i Danmark og mange andre lande. Med den grønne trepart vil Danmark investere stort i at genskabe naturområder i de kommende år, og her er oprettelse af nye vådområder et vigtigt fokus.
Men det er afgørende, at disse initiativer bliver gjort med omtanke, understreger ny forskning fra Biologisk Institut på Københavns Universitet. Forskningsstudiet, der er den første detaljerede undersøgelse af biodiversiteten i genskabte vådområder i Danmark, beskriver genopretningen af danske vådområder som en ”beskeden succes”. For trods årtiers genopretning er biodiversiteten gået i stå langt fra målstregen.
”Vores undersøgelse viser, at artsrigdommen er væsentligt lavere i de genoprettede vådområder sammenlignet med oprindelige, nær-naturlige vådområder. De ny vådområder er domineret af få konkurrencedygtige plantearter, mens mere sjældne og sårbare planter og mosser ikke formår at etablere sig. Konkret mangler omkring 1/3 af de arter, vi ser i nær-naturlige områder, og det er alle de sjældne arter der mangler,” forklarer Marta Baumane fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Der var få eller ingen mos-arter efter genopretningerne, ligesom den artsrige slægt ”star”, der er typisk for naturlige vådområder, også var underrepræsenteret i de genskabte vådområder. Her fandt forskerne kun fem almindelige arter af star mod 10 forskellige arter i nær-naturlige vådområder.
Baumane er hovedforfatter bag forskningsstudiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Applied Ecology. Her har forskerne undersøgt biodiversiteten af plantearter både gennem tilgængelige data om vådområder i hele landet og eget feltarbejde på 12 forskellige lokaliteter fordelt i de tre ådale i Omme, Odense og Tryggevælde. Alle undersøgte vådområder er oprettet i årene efter årtusindskiftet.
Mere tid er ikke løsningen
Af resultaterne står det også klart, at problemerne med den haltende biodiversitet ikke er løst med mere tid alene, så længe de bagvedliggende årsager ikke ændres.
”Ventede vi 20 år mere og kom tilbage igen, så er det tvivlsomt, om vi ville se nævneværdige forbedringer. I registerdataet kan vi gå tilbage og finde optællinger, der viser at områderne har været i stilstand i de seneste 10 år, og vi må antage, at det skyldes en række bagvedliggende faktorer, som ikke har ændret sig. Der er fortsat høje koncentrationer af kvælstof i jorden, og vandløbene er godt nok blevet genslynget, men er stadig dybt nedgravede, så vådområderne langs med dem er for tørre,” siger Marta Baumane.
De mængder kvælstof, som befinder sig i jorden, stammer dels fra tidligere landbrug på arealet, men strømmer også vedvarende til fra nabogrunde med aktivt landbrug i dag.
Samtidig er mange områder for små og præget af ufærdige genopretninger af vandløb, viser forskningen. Disse områder bærer fx stadig præg af uddybede åer og bække og kunstige dræn, som fortsat udtørrer områderne og, ifølge forskerne, hindrer et naturligt økosystem i at udvikle sig i de genskabte vådområder.
Græssere, bedre vandløb og stop for beskidt drænvand er vejen
Spørger man forskerne, så må erkendelsen af disse problemer gerne være første skridt mod at løse dem. På baggrund af den nye forskning peger Marta Baumane og hendes kollegaer på en række konkrete tiltag, der kan give bedre vilkår for biodiversiteten i både gamle og nye genoprettede vådområder.
Et af tiltagene, som de anbefaler, er græssende dyr. Områder med græsning har nemlig markant større artsrigdom af planter end områder, der er overladt til sig selv, viser studiet. Ifølge forskerne skyldes det, at græsning skaber et mere varieret landskab og dermed gunstige forhold for flere forskellige arter.
"Græsning reducerer især overvæksten af høje græsser og skaber plads til blandt andet lavtvoksende plantearter og mosser, der ellers bliver udkonkurreret," forklarer Marta Baumane.
Samtidig anbefaler forskerne, at der gøres en indsats for at reducere den mængde næringsbelastet drænvand, som ledes til fra omgivende marker og sikre fuld genopretning af vandløb, så områderne får de rigtige betingelser som egentlige vådområder.
Naturlig græsning, vandforhold og mindre næring er nemmere at opnå i større sammenhængende områder end i små isolerede arealer omgivet af landbrug. Forskernes anbefaling om at skabe større områder harmonerer også med en sidste anbefaling til fremtidige projekter, nemlig at de placeres i nærheden af eksisterende naturområder med høj biodiversitet, hvorfra planter og andre organismer kan sprede sig til de nye vådområder.
Biodiversitet ikke prioriteret
Projekterne, som indgår i undersøgelsen, vidner, ifølge forskerne, om en politisk tilgang til genopretning af vådområder, hvor den altovervejende målsætning har været at reducere næringsstoftab fra marker til vandløb for at forbedre vand- og havmiljø. Altså en form for rensningsanlæg i det åbne land. Biodiversitet nævnes så godt som altid i projektbeskrivelserne, men uden en defineret målsætning, påpeger forskerne.
“Hvis vi fortsætter med at behandle landets naturområder ensidigt som en teknisk løsning på vores udledning af næringsstoffer og CO2, vil det fortsætte med at koste os biodiversitet,” understreger Marta Baumane, der bakkes op af medforfatter, professor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut.
"For ikke at gentage samme fejl i nye naturområder bør biodiversitet prioriteres højere i fremtidige projekter, fx i forbindelse med Den grønne Trepart. Hvis Danmark skal nå sine biodiversitetsmål, kræver det en langt mere ambitiøs indsats," siger han.
*
Fakta: Mos er et stærkt signal
Kun få – ofte slet ingen – mosarter blev fundet i de undersøgte nye vådområder. Forskningen viser, at mangfoldigheden af mosser er høj i nær-naturlige områder, mens tæt græsvegetation i genoprettede vådområder ikke levner plads til dem. Mosser kan derfor være vigtige indikatorer for biodiversiteten i vådområder. Forskerne foreslår derfor, at mos kan bruges til at vurdere om genopretningsprojekter er på rette vej.
Fakta: Ingen naturlige vådområder i Danmark, kun nær-naturlige
Danmark er så intensivt dyrket et landområde, at selv de vådområder, som forskerne brugte som reference, altså naturligt sammenligningsgrundlag, også er meget menneskepåvirkede og rent fagligt ikke kunne betegnes som fuldt naturlige.
Selvom om disse områder ikke har været opdyrket, er områderne så små og isolerede, omgivet af landbrug og uden naturlige vandløb mv., at en egentlig naturtilstand ikke er tilstede. I stedet kalder forskerne dem ”near-natural” - her oversat som nær-naturlige.
Fakta: Om studiet
- Studiets formål er at vurdere genopretning af vådområder.
- mere specifikt, hvordan områdets gødningshistorie, genopretning af vandløb, græsning og artspulje i omgivelserne påvirker den opnåede plantediversitet sammenlignet med nær-aturlige vådområder.
- Undersøgelsen blev udført på to rumlige skalaer: landskab og lokalitet.
- På landskabsniveau blev der anvendt overvågningsdata fra 48 genoprettede vådområder i hele Danmark (data om græsningstæthed, vandforhold, jordtype og andre variabler).
- I lokalitetsskala har forskerne sammenlignet vegetation, jordfugtighed og næringsstoffer i vådområder i tre ådale: Omme, Odense og Tryggevælde. I hver af ådalene undersøgte forskerne fire typer af vådområder: genoprettet vådområde med græsning [RG] og genoprettet ugræsset [RU], nær-naturlige græsset [NG], nær-naturlige ugræsset [NU])
Bag om forskningen
Følgende forskere har bidraget til forskningsprojektet - alle fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet:
Marta Baumane
Lars Baastrup-Spohr
Kaj Sand-Jensen
Irina Goldberg
Kenneth Thorø Martinsen
Hans Henrik Bruun
Nøgleord
Kontakter
Hans Henrik BruunLektorBiologisk Institut, Københavns Universitet
Tlf:45 35 32 12 11hhbruun@bio.ku.dkMarta BaumanePh.d.-stipendiatBiologisk Institut, Københavns Universitet
Tlf:35 33 04 83Tlf:60 12 62 32marta.baumane@bio.ku.dkKristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dkLinks
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Twenty years on, biodiversity struggles to take root in restored wetlands11.2.2025 11:00:10 CET | Press release
While the restoration of natural areas is high on political agendas, a comprehensive new study from the University of Copenhagen shows that – after more than two decades – biodiversity growth has stalled in restored Danish wetlands. The results also suggest that time alone will not heal things because the areas are too small and dry, and nitrogen inputs from agriculture continue. According to the researchers, we need to learn from the past.
Many Greenlanders Face 10 Times Higher Risk of Diabetes – Exercise May Be Their Only Solution21.1.2025 11:07:00 CET | Press release
A significant portion of the Greenlandic Inuit population carries a genetic variant that increases their risk of type 2 diabetes tenfold. Now, researchers from the University of Copenhagen have discovered that the key to addressing this issue lies solely in their muscles. Unfortunately, existing medications are unlikely to help – and in fact may even do more harm than good. On the other hand, the study reveals that physical exercise could have a positive effect.
Mange grønlændere har 10 gange højere risiko for diabetes – motion kan være den eneste løsning for dem20.1.2025 06:16:00 CET | Pressemeddelelse
En høj andel af den grønlandske inuitbefolkning har en genvariant, som giver dem 10 gange højere risiko for type 2-diabetes. Nu har forskere fra Københavns Universitet fundet ud af, at nøglen til det hele udelukkende sidder i deres muskler. Det betyder, at den medicin, der findes i dag, sandsynligvis ikke vil hjælpe dem – måske snarere tværtimod. Til gengæld vil motion kunne bidrage positivt, viser studiet.
Antarctica: Historic Drilling Campaign Reaches more than 1.2-Million-Year-Old Ice9.1.2025 11:00:00 CET | Press release
An international team of scientists successfully drilled a 2,800-meter-long ice core, reaching the bedrock beneath the Antarctic ice sheet. These ice samples are expected to unveil, for the first time, critical details about Earth's climate and atmospheric history, extending beyond 800,000 years ago and showing a continuous record of the history of climate and greenhouse gasses as far back as 1.2 million years, and probably beyond.
Iskerneboring skriver historie: Forskere når ned i 1,2 million år gammel is og rammer grundfjeldet i Antarktis9.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har netop gennemført en 2800 meter dyb iskerneboring ned til grundfjeldet under iskappen i Antarktis. Det forventes, at målinger på denne iskerne for første gang vil afsløre afgørende detaljer om Jordens klima og atmosfærens historie for mere end 800.000 år siden. Kernen forventes at give en uafbrudt optegnelse over klimabegivenheder og drivhusgasserne, som når 1,2 millioner år tilbage i tiden – og muligvis endnu længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum