Danmark bevarer økologisk verdensmesterskab
Danmark er fortsat det land i verden med den højeste økologiske markedsandel. Det viser en ny rapport fra forskningscenteret FiBL baseret på opgørelser fra 2023. Danskerne indtager traditionen tro en andenplads, når det handler om hvor mange penge, vi bruger på økologiske fødevarer.

Trods inflation og leveomkostningskrise opretholdt danske forbrugere deres verdensmesterskab i økologi i 2023. Med en markedsandel på 11,8 pct. beholder Danmark den flotte titel stærkt fulgt af schweizerne, som præsterer en markedsandel på 11,6 pct. Mesterskabet fejres i denne uge, når 23 danske virksomheder præsenterer nye, økologiske fødevarer på Europas store økologiske messe, Biofach, som åbner i Nürnberg tirsdag den 11. februar.
Rapporten ”The World of Organic Agriculture” fra forskningscenteret FiBL, offentliggøres i forbindelse med åbningen messen. Rapporten samler viden og statistik om økologi fra hele verden.
”Vi er stolte over, at vores mangeårige indsats for at fremme økologi på Europas vigtigste markeder bærer frugt. Som foregangsland har vi inspireret både forbrugere, detailhandlen og foodservice til at arbejde med økologi – et klart bevis på, at økologi er fremtiden,” siger Dennis Hvam, som er international market director i Økologisk Landsforening.
Sammen med eksportorganisationen Bio Aus Dänemark står Økologisk Landsforening i spidsen for en stor dansk fællesstand på messen.
”Danske virksomheder er fremme i skoene, når det gælder udviklingen af økologiske fødevarer. Standen er altid godt besøgt, og vi ser frem til at erobre nye markeder,” siger han.
Rapporten viser, at der er gode potentialer for økologisk eksport til både USA, Tyskland og Kina, som har de største markeder for økologiske fødevarer. Særligt eksporten af økologi til USA er steget – med hele 27,5 pct. I modsætning til året før er det globale salg af økologiske fødevarer steget i 2023 og har en værdi af 136 mio. euro.
Danmark ligger på en andenplads, når det handler om, hvor mange penge hver indbygger bruger på økologi med 2700 kr. Kun overgået af schweizerne, som bruger 3491 kr.
”Rapporten er baseret på tal fra 2023. Vi ved, at salget af økologi ser helt anderledes ud, når 2024 bliver gjort op. Vi kan allerede nu se, at stigningen i salget i forhold til 2023 ligger på omkring syv pct.,” siger Dennis Hvam.
Når de danske virksomheder tager salgstøjet på og repræsenterer den danske økologi på Biofach er det for at understøtte den fremgang på fire pct., som de seneste eksporttal fra 2023 viser.
Rapporten ”The World of Organic Agriculture” viser, at økologien er i vækst på verdensplan, så det økologiske landbrugsareal globalt udgør 2,1 pct. af det samlede landbrugsareal. Australien er det kontinent i verden, som har det største økologiske areal på 53 mio. hk.
Rapporten ”The World of Organic Agriculture – statistic and emerging trends” udgives hvert år af Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL) og IFOAM. Læs mere på www.fibl.org
Kontakter
Dennis HvamØkologisk Landsforening
Tlf:22100596dhv@okologi.dkVivienne KallmeyerPressemedarbejder
Tlf:+4525429302vk@okologi.dkBilleder

Om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
Rasmus Prehn bliver ny administrerende direktør for Økologisk Landsforening24.2.2025 10:00:56 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn er fra 1. marts ny administrerende direktør for Økologisk Landsforening. Han udtræder derfor af Folketinget.
Tilmeldingen til Økodag er nu åben10.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skynd dig ind på Økodag.dk og tilmeld dig Økodag på din yndlingsgård, hvis du vil være med til at fejre det gode dyreliv søndag den 13. april 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum