'Stop før | stregen': Nyt initiativ skal bekæmpe hadtale og diskriminerende adfærd
TV 2, Divisionsforeningen og Spillerforeningen siger fra over for hadtale og diskriminerende adfærd med initiativet 'Stop før | stregen', som bliver søsat i forbindelse med forårspremieren i 3F Superliga.
![](/data/images/public/2298764/14258007/76358f55-5af1-4d50-b898-2433427e3367-w_720.jpg)
Fodbold har en unik evne til at samle hele Danmark - og i det fællesskab skal alle føle sig velkomne, respekterede og accepterede. Derfor siger TV 2, Divisionsforeningen og Spillerforeningen klart og tydeligt 'Stop før | stregen' i kampen mod racisme, homofobi, hadbeskeder og grænseoverskridende adfærd - både på banen, på lægterne og i samfundet generelt.
- Uden følelser på og uden for banen ville dansk fodbold være blottet for atmosfære og lidenskab. Det hører til. Men det er også bare vigtigt, at følelserne ikke tipper over og går over stregen, for så går det ikke alene ud over de mennesker, der er i skudlinjen - det går også ud over fællesskabet og fodbold som sport, siger Frederik Lauesen, sportsdirektør på TV 2, og fortsætter:
- Nu går vi ud sammen med vores samarbejdspartnere og tager tydelig afstand fra racisme, homofobi og hadefuld tale, som slet ikke hører hjemme i fodbold - eller i samfundet generelt. Der skal være plads til alle i fællesskabet, og det håber vi, at vi kan få sat noget positiv opmærksomhed på med dette initiativ.
![](https://via.ritzau.dk/data/images/public/2298764/14258007/5242faaa-baf8-4d0c-813d-7edf4ed3c66e-w_720.jpg)
LGBTI+-personer og etniske minoriteter er særligt udsatte
Tidligere undersøgelser fra Dansk Boldspil-Union (DBU) viser, at hver tredje med anden etnisk baggrund oplever racisme på fodboldbanen, og knap halvdelen af LGBTI+-personer oplever diskriminerende sprog i relation til deres seksualitet.
Samtidig viser en undersøgelse fra Amnesty International fra 2024, at hadtalen i sportens verden de seneste år er steget i en grad, så den forpester sportsdebatten og risikerer at holde flere og flere væk. Særligt når det gælder fodbold, er tonen meget hård.
- Fodbold taler til alle danskere og samler alle samfundslag på lægterne. Med fodboldens store popularitet følger også et stort ansvar. Derfor vil vi meget gerne være med til at promovere det gode budskab i 'Stop før | stregen' og være med til at dæmpe hadtale - både hos os selv og i hele Danmark, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.
Spillerforeningen lavede i 2022 en undersøgelse, som viser, at 65 procent af spillerne i 3F Superliga har modtaget hadbeskeder, og at 44 procent på tværs af køn og ligaer oplever hadbeskeder som en del af jobbet som professionel fodboldspiller. Det gav anledning til kampagnen 'Stop Hadbeskeder', som blev lavet i samarbejde med en række fagorganisationer som for eksempel Journalistforbundet og Spillerforeningen Håndbold og involverede spillere, skuespillere, journalister og musikere. Med andre ord er udfordringen ikke ny for Spillerforeningen.
- Fodbold får følelserne frem hos os. Både på banen, på tilskuerpladserne og bag skærmene i stuerne. Og det er også det, der gør, at fodbold formår at samle os og give os de unikke fælles oplevelser, vi husker. Men for nogle kammer det alvorligt over med konsekvenser for alle. Og sammen skal vi sige klart og tydeligt fra over for grænseoverskridende adfærd, siger Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen, og fortsætter:
- Med 'Stop før | stregen' siger vi i fællesskab nej til diskrimination og grænseoverskridende adfærd. For det hører ingen steder hjemme. Ikke i vores sport, ikke i vores samfund.
Spillerforeningen er desuden en aktiv del af 'Idrættens Regnbuekoalition' og 'Gamechanger', der arbejder med initiativer for at sikre inklusion i sportens verden. Både i forhold til bredde og elite.
'Stop før | stregen' på stadion og skærmen
'Stop før | stregen' vil være synlig både på stadion og på skærmen i forbindelse med de kampe fra 3F Superliga, som bliver vist på TV 2s sportskanaler og TV 2 Play.
Det sker første gang søndag 16. februar i forbindelse med kampen AaB-FC Nordsjælland på TV 2 Sport med kampstart klokken 14.00. Det sker med en film, der udkommer på tv og bliver delt på TV 2, 3F Superliga og Spillerforeningens sociale medier med hashtagget #StopFørStregen. På stadion vil initiativet være synligt på storskærme, bandereklamer, posters og kontrollørernes veste.
Seerne af 3F Superliga-kampe på TV 2s sportskanaler og TV 2 Play vil desuden blive mødt af en grafik med 'Stop før | stregen' lige før kampstart og undervejs i opgøret.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder
!['Stop før | stregen' bliver søsat søndag 16. februar i forbindelse med forårspremieren i 3F Superliga. (Foto: Morten Bengtsson/TV 2)](/data/images/public/2298764/14258007/5b0c66c4-a65f-4a58-bdc2-2e4eae74c017-w_240.jpg)
!['Stop før | stregen' bliver søsat søndag 16. februar i forbindelse med forårspremieren i 3F Superliga. (Foto: Morten Bengtsson/TV 2)](/data/images/public/2298764/14258007/30166fcd-f106-4eed-9381-70f6184ba8cf-w_240.jpg)
!['Stop før | stregen' bliver søsat søndag 16. februar i forbindelse med forårspremieren i 3F Superliga. (Foto: Morten Bengtsson/TV 2)](/data/images/public/2298764/14258007/2677adf4-7276-4b77-8c48-3451c1575e78-w_240.jpg)
!['Stop før | stregen' bliver søsat søndag 16. februar i forbindelse med forårspremieren i 3F Superliga. (Foto: Morten Bengtsson/TV 2)](/data/images/public/2298764/14258007/1849828a-3fa8-4a16-aead-1cdc8901a443-w_240.jpg)
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Realityprogrammet 'Shaolin' er tilbage med ni nye deltagere30.1.2025 10:58:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver skruet op for fysikken i anden sæson af realityprogrammet 'Shaolin', hvor ni kendte danskere kaster sig ud i en berigende rejse i et tempel i Sydkorea. Der er premiere mandag 24. februar på TV 2 Play og TV 2.
TV 2, TV 2 Norge og TV4 Sverige søger nye bidrag til stor, skandinavisk dramaserie28.1.2025 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Første store projekt i den skandinaviske alliance bliver det historiske drama 'Blåt blod'.
'Klovn' har aldrig været vigtigere28.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelserne til sæson 10 er i gang.
TV 2 News rydder fladen for Trumps indsættelse som præsident15.1.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
TV 2 News er med hele vejen, når Donald Trump officielt bliver taget i ed som USA's 47. præsident. Cecilie Beck og Poul-Erik Skammelsen er værter på den store transmission 'Magtskifte i USA: Trump i Det Hvide Hus', mens Lotte Mejlhede og Miriam Zesler er på plads i Washington D.C. mandag 20. januar.
Stor debat i Nuuk og København: Toppolitikere samles til samtale om Grønlands fremtid på TV 215.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Partiledere, regeringstop og fremtrædende stemmer i den offentlige debat i både Grønland og Danmark bliver inviteret, når Cecilie Beck og Jesper Steinmetz sammen med KNR og TV 2 inviterer til stor debat på tværs af Nuuk og København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum