PwC i Hellerup åbner dørene til prisnomineret kunst for Gentofte-borgere
10.2.2025 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
PwC er nomineret til Erhvervslivets Kulturpris, Visionsprisen, som hædrer nyskabende partnerskaber mellem erhverv og kultur i Danmark. I forbindelse med GentofteNatten den 7. marts 2025 inviterer PwC i Hellerup byens borgere til at opleve prisnomineret kunst på tæt hold.

GentofteNatten, som er arrangeret af kommunens kulturinstitutioner og foreninger, er en aften med fokus på byens kulturliv. PwC inviterer i den anledning lokalsamfundet indenfor til en aften med kunst, refleksion og inspiration. Eventet giver borgere i området mulighed for bl.a. at få et unikt indblik i, hvordan PwC arbejder med kunst i erhvervslivet.
"Vi ser GentofteNatten som en rigtig god mulighed for at åbne PwC og vores kunstsamling op for lokalsamfundet, hvor vi både viser og fortæller om værkerne, så endnu flere kan få glæde heraf og opleve PwC fra en anden side, end man måske lige forventer," siger Lars Baungaard, adm. direktør og Senior Partner i PwC, der ser frem til at byde gæsterne velkommen i videnhuset og bl.a. fortælle om baggrunden for sammensætningen af PwC’s værker.
Gæsterne kan desuden opleve et indlæg af kunstnergruppen, A Kassen, hvis bronzeskulptur fra deres Bronze Pour-serie er det første, man møder ved indgangen til PwC. Er man særligt interesserede i at høre og se mere til kunsten i huset, kan man melde sig på en guidet ArtWalk.
En rejse gennem tid og kultur
PwC’s kunstsamling byder på både moderne og historisk dansk kunst, som er blevet udvalgt og opdateret i forbindelse med moderniseringen af PwC’s kontor i Hellerup i 2023. Samlingen tæller værker af anerkendte danske kunstnere som Olafur Eliasson, Tal R, Ursula Reuter Christiansen, Gun Gordillo, m.fl.
“I forbindelse med moderniseringen gennemgik vi vores kunstsamling og udvalgte herfra en række værker, der repræsenterer den tid, hvor PwC har sine rødder i Danmark. Vi har restaureret og indrammet værkerne fra samlingen på ny og har derudover investeret i en række nye værker, der er særligt repræsentative for moderne dansk kunst,” fortæller Lars Baungaard.
Oplev prisnomineret kunst
PwC er blandt de 50 nominerede virksomheder til Erhvervslivets Kulturpris, Visionsprisen. Prisen fremhæver virksomheder, der ser det værdifulde potentiale i at integrere kunst som en katalysator for innovation og refleksion i arbejdspladsen.
"Vi er meget glade for at være blandt de nominerede til Erhvervslivets Kulturpris, Visionsprisen, der er en anerkendelse af vores engagement i at bringe kunst og forretning sammen på en måde, der beriger vores arbejdsplads og giver anledning til nye perspektiver og samtaler blandt vores medarbejdere, kunder og andre relationer, der kommer i vores videnhus," fortæller Lars Baungaard.
Om programmet
Gentofte-borgere, der ønsker at se PwC's kunstsamling i forbindelse med GentofteNatten, bedes tilmelde sig eventet på pwc.dk. Eventet finder sted på Strandvejen 44, 2900 Hellerup og begynder kl. 19.00. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
Erhvervslivet til ny regering: Styrk forsvaret og stop kortsigtede økonomiske tiltag som fødevarechecks18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske erhvervsledere efterlyser først og fremmest politisk fokus på forsvar og sikkerhed samt erhvervspolitik med fokus på fx konkurrenceevnen i den kommende valgperiode. Politikerne bør efter valget starte med at reducere overregulering og skabe et konkurrencedygtigt skatte- og afgiftssystem, da det har størst betydning for erhvervslivets vækst de kommende år. Det viser en ny Pulsmåling fra PwC’s erhvervspanel om Folketingsvalget 2026.
Har du fået udbetalt erstatning? Så skal du måske betale skat26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny afgørelse fra Landsskatteretten bekræfter, at en erstatning både kan være skattefri og skattepligtig. Ifølge PwC’s skatteekspert er det afgørende for, om der skal betales skat, hvad erstatningen dækker.
Skilsmisse kan udløse skat på investeringer19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En skilsmisse kan få skattemæssige konsekvenser, især når det handler om værdipapirer. Det slår en ny afgørelse fra Skatterådet fast. PwC’s skatteekspert anbefaler, at parterne får overblik over de potentielle skattebyrder, før formuen deles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum