23 virksomheder viser dansk økologi frem på Biofach
7.2.2025 09:15:09 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
I næste uge afvikles verdens største økologimesse BioFach i Nürnberg i Tyskland. Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark samarbejder igen om den danske fællesstand, der i 2025 består af 23 danske virksomheder.

Når 23 danske virksomheder står klar på Biofach i næste uge, er det som en del af en dansk fællesstand, der i år får et særligt genbrugsguldsstøv over sig. Standen er nemlig blevet hædret af Better Stands med et særligt genbrugsstempel i guld. Det gives blandt meget andet for, at møblerne på den danske fællesstand har været på Biofach igen og igen siden 2006.
Men standens materialer er langtfra det eneste, der bliver genanvendt. For Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark er igen sammen om den danske fællesstand, og de genbruger en model, der virker. De har mange års erfaring i sammen at vise dansk økologi frem for verden på Biofach, og i år har de 23 danske virksomheder med.
”Igen i år kommer vi til Biofach med lutter spændende danske virksomheder, hvor vi skal vise verden, at de skal kigge mod Danmark for at finde den største, bedste og mest inspirerende innovation inden for økologiske produkter. Biofach er et udstillingsvindue, hvor vi på fire intense dage arbejder for at så de frø, der skal få endnu mere dansk økologi ind på hylderne i udlandet,” siger Økologisk Landsforenings internationale markedschef Dennis Hvam og tilføjer:
”Vi glæder os til at skulle vise alt det, dansk økologi står for frem på Biofach, og derfor er vi også sindssygt stolte af, at vi i år har fået anerkendelse fra Better Stands for vores arbejde med at genbruge og genanvende materialer i stor stil. Det er også en del af økologiens dna.”
BioFach 2025 foregår fra den 11. til den 14. februar. Den danske fællesstand er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem danske eksportvirksomheder, Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark. Den er finansieret af Den Europæiske Union NextGenerationEU administreret af Fonden for økologisk landbrug.
De 23 danske virksomheder på den danske fællesstand på BioFach:
Agrain v/ Circular Food Technology, Aurion, Berrifine, My Glutenfree Bakery, Good Sodas ®, Kombucha Time, København Kombucha, Ma-Mam, MATR Foods, Mill & Mortar Trading Company, Naturfrisk Group, Nocla, Northern Greens, Organic Plant Protein, Perfectseason, Rawbite, REDUCED, Rømer Vegan, Thise Mejeri, Uhhmami, CO-RO, Oialla, Chocolate and Love.
Kontakter
Dennis HvamØkologisk Landsforening
Tlf:22100596dhv@okologi.dkSimon Møbjerg SørensenPressemedarbejder
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkBilleder

Om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Drømme om økologisk eksporteventyr lever på BioFach5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra på tirsdag deltager 23 danske virksomheder på den danske fællesstand på BioFach – verdens største fagmesse for økologiske fødevarer. Det sker med blikkene rettet mod det næste økologiske eksporteventyr.
Tænk på fremtiden fremfor at skuffe danskerne28.1.2026 10:21:01 CET | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til aftalen om fødevaremomsen.
Dansk økologieksport når rekordhøjt niveau5.12.2025 09:09:58 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af danske økologiske varer i 2024 steg til 3,6 milliarder kroner. Det er fjerde år i træk, at økoeksporten stiger.
Pressekommentar: Økologien og den nye kvælstofaftale3.12.2025 12:08:48 CET | Pressemeddelelse
Rasmus Prehn, administrerende direktør i Økologisk Landsforening, udtaler:
Økologer diskuterer trepart og grøn omstilling med minister og borgmester21.10.2025 11:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan økologien drive den grønne omstilling og treparten? Det spørgsmål stiller Økologisk Landsforening til trepartsminister Jeppe Bruus og Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, når foreningens medlemmer og andre interesserede møder de to politikere i Middelfart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum