Dansk turisme leverer endnu et rekordår

Dansk turisme har slået rekord for antallet af overnatninger i 2024 med en stigning på 2,1 pct. sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 65 mio. overnatninger, hvor 34,1 mio. overnatninger blev foretaget af udenlandske gæster ifølge Danmarks Statistik. Det betyder, at dansk turisme har slået overnatningsrekord for tredje år i træk, og det er gode nyheder for Danmark.
Turismen er nemlig med til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet. Og den positive udvikling er bl.a. båret af en stigning i antallet af overnatninger uden for højsæsonen, hvilket er med til at skabe mere stabil omsætning og flere stabile arbejdspladser i turismerhvervet.
Den årlige statusanalyse udarbejdet af Det Nationale Turismeforum, som offentliggøres i dag, understreger turismens store betydning. I 2023 brugte turisterne 163,9 mia. kr. i Danmark ifølge foreløbige tal fra VisitDenmark. Og de seneste beskæftigelsestal fra 2022 viser, at turisternes forbrug bidrog med ca. 146.000 arbejdspladser.
Statusanlysen kan findes her.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:
”Endnu engang taler tallene deres klare sprog, for dansk turisme slår sin egen rekord gang på gang. Det viser med al tydelighed, at Danmark er et attraktivt land at holde sin ferie, sit møde eller endda sin sportsbegivenhed i. Det glæder mig som minister, når det går godt for turismen. For det kan også mærkes i vores lokalsamfund, og det skaber vækst og mange arbejdspladser overalt i landet. Den succeshistorie, turismen allerede er i dag, skal vi bygge videre på”.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Millionbevilling skal styrke nye oplevelsesruter på tværs af Danmark28.11.2025 14:33:21 CET | Pressemeddelelse
Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der et behov for at styrke turisternes kendskab til de mange kultur- og naturattraktioner i hele landet.
Styrket markedsføring af internationale events skal sikre flere internationale turister til Danmark28.11.2025 10:06:07 CET | Pressemeddelelse
Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021, World Pride i 2021, VM i ishockey 2025 og VM i banecykling i 2025. Derudover er det bl.a. lykkedes Danmark at sikre værtskaber for Copenhagen Sprint i 2025-2027, EM i Håndbold for kvinder i 2028 og VM i landevejscykling i 2029. Det skyldes, at Danmark er internationalt kendt for sine stærke værtskaber og professionelle afvikling. Derudover er internationale events med til at skabe folkefester på tværs af hele landet.
Nyt rådgivende udvalg skal styrke og fremtidssikre dansk mad- og gastroturisme24.11.2025 11:09:51 CET | Pressemeddelelse
Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt. Dansk gastronomi er hvert år med til at tiltrække mange danske og udenlandske turister til hele landet.
Millionindsprøjtning skal understøtte grøn omstilling i dansk turisme21.11.2025 09:53:07 CET | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere for turister, der besøger Danmark, at træffe grønne valg. Derfor afsætter regeringen 12,5 millioner kroner til at styrke den grønne omstilling i dansk turisme gennem VisitDenmark og Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling. Pengene er en del af regeringens turismeindsats, hvor der blev afsat 200 millioner kroner på finansloven for 2025, som de næste fire år skal gå til nye turismeinitiativer.
Markant styrkelse af dansk erhvervs- og mødeturisme21.11.2025 09:49:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter 23 millioner kroner til at styrke dansk erhvervs- og mødeturisme - en branche i stærk vækst, der skaber udvikling og arbejdspladser i hele Danmark. Pengene er en del af regeringens turismeindsats, hvor der blev afsat 200 millioner kroner på finansloven for 2025, som de næste fire år skal gå til nye turismeinitiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum