Sweco Danmark runder 2 mia. kr. i omsætning og sætter indtjeningsrekord
7.2.2025 10:37:09 CET | Sweco | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark leverer rekordomsætning på 2,25 mia. kr. i 2024. Det er syvende år i træk, at Sweco opnår fremgang i både omsætning og indtjening. Rådgiveren forventer at fortsætte den positive udvikling gennem organisk vækst og strategiske opkøb.

Sweco Danmark præsenterer i dag nøgletal for 2024, der viser, at virksomheden fortsætter med at udbygge sine kompetencer og markedsposition trods usikkerhed i dele af markedet.
Omsætningen for regnskabsåret 2024 stiger med 22,9% til 2,251 mia. kr. sammenlignet med 2023 - heraf er 12,4% organisk vækst. Indtjeningen (EBITA) stiger til 297,3 mio. kr., hvilket svarer til en indtjeningsmargin på 13,2% mod 12,4% i 2023. Både omsætningen og indtjeningen er på det højeste niveau nogensinde. Fremgangen er bredt forankret på tværs af hele Swecos forretning.
”Jeg er stolt af, at vi i 2024 fortsætter den positive udvikling gennem nu mere end syv år, og at kunderne kvitterer for vores tilgang til rådgivning. Vi har det seneste år styrket vores integrerede arbejdsmodel, hvor arkitekter og ingeniører og andre fagligheder arbejder tæt sammen fysisk på lokationer i hele landet. Vores normskabende tværfaglige samarbejde gør os i stand til at levere sammenhængende løsninger, hvor vi kombinerer vores brede kompetencer og dybde i rådgivningen til at drive udviklingen i den grønne omstilling og byggeriets produktivitet sammen med vores kunder,” siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark.
2.000 medarbejdere på 17 kontorer i Danmark
Sweco Danmark har oplevet en stor vækst på medarbejderfronten de seneste år og rundede i 2024 en milepæl med 2.000 medarbejdere, der i dag arbejder på 17 kontorer rundt omkring i landet.
Væksten er drevet af markedsbehovet inden for industri- og energisektorerne, infrastruktur, klimatilpasning og det byggede miljø. Med et stadigt mere krævende marked og øget behov for at bringe flere discipliner i spil for at løse de komplekse opgaver, planlægger Sweco en fortsat markant medarbejdervækst.
”Som rådgiver skal vi ikke kun håndtere nutidens udfordringer, vi skal være et skridt foran. Vi investerer massivt i kompetenceudvikling og uddannelse af vores kolleger, ligesom vi i stigende grad anvender viden og ressourcer på tværs af Sweco-lande, som kommer de enkelte projekter til gode herhjemme. Vores ambition er at være førende i Danmark, og det betyder, at vi fortsat skal vokse væsentligt både organisk og gennem strategiske opkøb, når det rette forretnings- og kulturmatch er der,” siger Dariush Rezai og uddyber:
”Vi vil ikke være store bare for at være store. Vi vil vokse, fordi projekterne kræver flere og mere forskelligartede kompetencer og bliver stadigt mere komplicerede. Det kræver ganske enkelt i stigende grad størrelse for at kunne lykkes. Samtidig skal kunderne fortsat opleve os som den mest nærværende og ukomplicerede samarbejdspartner blandt de store rådgivere. Derfor fastholder vi vores decentrale tilgang med lokal beslutningskraft tæt på projekterne og kunderne.”
Sweco er gået ind i 2025 med en stærk ordrebog. Senest har virksomheden i januar offentliggjort, at man som rådgiver i samarbejde med de østdanske netselskaber Cerius, Radius og deres fælles driftsselskab Nexel frem til 2030 skal stå for den historiske udbygning af elnettet i Østdanmark.
Fakta om 2024-resultat for Sweco Danmark (DKKm)
Sidste års tal i parentes
Omsætning: 2.251 (1.832)
Omsætningsvækst (%): 22,9 (18,0)
EBITA: 297,3 (227,3)
EBITA-margin (%): 13,2 (12,4)
Medarbejderantal ultimo 2024: 2012 (1.928)
CEO, Sweco Danmark: Dariush Rezai
CFO, Sweco Danmark: Jeppe Allert Madsen
Nøgleord
Kontakter
Kristian TorpPresseansvarligSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark8.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum