Nyt samarbejde skal styrke interessen for dart i lokalsamfundet
En ny aftale mellem Billund Kommune, Hejnsvig Dart Klub og Dansk Dart Union skal styrke dartsporten i lokalsamfundet og give unge talenter nye muligheder.

Det gode samarbejde mellem Billund Kommune, Hejnsvig Dart Klub og DDU har resulteret i en aftale, som strækker sig over de næste tre år. Her er der sikret et økonomisk tilskud på 50.000 kr. om året fra Billund Kommune til Dartskolen, hvilket skal sikre en endnu højere kvalitet og skabe et solidt fundament for Dartskolen fremadrettet.
Dartskolen 2025 afholdes i år i MAGION i Grindsted, som dermed bliver vært for sit første dart-arrangement. Indbydelserne er allerede sendt ud, og håbet er, at arrangementet vil bidrage til at styrke interessen for dart blandt unge og skabe endnu mere aktivitet inden for lokalidrætten.
"Vi er glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med DDU og Hejnsvig Dart Klub. Dartskolen er en fantastisk mulighed for unge talenter til at udvikle deres færdigheder. Dart er nemlig en sport, der både kræver en god kasteteknik, præcision og koncentration. Jeg glæder mig til at følge udviklingen af Dartskolen i de kommende år," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Dartskolen afsluttes med det store internationale stævne IYC
Årets dartskole afsluttes med det internationale dartstævne International Youth Challenge, hvor unge dartspillere fra hele verden mødes for konkurrere. Stævnet giver deltagerne på Dartskolen mulighed for at teste deres færdigheder mod nogle af de bedste unge talenter internationalt.
"Vi er utrolig stolte af det samarbejde, vi har med Billund Kommune og DDU, og vi ser frem til at afslutte Dartskolen med et fantastisk internationalt stævne. IYC vil give deltagerne en enestående chance for at måle sig med spillere fra hele verden, og vi er glade for at kunne tilbyde dette på dansk jord," siger Mette Hansen formand for Hejnsvig Dart Klub og Ungdomsudvalget ved DDU.
Dartskolen finder sted fra d. 27. juli til d. 1. august, mens International Youth Challenge afholdes d. 2 og 3. august.
For yderligere information, Mette Hansen, formand for Hejnsvig Dart Klub og DDUs Ungdomsudvalg på 22 61 98 84 eller mt@billund.dk
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum