Jordan B. Peterson kommer til Danmark
Oplev den verdenskendte psykologiprofessor og forfatter live i Royal Arena i København til et inspirerende foredrag om livets store spørgsmål lørdag 7. juni.

Den canadiske psykologiprofessor, forfatter, kulturkritiker og podcastvært Jordan B. Peterson er klar til at indtage København med sit tankevækkende foredrag An Evening to Transform Your Life, når han gæster Royal Arena 7. juni. Kendt for sin skarpe tunge, dybdegående analyser og evne til at udfordre etablerede normer, har Peterson med sine populære bøger, videoer og podcast vundet et globalt publikum og opnået status som en intellektuel verdensstjerne.
Petersons rejse fra akademisk anerkendelse til global berømmelse begyndte for alvor, da han med sin unikke evne til at formidle komplekse psykologiske og filosofiske emner fangede millioner af seere på YouTube. Hans videoer, hvor han behandler alt fra hans syn på et meningsfuldt liv til kulturelle stridspunkter, har gjort ham til en inspirator for mennesker verden over, der søger at forstå sig selv og deres plads i verden.
Peterson har en imponerende karriere bag sig som professor ved Harvard University og University of Toronto og har forfattet talrige videnskabelige artikler. Han har også arbejdet som konsulent for FN og haft sin egen psykologpraksis, hvor han har hjulpet mennesker med at navigere gennem alt fra angst til eksistentielle kriser.
Jordan B. Peterson har skrevet tre bøger Maps of Meaning samt bestsellerne 12 Rules for Life og Beyond Order - Han arbejder i øjeblikket på sin nye bog We Who Wrestle with God, som udkommer til efteråret. Han har adskillige udsolgte foredragsturnéer bag sig, og Peterson har i den grad bevist, at hans budskaber rækker langt ud over akademiets mure. Hans kombination af videnskabelig dybde og praktisk visdom gør hans foredrag til oplevelser, der rører, udfordrer og inspirerer publikum.
Sidst han besøgte Danmark i 2022, fyldte han K.B. Hallen til to succesfulde shows for fyldte sale. Nu er han klar til at møde sine danske fans igen, denne gang i endnu større rammer i Royal Arena. Glæd dig til en aften, hvor Peterson deler sine indsigter, tanker og erfaringer, som har hjulpet millioner med at finde mening, struktur og retning i en kaotisk verden.
DR. JORDAN B. PETERSON: AN EVENING TO TRANSFORM YOUR LIFE
LØRDAG 7. JUNI 2025 – ROYAL ARENA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 14. FEBRUAR KL.10
BILLETPRISER FRA: 435,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK/TICKETMASTER.COM
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder
Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Den belgisk-egyptiske hjerteknuser Tamino giver sin største koncert i Danmark17.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tamino bestiger sine største musikalske scener hidtil på turnéen med sit nye album Every Dawn’s a Mountain, der ligeledes bringer den beundrede sanger og musiker til Store VEGA i København 10. September 2025.
Casper Christensen udvider sin foredragstour ind i efteråret 2025!6.3.2025 11:10:00 CET | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel udvides Casper Christensens tour nu med en række nye shows og byer, der løber helt ind i efteråret 2025. Nu får endnu flere danskere muligheden for at opleve Danmarks største kreative kraftværk helt tæt på, når Casper Christensen kommer landet rundt med foredraget ”100 liv på 100%” i 2025.
Taylor Tomlinson – En af tidens mest populære komikere kommer til Danmark4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
“Vi lever nu i Taylor Tomlinsons æra” – CNN. Den fremadstormende og anmelderroste amerikanske komiker og tv-vært kommer til Europa på sin Save Me Tour, der bringer hende til Falkoner Salen i København lørdag 28. juni.
Eva Jin annoncerer tour med sit første soloshow i 20253.3.2025 11:10:00 CET | Pressemeddelelse
Eva Jin annoncerer tour rundt i landet med sit første soloshow, "Eva Jin På Månen," der har premiere i efteråret 2025. Efter succes i stand-up, skuespil og tv, lover Eva Jin et unikt og sjovt comedyshow, hvor hun vil fremstille verdenen, sådan som hun selv oplever den, ud fra hendes akavade tilgang til livet.
Den prisvindende komiker og skuespiller Wanda Sykes kommer til Danmark18.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Emmy-vindende standupkomiker, forfatter, skuespiller og producer Wanda Sykes er kendt for sin skarpe og satiriske humor, der har gjort hende til en af de mest respekterede komikere i branchen, og du kan nu glæde dig til opleve den populære komiker, når hun til sommer indtager Koncertsalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum