Ulvene kommer! Prisvindende Wolf Alice indtager Danmark med ny musik til efteråret
Det anmelderroste britiske band gæstede senest Danmark i 2022 til en komplet udsolgt koncert i Store VEGA. I 2025 kan danske fans se frem til gensyn med Wolf Alice, når de giver deres hidtil største koncert i herhjemme på turnéen med deres nye album torsdag 6. november i K.B. Hallen.

Kvartetten fra Nordlondon har med deres prisvindende og anmelderroste mix af grunge, 90’er indierock, elektroniske elementer og store ballader pustet friskt liv i den uddøende Britrock i over et årti, da de i 2013 dukkede op på den internationale musikscene med debutalbummet My Love Is Cool.
Wolf Alice, bestående af forsanger Ellie Rowsell, guitarist Joff Odie, trommeslager Joel Amey og bassist Theo Ellis, har lige siden surfet på en fremadstormende bølge af succes, og kan i dag skrive tre EP’er og tre anmelderroste album på repertoiret.
Deres fjerde album, The Clearing udkommer 29. august, og sætter tonen for hvordan Wolf Alice står sonisk i 2025. Albummet består af en samling sange fulde af selvtillid, ambitioner, følelser og nye ideer. Et progressivt skift fra et band, hvis musikalske udforskning af kærlighed, tab og menneskelige relationer har sat lyd på en hel generations ’coming of age’.
Det er ifølge bandet selv et klassisk pop/rock album, der nikker mod 1970’erne, men samtidig er solidt rodfæstet i nutiden. Hvis Fleetwood Mac skrev et album i Nordlondon i dag, ville det sandsynligvis ramme tæt på den ubesværede store lyd, der kan forventes fra Wolf Alice på den nye plade.
En ny begyndelse for bandet, der er blevet kaldt ”the best band of the decade” af DIY Magazine, og som har modtaget den prestigefyldte Mercury Price for årets album i 2018 for albummet Visions of a Life. Bandets seneste album Blue Weekend formåede ligeledes at gå nummer 1 i hjemlandet, og sikrede dem en Brit Award for Best Group.
Takket været deres brede spektrum og vilde energi på scenen, har bandet også bevist, at de kan fylde venues i hele Europa - også herhjemme, hvor de gav en komplet udsolgt koncert i Store VEGA i 2022.
I 2025 er Wolf Alice igen klar til at indtage verdens musikscener med udgivelsen af de nye album The Clearing - og danske fans kan glæde sig til gensyn med de britiske ulve, når de giver deres hidtil største koncert i Danmark i K.B. Hallen til november.
WOLF ALICE – EUROPEAN TOUR 2025
TORSDAG 6. NOVEMBER 2025 – K.B. HALLEN, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 23. MAJ KL. 10
BILLETPRISER FRA: 365,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / BILLETLUGEN.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankSenior Marketing & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comLinks
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
YUNGBLUD kommer til Danmark7.5.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grænsebrydende britiske musiker har taget verden med storm de seneste år. Til juni er han klar med sit mest personlige og ambitiøse projekt til dato med albummet Idols, som han tager på tour med i efteråret, hvilket bringer ham til K.B. Hallen i København 24. oktober.
De Danske Hyrder drejer nøglen om med kæmpe afskedsfest i Store VEGA29.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 12 år i uforglemmeligt selskab med hyrderne er festen forbi – næsten. En markerende afslutning er på sin plads, når et af landets helt store feststartere tager afsked. Med deres femte og sidste album ”Hovedet ud af vinduet”, der udkommer i 2025, får DDH – deres utallige liveoplevelser og sange – deres afslutning i Store VEGA 23. august.
LIONEL RICHIE INVITERER DANSK BAND MED PÅ SCENEN29.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det globale ikon har dansk band med på scenen, når han giver koncert i Royal Arena til sommer.
The Bear-stjerne kommer til København11.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationalt anerkendte kok og personlighed Matty Matheson, der blev verdenskendt efter sin medvirken i hitserien The Bear, giver et underholdende indblik sin finurlige verden med showet Matty's World: Soups, Salads, Sandwiches, som kan opleves i Amager Bio 27. Maj.
Det populære sketch-fænomen "Klamedia" kan nu opleves live på tour i 202610.4.2025 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Klamedia debuterer live i januar 2026 med deres tour "Klamedia Life-show". Publikum kan forvente et humoristisk opgør med hverdagens absurditeter, der sætter fokus på kærlighed, venskab og livets udfordringer gennem latter og satire.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum