Maden fra køkkenet på Lillevang skal dufte af selvbestemmelse
7.2.2025 11:06:17 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Netop nu holder Lillevangs Køkken mad- og måltidsmøder med beboerne på plejehjem og rehabiliteringscenter. Møderne er tilbagevendende og danner udgangspunkt for arbejdet med at skabe en bedre måltidsoplevelse.

I de seneste måneder har man kunnet læse om kritik af madens kvalitet, portionsstørrelser og måltidssituationen på Lillevang og Furesø Rehabiliteringscenter i lokalaviserne.
"For at imødekomme klagerne over maden har vi besluttet at gennemføre en række kvalitetstiltag. Tiltagene har været længe undervejs, og jeg er glad for, at den nye ledelse på Lillevang nu har taget bolden op. Det er vigtigt for mig, at maden er god, og borgerne er tilfredse, og jeg vil derfor følge de nye initiativer tæt", siger Lars Carstensen (C), formand for Ældre og Sundhed.
Et af initiativerne er mad- og måltidsmøder med borgerne på Plejehjemmet Lillevang og Rehabiliteringscenter. De giver medarbejderne værdifuld indsigt i beboernes ønsker og behov, og det er helt centralt, fordi selvbestemmelse og borgerinddragelse skal være de bærende principper i køkkenets arbejde fremover.
Beboerne har taget godt imod initiativet med mad- og måltidsmøder og været meget konstruktive i deres forslag. Blandt andet har de foreslået ønskemenuer og let adgang til fx chili, eddike – og selvfølgelig salt og peber, så de selv kan gøre måltiderne ekstra salte, sure, stærke eller bitre.
Lene Bang (A), næstformand for Ældre og Sundhed:
“Vi skal være ambitiøse med den mad, der bliver serveret på vores plejehjem. Det betyder, at medarbejderne skal have de rette rammer til at sikre gode tiltag, og det betyder, at vi skal lytte til beboerne og deres pårørende. Med den plan, vi er blevet præsenteret for, er jeg ikke i tvivl om, at vi kan være sikre på, at måltidet har den enkelte borger i centrum”.
Beboernes input bliver nu omsat til konkrete prøvehandlinger og udviklingstiltag, der skal sikre, at de får mere indflydelse på deres måltider og oplever større madglæde i hverdagen. Blandt andet har man allerede skruet op for mængden af kartofler og grønt, samt givet borgerne større valgmulighed mellem måltidets dele. Køkkenet arbejder desuden for at sætte mere farve på måltiderne.
I et af husene har en medarbejder også designet personlige dækkeservietter, så beboerne får en mere personlig oplevelse i måltidssituationen.
”Vi ønsker, at maden på Lillevang både skal smage godt og være noget, som beboerne ser frem til. Derfor arbejder vi nu målrettet med at forbedre kvaliteten af maden og skabe en bedre måltidssituation med fokus på tryghed, nærvær og selvbestemmelse,” siger Louise Silbo Raft, leder af Plejehjemmet Lillevang.
Furesø Kommune vil løbende evaluere og justere indsatsen i tæt samarbejde med beboerne og personale for at sikre, at initiativerne skaber reel værdi og øget trivsel.
Fakta
Tiltagene, der skal sikre øge selvbestemmelse og et løft af kvaliteten af maden fra Lillevangs Køkken omfatter blandt andet:
- Mad- og måltidsmøder på Plejehjemmet Lillevang
- Mad- og måltidsmøder på Rehabiliteringscentret
- Indsamling af erfaringer fra andre kommuner
- Tilpasning af rammerne omkring måltiderne – fx borddækning, spisegrupper og servering
Kontakter
Lars Carstensen (C)
2. viceborgmester
Formand for Ældre og Sundhed
Medlem af Økonomiudvalget
Lene Bang (A)
Næstformand for Ældre og Sundhed
Medlem af Plan- og Byudvikling
Louise Silbo RaftLeder af Plejehjemmet Lillevang
Tlf:7216 4143lsl2@furesoe.dkKatrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum