PKA Ejendomme først med svanemærket bygningsdrift
Sygeplejerskernes Hus og PKA Ejendommes eget hovedkontor er de første bygninger i Norden, der har fået certificeret driften med Svanemærket. Certificeringen skal være med til at fremtidssikre ejendommene.

I oktober lancerede Svanemærket som noget helt nyt krav til bygningsdrift – og nu har de første to bygninger i Norden opnået certificeringen med det officielle nordiske miljømærke. Der er tale om beboelsesejendommen Sygeplejerskernes Hus med 130 lejemål i København N og PKA Ejendommes domicil i Skovlunde. PKA’s ejendomsselskab, PKA Ejendomme, står for drift og management af begge ejendomme.
”Der er et kæmpe uudnyttet miljø- og klimapotentiale i at optimere driften af bygninger, hvilket også afspejler sig i en stor interesse og efterspørgsel fra markedet. Derfor er det glædeligt, at de to første bygninger i Norden allerede har fået certificeret driften med Svanemærket – og ikke mindst, at en så stor spiller inden for ejendomsdrift som PKA Ejendomme også kan se potentialet og værdien,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Bygningsdrift skal ikke underkendes
Svanemærkets krav til bygningsdrift er bl.a. med til at fremme ressourceeffektiviteten, reducere klimapåvirkningen, sikre bedre indeklima og forlænge bygningernes levetid. Og det spiller godt sammen med PKA Ejendommes grønne ambitioner:
”Certificeringen med Svanemærket er en naturlig forlængelse af vores overordnede klimastrategi, hvor vi i PKA Ejendomme arbejder målrettet for at minimere den klimabelastning, der opstår, når ejendommene skal vedligeholdes. Her skal man ikke underkende effekten af en ressourceeffektiv bygningsdrift,” siger Henrik Dahl Jeppesen, administrerende direktør i PKA Ejendomme, og tilføjer:
”Vi har en unik mulighed for direkte at påvirke driften af vores ejendomme og ligeledes understøtte både beboere og erhvervskunder i at passe godt på deres lejemål. Med en svanemærket bygningsdrift er vi med til at mindske miljøbelastningen fra daglige driftsaktiviteter, hvilket harmonerer med vores ambition om at kombinere miljømæssig ansvarlighed med langsigtet værdiforøgelse af ejendommene.”
Øger ejendomsværdien og tiltrækker kunder
For PKA Ejendomme er certificeringen med Svanemærket også en fremtidssikring af deres investeringsejendomme i en tid, hvor miljø og klima er en central beslutningsfaktor for mange lejere:
”Certificeringen understøtter vores mål om at skabe øget værdi i vores portefølje og fremtidssikre ejendommene. Vi ved, at miljø- og klimahensyn har stor betydning for vores beboeres valg af bolig og erhvervskunders valg af lejemål. Certificeringen er derfor et af de tiltag, der skal være med til at tiltrække og ikke mindst fastholde vores beboere og kunder,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Mere grøn bygningsdrift i fremtiden
De to certificerede ejendomme fungerer som pilotprojekter, og de erfaringer, PKA Ejendomme opnår herfra, skal danne grundlag for yderligere certificeringer:
”Målet er at skabe en mere bæredygtig og ensartet ejendomsdrift på tværs af hele vores portefølje. Ambitionen er derfor også, at flere af vores ejendomme skal omfattes af denne nye certificering,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Svanemærket bygningsdrift
Svanemærkets krav til bygningsdrift blev lanceret i oktober 2024 og har to hovedformål: Det ene er at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet. Det andet er at forbedre den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.
Det er både muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som fx skoler og daginstitutioner. Hertil kommer bl.a. også plejeboliger og plejehjem, sundhedscentre, lægehuse og klinikker.
Svanemærkets krav til bygningsdrift er opdelt i ni hovedområder:
- Energi
- Klimaforandringer
- Indeklima
- Vand
- Genanvendelse, genbrug og affaldshåndtering
- Udemiljø og biodiversitet
- Servicer og produkter til daglig drift, vedligeholdelse og bygningsforbedringer
- Generelle krav
- Management
Om PKA Ejendomme
PKA Ejendomme er ejendomsforvaltningsselskab for pensionskasserne i PKA. Selskabet er ansvarlig for asset management af porteføljen af de direkte ejede danske ejendomme herunder kommercielle og strategiske tiltag på 200 bolig- og erhvervsejendomme med henblik på at øge værdiskabelsen.
En af selskabets vigtigste opgaver er at sikre, at ejendommene bliver ved med at udvikle sig med fokus på grøn omstilling og social ansvarlighed, samt at selskabets beboere og kunder også i fremtiden tilbydes tidssvarende og attraktive boligtilbud og lokaleløsninger.
Nøgleord
Kontakter
Miljømærkning Danmark:
Lise Dalsgaard
lda@ecolabel.dk
Tlf. +45 72 41 48 70
Mobil +45 24 20 25 71
PKA Ejendomme:
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør
hdj@pka-ejendomme.dk
+45 21 61 04 04
Billeder


Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hold jul med omtanke – 10 tips til en grønnere jul8.12.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne holde en lidt mere miljøvenlig jul i år? Små ændringer i julevanerne kan gøre en stor forskel.
Black Friday: Så meget belaster vores køb af tøj miljøet28.11.2025 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes Black Friday-køb har store konsekvenser for miljø og klima. Alene tøjindkøbet ved sidste års helt store shoppedag kan anslås at have kostet mere end 2 mia. liter vand og over 1 mio. kg kemikalier.
EU Ecolabel slår rekord4.11.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU Ecolabel fortsætter med at stige, og der er nu mere end 109.000 certificerede produkter og serviceydelser i Europa.
Private virksomheder øger deres grønne indkøb markant27.10.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny indrapportering fra en række store, danske virksomheder viser, at virksomhedernes indkøb af miljømærkede produkter og servicer er øget markant. Det er især, når det kommer til møbler, kantiner og rengøringsservices, at der i stigende grad købes grønnere ind.
Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter9.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det land, hvor det er nemmest at træffe de gode valg som miljøbevidst forbruger – det viser en ny mystery shopping-undersøgelse af miljømærkernes udbredelse på udvalgte produktområder i 13 europæiske lande. Den slår samtidig fast, at det ikke er dyrere at købe de miljømærkede produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum