94 millioner støttekroner til grøn omstilling
Europa-Kommissionen støtter landstrøm i Fredericia Havn og flere ladestandere til både let og tung transport med i alt 94 millioner kroner fordelt på tre modtagere.
Udrulning af landstrøm i containerhavnen og ladestandere til både personbiler og lastbiler støttes af EU-midler. Europa-Kommissionen støtter via DG MOVE den grønne omstilling af transporten i Danmark med i alt 94 millioner kroner. Pengene kommer fra ansøgningsrunden til CEF-midlerne vedrørende alternative brændstoffer i 2024. Der har været tre danske ansøgere til ansøgningsrunden, der alle tre har modtaget fuld støtte.
Transportminister Thomas Danielsen:
- I Danmark har vi stort fokus på den grønne omstilling og er allerede godt i gang med at sikre alternative drivmidler til transporten, men der er fortsat langt igen, før vi er helt i mål. EU-støttemidlerne er med til at understøtte transportbranchens omstilling, og det økonomiske skulderklap er med til at sætte endnu mere fart på den grønne omstilling.
Modtagere af støtte:
- 15,3 millioner kroner til Fredericia Havn til udrulning af landstrøm ved containerhavnen.
- 33 millioner kroner til E.ON Drive til udrulning af landestandere til den lette og tunge transport i Danmark (samlet støtte til projektet i EU udgør 123 millioner danske kroner).
- 45,7 millioner kroner til Milence, et hollandsk konsortium der vil opstille landestandere til lastbiler i Danmark (samlet støtte til projektet i EU udgør 700 millioner danske kroner).
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
25 timers parkeringsbegrænsning på statslige rastepladser ophæves7.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2018 har der været tidsbegrænset parkering for lastbiler på danske motorvejsrastepladser. Fra 1. januar 2026 ophæves tidsbegrænsningen, da reglen medfører ulige konkurrenceforhold for danske vognmænd og er administrativt tung at håndhæve.
Ny måling viser post til tiden7.7.2025 09:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Kvalitetsmåling af brevmarkedet fra maj viser, at de landsdækkende postvirksomheder får posten frem. Især Dao klarer sig godt i målingen.
Anlægslove om Midtjyske Motorvej sendt i høring7.7.2025 08:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsloven for Midtjysk motorvej (Give - Billund Vest og Klode Mølle - Løvel) er netop sendt i offentlig høring.
EU støtter udrulning af nyt signalsystem på Fyn med 176 millioner kroner4.7.2025 11:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har besluttet at støtte det nye signalsystem mellem Middelfart og Korsør med penge fra EU’s infrastrukturfond. Udover signalprogrammet kommer der også støtte til blandt andet Vejdirektoratet. Danmark modtager støtte for i alt 191 millioner kroner.
83 millioner til ladeinfrastruktur til Østbanen1.7.2025 12:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Som led i indførelsen af batteritog i Region Sjælland skal der etableres ladeinfrastruktur til de nye tog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum