Nødvendigt opgør med særregler og bureaukrati
Regeringen har i forskellige medier præsenteret deres udspil til forhandlingerne om fremtidens beskæftigelsesindsats. Udspillet rummer tiltrængte forenklinger – og forhåbentligt en cementering af lediges ret til uddannelse.

Lederne ser en række positive elementer i regeringens udspil til fremtidens beskæftigelsesindsats, som gennem de seneste dage er blevet præsenteret i en række medier. Regeringen skal blandt andet roses for, at den vil reducere antallet af målgrupper for beskæftigelsesindsatsen fra 13 til 5. Samtidig er det også meget positivt, at der lægges op til at afskaffe en lang række særregler på området.
”Beskæftigelsesindsatsen har udviklet sig til en jungle af unødige særregler og proceskrav, som tager tid fra kerneopgaven; nemlig at få så mange som muligt tilbage i job. Derfor er det helt nødvendigt med den slags forenklinger,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne.
Hos Lederne er der stort fokus på uddannelsesmuligheder for ledige, da opdaterede kompetencer er helt essentielle i en tid, hvor mange virksomheder mangler arbejdskraft. Men i regeringens udspil er den nuværende ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter 5 ugers ledighed slet ikke nævnt. Det er godt nyt, for den ret blev foreslået forringet, da ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde deres anbefalinger.
”Det læser jeg som, at dagpengemodtageres ret til en jobrettet uddannelse efter fem ugers ledighed ikke ændres. Det er en rigtig god nyhed. Både nutidens og fremtidens arbejdsmarked er præget af forandringer i hastigt tempo. De kompetencer, man har i dag, kan være forældede i morgen. Derfor er det helt afgørende, at ledige dagpengemodtagere også i fremtidens beskæftigelsesindsats har gode muligheder for uddannelse efter kort tids ledighed,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne.
Hun peger på, at en forringelse af ledige dagpengemodtageres ret til jobrettet uddannelse vil begrænse lederes og virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det vil samtidig betyde, at mange ledige, som ellers hurtigt kunne finde en vej tilbage til et job, risikerer at ende i langtidsledighed. Det gælder særligt seniorer.
Lederne vil under de kommende politiske forhandlinger have fokus på, at lediges ret til uddannelse ikke forringes.
Nøgleord
Kontakter
Lise Møller AarupPresserådgiver
Tlf:24235150lma@lho.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Kvindelige ledere tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger8.3.2025 11:27:36 CET | Pressemeddelelse
Selvom afstanden er blevet mindre, er der stadig stor forskel på lønningerne for mænd og kvinder på ledelsesgangene ude i landets virksomheder.
Lederne: Løft til erhvervsuddannelser kan mindske frafald5.3.2025 12:01:36 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en styrkelse af EUD-området er ikke kun godt nyt for erhvervsuddannelserne men også for de ledere ude på landets arbejdspladser, som mangler flere kvalificerede medarbejdere både nu og de kommende år.
Lederne: Helt rigtigt med forenkling af EU-regler, men lederes rolle glemmes igen26.2.2025 14:08:40 CET | Pressemeddelelse
Lederne glæder sig over en række forslag i dag fra EU-kommissionens formand, som vil forenkle danske virksomheders arbejde med bæredygtighed. Men vi er stadig langt fra det konkrete værktøj lederne har brug for.
Ingen lønfest på ledelsesgangene25.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Privatansatte ledere har fået en lønstigning på 4,3 procent det seneste år – det er på niveau med gennemsnittet for alle landets lønmodtagere.
Lederne: EPX’en løser udfordringer – men skaber samtidig nye18.2.2025 22:16:36 CET | Pressemeddelelse
En ny ungdomsuddannelse har set lyset, og den kan få flere unge videre fra folkeskolen og ind i nogle af de fag, vi mangler. Desværre lukkes dørene til de andre gymnasiale retninger for især drenge og unge fra ufaglærte hjem, når karakterkravet hæves.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum