’Den kæmpestore pære’ er en kæmpestor succes
Jakob Martin Strids Den utrolige historie om den kæmpestore pære er tilbage i Skuespilhuset, og over 13.500 børn og voksne skal den næste måned opleve den humoristiske og farverige forestilling.

Når Den utrolige historie om den kæmpestore pære i dag har repremiere, vil det være tredje gang, at børn og voksne kan opleve Jakob Martin Strids ikoniske historie i denne opsætning i Skuespilhuset. Og det er i den grad en forestilling, som publikum har glædet sig til at se på programmet igen. Over den næste måned spiller forestillingen 23 gange, og allerede inden premieren er alle forestillingerne stort set udsolgt. Over 13.500 børn og deres voksne har købt billet til den humoristiske fortælling.
”Vi er utroligt taknemmelige over, hvor godt publikum har taget imod denne forestilling, og vi glæder os altid til, når vi kan fylde salen med en masse børn. Strids universer er så magiske, og at kunne få lov til at fortælle hans historier på vores scene er en gave,” siger skuespilchef Morten Kirkskov.
Fast inventar på børneværelset
Jakob Martin Strids fabulerende, tegnede fortællinger har gennem mange år begejstret børn og voksne og er efterhånden blevet fast inventar i bogreolerne på børneværelser landet over. Hans farverige, fantasifulde og vanvittige univers er befolket af mindst lige så farverige og fantasifulde karakterer, og Den utrolige historie om den kæmpestore pære er ingen undtagelse.
Historien foregår i Solby. Her møder vi vennerne Sebastian og Mitcho, som en dag fisker en flaskepost op ad vandet. I flasken finder de et brev fra JB, Solbys borgmester, der er forsvundet. De finder også et mystisk frø, som de planter i haven. Inden længe befinder de sig midt på det åbne hav om bord på en kæmpestor pære på vej mod Den mystiske ø.
Forestillingen havde premiere i november 2020 og repremiere i 2022, og kan nu igen opleves i Skuespilhuset for tredje gang.
Den utrolige historie om den kæmpestore pære anbefales til børn fra 5 år.
Den utrolige historie om den kæmpestore pære spiller på Store Scene i Skuespilhuset fra den 7. februar til den 2. marts 2025.
Læs mere om forestillingen HER.
Holdet bag:
Forfatter: Jakob Martin Strid
Iscenesættelse og dramatisering: Anders Lundorph
Genopsætningsinstruktør: Stine Schrøder Jensen
Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Komponist: Julian Berntzen
Medkomponist, musikalsk producent og - arrangør: Kato Ådland
Lysdesign: Jesper Moritz Hansen
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Koreografi: René Vinther
Sangtekst: Anders Lundorph
Musikalsk ansvarlig: Jakob Lindbirk
Teaterforlag: Teaterforlaget Songbird A/S www.songbirdteater.com og Gyldendal Group Agency
Medvirkende:
Mitcho: Silja Okking
Sebastian: Sigurd Holmen le Dous
JB, Borgmester: Ashok Peter Pramanik
Professor Glykose m.fl.: Morten Brovn
Kaptajn Camemberg, Oberst Rekyl m.fl.: Stine Schrøder Jensen
Viceborgmester Kvist, Ulysses Karlsen m.fl.: Alvin Olid Bursøe
Dr. Pippenip m.fl.: Malthe Saunte
Musiker: Jonas Munck Hansen
Nøgleord
Kontakter
Nathasja LauritsenKommunikations- og presseansvarlig, børneaktiviteter og -strategi
Tlf:+45 28 45 58 70nlau@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
'Bunbury' - En Wilde satire om leg med identitet10.3.2025 10:02:02 CET | Pressemeddelelse
Alle genopfinder sig selv i Oscar Wildes satire Bunbury - The Importance of Being Earnest, som har premiere i Skuespilhuset den 21. marts. Oplev bl.a. Jens Jørn Spottag, Rasmus Botoft, Mette Horn og Ena Spottag i en befriende leg med identitet, køn og autenticitet.
Oplev scenekunst i verdensklasse på sommerturné med Det Kongelige Teater6.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sommeren bliver fyldt med scenekunst, når balletdansere, operasangere og en rullende teaterlegeplads fra Det Kongelige Teater tager på turné fra april til september rundt i hele Danmark.
Gregory Dean danser sin afskedsforestilling i 'Tornerose'4.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Balletten tager afsked med en ganske særlig solodanser.
Stor, større, størst, Wagner27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæt på 200 medvirkende er på scenen og i orkestergraven, når Wagners Mestersangerne i Nürnberg for første gang opføres i Operaen.
Parforholdsdramaet 'Eks' tager på turné26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan du opleve det moderne trekantsdrama Eks i 23 byer rundt i landet, når forestillingen tager på turné fra den 7. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum