Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen
6.2.2025 05:45:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.

Forestil dig en af Danmarks mange smukke strande, hvor bølgerne skvulper mod kysten og trækker små, glatte sten og gyldent sand med sig. Det er ikke ligefrem en skræmmende scene. Men under overfladen gemmer sig et andet billede.
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser nemlig, at strandbundens sandkorn kan indeholde antibiotikaresistent DNA. Floder, søer, åer og havet transporterer hele tiden partiklerne videre, og det gør det muligt for DNA at rejse langt, fortæller Karina Krarup Sand fra Globe Institute ved Sektion for Geogenetik.
”Det DNA, der koder for antibiotikaresistens, kan være kommet ud i miljøet fra for eksempel landbrugsproduktion eller hospitalers spildevand. Men i stedet for at blive nedbrudt, som DNA i naturen hurtigt bliver, kan DNA’et simpelthen overleve ved at blive opbevaret på minerale overflader. Dermed kan aflejrede mineral korn agere som et slags gen-bibliotek og transportere gener fra et miljø til et andet, hvilket kan føre til spredning af resistens,” Karina Krarup Sand.
Selvom DNA’et er bundet til mineralkornene kan lokale bakterier stadigvæk have mulighed for at optage DNA,et, hvorefter bakterierne kan blive resistente. På den måde kan antibiotikaresistensen sprede sig uforudsigeligt til andre miljøer.
Fundet er alarmerende, da det betyder, at bakterier i miljøet kan optage antibiotika resistent DNA og derfra sprede dem til nabobakterier, selv om de aldrig har været i kontakt med høj-resistente miljøer.
Forskere opfordrer til handling
Studiet viser desuden, at typen af partikler – eller sandkorn, sedimenter, eller simpelthen blot ”mineraler” – har stor indflydelse på, hvor hurtigt bakterier kan inkorporere det mineralbundne DNA. Nogle mineralkorn er gode til både at opkoncentrere og bevare DNA’et og andre mineraler kan kun bære få molekyler.
Som en slags modgift håber forskerne, at de kan finde en mineral-sammensætning, der kunne forhindre at DNA’et kunne tages af en bakterie eller kunne forhindre spredning i en biofilm.
”Vi håber, at man kan finde en overflade som ville forhindre spredningen. Det kunne delvist løse problemet, da man for eksempel kunne blande det i gødning eller sætte et filter på ved udledning fra hospitalerne,” siger Karina Krarup Sand.
”Indtil videre har vi desværre ikke fundet de mineral-sammensætninger, som kan stoppe spredningen,” fortæller hun.
Studiet understreger endnu engang vigtigheden af at reducere udledningen af antibiotika i vores miljøer for at forhindre spredningen af resistens.
Forskerne opfordrer til øget opmærksomhed og handling fra myndigheder og samfundet som helhed for at tackle problemet.
"Vi håber, at vores resultater kan bidrage til at udvikle effektive strategier til at begrænse spredningen af antibiotikaresistens og beskytte både menneskers og dyrs sundhed. Det er afgørende, at vi fortsætter med at forske i og forstå de komplekse mekanismer bag resistensspredning for at kunne tage de nødvendige skridt mod at opdæmme den hastige udbredelse af antibiotikaresistens i vores miljøer," siger Karina Krarup Strand.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkKarina Krarup SandLektor
kks@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 2.000 år siden blev massive stenkrukker hugget ud af klippegrunden og placeret på en højslette i det nordlige Laos. I dag rummer de ikke blot et arkæologisk mysterium, men også små, selvstændige økosystemer, som nu giver forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i, hvordan naturen former sig over årtusinder.
Kæmpe fald i antallet af spædbørn indlagt med RS-virus efter tilbud om vaccine28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste efterår blev alle gravide for første gang tilbudt at blive vaccineret mod RS-virus for at beskytte deres nyfødte mod den farlige luftvejssygdom. Nu peger nyt studie fra Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital på, at det tilsyneladende har haft en stor effekt.
KU lancerer stor AI-satsning: Ny viceprorektor og 110 mio. kr. skal ruste universitetet til en ny virkelighed27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens ændrer forskning, uddannelse og arbejdsliv i et tempo, få havde forestillet sig. Nu lancerer Københavns Universitet en gennemgribende satsning, der skal hjælpe universitetet og det danske samfund med både at udnytte mulighederne i AI og håndtere de grundlæggende forandringer, teknologien fører med sig.
Narwhals help researchers uncover unique data from the deepest East Greenland fjords27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For the first time, researchers have used data from narwhals to document how Atlantic water reaches deep into fjords along Greenland’s east coast. A new study from the University of Copenhagen sheds light on a poorly studied region, and the findings could have important implications for understanding and predicting climate change.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum