Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen

Forestil dig en af Danmarks mange smukke strande, hvor bølgerne skvulper mod kysten og trækker små, glatte sten og gyldent sand med sig. Det er ikke ligefrem en skræmmende scene. Men under overfladen gemmer sig et andet billede.

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser nemlig, at strandbundens sandkorn kan indeholde antibiotikaresistent DNA. Floder, søer, åer og havet transporterer hele tiden partiklerne videre, og det gør det muligt for DNA at rejse langt, fortæller Karina Krarup Sand fra Globe Institute ved Sektion for Geogenetik.

”Det DNA, der koder for antibiotikaresistens, kan være kommet ud i miljøet fra for eksempel landbrugsproduktion eller hospitalers spildevand. Men i stedet for at blive nedbrudt, som DNA i naturen hurtigt bliver, kan DNA’et simpelthen overleve ved at blive opbevaret på minerale overflader. Dermed kan aflejrede mineral korn agere som et slags gen-bibliotek og transportere gener fra et miljø til et andet, hvilket kan føre til spredning af resistens,” Karina Krarup Sand.

Selvom DNA’et er bundet til mineralkornene kan lokale bakterier stadigvæk have mulighed for at optage DNA,et, hvorefter bakterierne kan blive resistente. På den måde kan antibiotikaresistensen sprede sig uforudsigeligt til andre miljøer.

Fundet er alarmerende, da det betyder, at bakterier i miljøet kan optage antibiotika resistent DNA og derfra sprede dem til nabobakterier, selv om de aldrig har været i kontakt med høj-resistente miljøer.

Forskere opfordrer til handling

Studiet viser desuden, at typen af partikler – eller sandkorn, sedimenter, eller simpelthen blot ”mineraler” – har stor indflydelse på, hvor hurtigt bakterier kan inkorporere det mineralbundne DNA. Nogle mineralkorn er gode til både at opkoncentrere og bevare DNA’et og andre mineraler kan kun bære få molekyler.

Som en slags modgift håber forskerne, at de kan finde en mineral-sammensætning, der kunne forhindre at DNA’et kunne tages af en bakterie eller kunne forhindre spredning i en biofilm.

”Vi håber, at man kan finde en overflade som ville forhindre spredningen. Det kunne delvist løse problemet, da man for eksempel kunne blande det i gødning eller sætte et filter på ved udledning fra hospitalerne,” siger Karina Krarup Sand.

”Indtil videre har vi desværre ikke fundet de mineral-sammensætninger, som kan stoppe spredningen,” fortæller hun.

Studiet understreger endnu engang vigtigheden af at reducere udledningen af antibiotika i vores miljøer for at forhindre spredningen af resistens.

Forskerne opfordrer til øget opmærksomhed og handling fra myndigheder og samfundet som helhed for at tackle problemet.

"Vi håber, at vores resultater kan bidrage til at udvikle effektive strategier til at begrænse spredningen af antibiotikaresistens og beskytte både menneskers og dyrs sundhed. Det er afgørende, at vi fortsætter med at forske i og forstå de komplekse mekanismer bag resistensspredning for at kunne tage de nødvendige skridt mod at opdæmme den hastige udbredelse af antibiotikaresistens i vores miljøer," siger Karina Krarup Strand.

Læs hele studiet 'Reconciling the role of mineral surfaces for bacterial evolution: Importance of minerals in the dissemination of antibiotic resistance' her.