Boller og ballade: Fastelavn på Frilandsmuseet
25.2.2025 09:29:42 CET | Frilandsmuseet | Pressemeddelelse
Giv tønden et ordentligt slag og spis dig rund og glad i fastelavnsboller. Nok er vores huse lavloftede, men udenfor på Frilandsmuseet er der højt til himlen og masser af plads, så det er bare med at give den gas, når vi holder fastelavn den 1. og 2. marts.

Find hat og maske frem, for det er tid til fastelavn, og på Frilandsmuseet betyder det spas og løjer og boller og ballade i landsbyen. I vil kunne opleve klovnen Joe’s trylleshow, galoppere afsted til kæpheste-ringridning, og der vil være tøndeslagning for både børn og voksen. I kan også komme på Boller og Ballade-vandring, hvor I kan høre om, hvordan man fejrede fastelavn i gamle dage med ris og levende katte.
I dag er fastelavn typisk for børnene, men i 1600, 1700 og 1800-tallet var det især de unge og de voksne, der fejrede det. Helt tilbage var det en højtid, der handlede om at heppe på foråret og frugtbarheden, hvilket man gjorde ved at slå på både dyr og mennesker med ris - derfra kommer fastelavnsriset. De unge karle og piger vækkede f.eks. hinanden til fastelavn ved at liste ind i kamrene og slå på hinanden med ris, så det gjaldt bare om at stå tidligt op. Generelt var det en højtid, der handlede om at skeje ud og lave ballade, inden det blev Askeonsdag, og den 40 dage lange faste op til Påske startede. Det med fasten blev gradvist udfaset efter reformationen, men fastelavnstraditionen fortsatte.
Som mange af vores fælles traditioner har fastelavn også ændret form op gennem tiden, og traditionerne har varieret fra egn til egn. At klæde sig ud stammer fra karnevallerne i Sydeuropa, som her i Danmark tog form af et fastelavnsoptog, hvor man klædte sig ud, og samlede sig i landsbyen til ringridning eller tøndeslagning. Nogle tog bare en fin hat på, andre to forskellige sko. Manden kunne også finde på at tage konens tøj på, eller man kunne som bondekone klæde sig ud som byens fine frue. Fastelavn var nemlig en anledning til at være noget, man ikke var til dagligt og få en pause fra det hierarki, der dominerede samfundet dengang.
Ligesom i dag var datidens fastelavnsfester fyldt med konkurrencer og lege, og det kommer I også til at kunne opleve til Fastelavn på Frilandsmuseet. I kender selvfølgelig at slå katten-af-tønden, som i gamle dage inkluderede en levende sort kat. Katten var dengang et mystisk væsen, der blev forbundet med det onde, så traditionen handlede også om at forsøge at jage det onde væk. På Frilandsmuseet har vi selvfølgelig ikke en levende kat i tønden - ikke alle gamle traditioner tåler nutidens lys, men det kan I høre mere om, hvis I tager med på vores Boller og Ballade-vandring.
Mad spillede også en stor rolle dengang, og det gør det også på Frilandsmuseet. Der vil være gang i madboderne, masser af fastelavnsboller, og bålet i Frøsnapperbyen vil være tændt, så I kan bage snobrød. Fastelavn var i det hele taget en tid, hvor man dyrkede fællesskabet, samlede sig i landsbyen og morede sig sammen. Det håber vi, at I også har lyst til, når vi fejrer fastelavn her på Frilandsmuseet. Kom udklædt eller helt som I er.
Hvad: Fastelavn på Frilandsmuseet
Hvor: Landsbyen
Hvornår: 1. - 2. marts
Find hele programmet her.
Nøgleord
Kontakter
Barbara HiltonPressekoordinator
Tlf:31708407bahi@natmus.dkBilleder
Om Frilandsmuseet
Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet
Følg pressemeddelelser fra Frilandsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frilandsmuseet
Tag på opdagelse i Ole Lund Kirkegaards univers til Frøsnapperfestival6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lille Virgil, Orla Frøsnapper, Næsehornet Otto og alle de andre rødder indtager Frøsnapperbyen fra 13. juli til 9. august, når Frilandsmuseet holder Frøsnapperfestival. Har I også lige læst den nye bog af Ole Lund Kirkegaard og Nana Kirkegaard? Så fat sandalerne - eller gummirøjserne – og kom til Frøsnapperfestival og gå på opdagelse i det elskede børnebogsunivers.
Sommeren skydes i gang på Frilandsmuseet med Emil og grisepjokket, nyt høloft og ny café19.6.2026 11:45:38 CEST | Pressemeddelelse
I år kan gæsterne hoppe ind i Emil fra Lønnebergs idylliske verden, når vi på Frilandsmuseet skyder sommersæsonen i gang med den frække dreng fra Katholt og åbner et helt nyt høloft på museet. Og det er ikke det eneste nye. Vi kan nemlig også slå dørene op til en helt ny café, hvor I kan nyde en frokost og udsigten over foldene.
Frilandsmuseet får ny museumschef: ”Hvis Frilandsmuseet var et barn, ville det være en blanding af Klods Hans og Pippi Langstrømpe”26.5.2026 13:36:18 CEST | Pressemeddelelse
Peter Darger, idemageren bag Frilandsmuseets “smågeniale” Frøsnapperby bliver 1. juni ny museumschef. Han vil gøre Frilandsmuseet til det mest vedkommende, sanselige og levende kulturhistoriske museum.
125 år med lavt til loftet og højt til himlen12.5.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fattige hjem og fine stuer. Store vidder og små alkover. I 125 har Frilandsmuseet været museum for smukt gammelt håndværk, historier, teater og tid sammen under åben himmel. Det fejrer vi med en festweekend den 5-7. juni. Fra første spadestik ville grundlægger Bernhard Olsen vække vores fælles historie til live og gøre den til noget, vi kunne sanse med hele kroppen. En ånd, der mere end nogensinde før strømmer gennem museet.
Julen begynder på Frilandsmuseet7.11.2025 09:25:26 CET | Pressemeddelelse
Der er dømt juleidyl, røde kinder, og varme hjerter, når Frilandsmuseet fejrer jul. Hver weekend fra 29. november og i juledagene fra den 22. - 26. december vil I kunne opleve jul som i gamle dage fyldt med julemad, julenisser og juleteater. Så har I brug for ekstra julestemning eller at få lidt kilometer i benene, ligger vi inde med lange strækninger og alt hvad julehjertet kan begære. Som noget nyt kan I i år opleve julelysene funkle hver weekend, da vi har forlænget åbningstiden, så I rigtig kan komme i julestemning på ægte frilandsk manér.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


