Boller og ballade: Fastelavn på Frilandsmuseet

Find hat og maske frem, for det er tid til fastelavn, og på Frilandsmuseet betyder det spas og løjer og boller og ballade i landsbyen. I vil kunne opleve klovnen Joe’s trylleshow, galoppere afsted til kæpheste-ringridning, og der vil være tøndeslagning for både børn og voksen. I kan også komme på Boller og Ballade-vandring, hvor I kan høre om, hvordan man fejrede fastelavn i gamle dage med ris og levende katte.

I dag er fastelavn typisk for børnene, men i 1600, 1700 og 1800-tallet var det især de unge og de voksne, der fejrede det. Helt tilbage var det en højtid, der handlede om at heppe på foråret og frugtbarheden, hvilket man gjorde ved at slå på både dyr og mennesker med ris - derfra kommer fastelavnsriset. De unge karle og piger vækkede f.eks. hinanden til fastelavn ved at liste ind i kamrene og slå på hinanden med ris, så det gjaldt bare om at stå tidligt op. Generelt var det en højtid, der handlede om at skeje ud og lave ballade, inden det blev Askeonsdag, og den 40 dage lange faste op til Påske startede. Det med fasten blev gradvist udfaset efter reformationen, men fastelavnstraditionen fortsatte. 

Som mange af vores fælles traditioner har fastelavn også ændret form op gennem tiden, og traditionerne har varieret fra egn til egn. At klæde sig ud stammer fra karnevallerne i Sydeuropa, som her i Danmark tog form af et fastelavnsoptog, hvor man klædte sig ud, og samlede sig i landsbyen til ringridning eller tøndeslagning. Nogle tog bare en fin hat på, andre to forskellige sko. Manden kunne også finde på at tage konens tøj på, eller man kunne som bondekone klæde sig ud som byens fine frue. Fastelavn var nemlig en anledning til at være noget, man ikke var til dagligt og få en pause fra det hierarki, der dominerede samfundet dengang.

Ligesom i dag var datidens fastelavnsfester fyldt med konkurrencer og lege, og det kommer I også til at kunne opleve til Fastelavn på Frilandsmuseet. I kender selvfølgelig at slå katten-af-tønden, som i gamle dage inkluderede en levende sort kat. Katten var dengang et mystisk væsen, der blev forbundet med det onde, så traditionen handlede også om at forsøge at jage det onde væk. På Frilandsmuseet har vi selvfølgelig ikke en levende kat i tønden - ikke alle gamle traditioner tåler nutidens lys, men det kan I høre mere om, hvis I tager med på vores Boller og Ballade-vandring.

Mad spillede også en stor rolle dengang, og det gør det også på Frilandsmuseet. Der vil være gang i madboderne, masser af fastelavnsboller, og bålet i Frøsnapperbyen vil være tændt, så I kan bage snobrød. Fastelavn var i det hele taget en tid, hvor man dyrkede fællesskabet, samlede sig i landsbyen og morede sig sammen. Det håber vi, at I også har lyst til, når vi fejrer fastelavn her på Frilandsmuseet. Kom udklædt eller helt som I er. 

Hvad: Fastelavn på Frilandsmuseet

Hvor: Landsbyen

Hvornår: 1. - 2. marts 

Find hele programmet her.