Erhvervspuljen åbner med millioner til grøn omstilling i virksomhederne
5.2.2025 15:05:42 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Virksomheder kan igen søge tilskud fra Erhvervspuljen til energi- og CO2-besparende projekter. Der er i år 300 mio. kr. i puljen, som skal sætte skub i den grønne omstilling i virksomhederne.

Energistyrelsen gav sidste år danske virksomheder tilsagn om næsten 444 mio. i støtte til mere end 600 projekter, som skal effektivisere energiforbruget og udfase fossile brændsler i virksomhederne til fordel for et grønnere alternativ. Hvis de projekter, der har fået tilsagn, gennemføres som planlagt, vil de medføre CO2-reduktioner svarende til omkring 115.000 ton årligt.
I dag åbner Erhvervspuljen igen, og i 2025 indeholder puljen 300 mio. kr. Puljen er åben indtil november– eller indtil den er tom.
Projekter støttes op til 50 procent
Energistyrelsens erhvervspulje er et økonomisk tilskud til danske virksomheder, der vil spare energi og CO2 fra energirelaterede udledninger. Virksomheder kan eksempelvis få tilskud til:
- Udskiftning af gaskedler til varmepumper eller fjernvarme
- Intern udnyttelse af overskudsvarme
- Optimering af procesanlæg
Puljen støtter energi- og CO2-besparende projekter med op til 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger og gør det dermed mere rentabelt at investere i en grønnere fremtid. Puljen omfatter nu også store virksomheder inden for fiskeforarbejdning. Virksomheder kan minimum søge 10.000 kr. til et projekt og højst få 112 mio. kr. i tilskud. Puljen søges via Energistyrelsens ansøgningsportal.
Læs mere om Erhvervspuljen og se link til ansøgningsportalen.
Forenklet ansøgningsproces har øget interessen
Energistyrelsen gennemførte i 2022 en række initiativer, som forenklede ansøgningsprocessen og gjorde det nemmere for virksomheder at få støtte til energiomstillingen. Ændringen af ordningen har betydet, at ordningens afløb er steget markant.
Samtidig viste en Megafon-undersøgelse af Erhvervspuljen sidste år, at 88 procent af de små og mellemstore virksomheder finder det meget sandsynligt eller sandsynligt, at de vil søge Erhvervspuljen igen en anden gang, og at 72 procent af de små og mellemstore virksomheder generelt har været tilfredse med den vejledning, som Energistyrelsen har ydet i ansøgningsprocessen.
FAKTA
Erhvervspuljen
- Energistyrelsen gav i 2024 tilsagn for 443,6 mio. kr. fra Erhvervspuljen fordelt på 601 tilsagn. Det er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2023, da der blev givet tilsagn om 365,8 mio. kr.
- Fremstillingsindustrien står for ca. en tredjedel af alle tilsagn om støtte fra puljen.
- Der er givet tilsagn til 500 konverteringer fra fossil energi til grøn energi - primært fjernvarme eller el, herunder til mere end 200 nye varmepumper.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum