Procesoperatøruddannelsen har vokseværk
5.2.2025 12:28:19 CET | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse
Den stigende vækst i pharmabranchen smitter af på erhvervsuddannelserne, og den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København oplever en stigende interesse for uddannelsen som procesoperatør.

Det summer ekstra meget af liv på NEXT Uddannelse København i disse dage, hvor knap 1200 elever netop er startet på en erhvervsuddannelse på tværs af hele Storkøbenhavn, og særligt i produktionshallen på procesoperatøruddannelsen er unge strømmet til.
I år har NEXT nemlig modtaget 182 ansøgninger til procesoperatør. Det er 61 flere end sidste år i samme periode og en stigning på 50 procent.
Det glæder administrerende direktør på NEXT Uddannelse København, Ole Heinager, at flere elever har fået øjnene op for, hvad en erhvervsuddannelse som procesoperatør kan:
”Flere store danske pharmavirksomheder har de seneste år vækstet, og det smitter helt sikkert positivt af på erhvervsuddannelserne. Dimittendledigheden på procesoperatøruddannelsen er utrolig lav, og det glæder mig, at eleverne er der, hvor branchen efterspørger arbejdskraft og kompetencer,” siger Ole Heinager.
Øger kapaciteten: Kunne have optaget endnu flere
Den store vækst på uddannelsen betyder, at NEXT ikke har kunnet optage alle ansøgere i første omgang, og ud af de 186 ansøgere er knap 100 elever startet på uddannelsen i Emdrup. Derfor er NEXT i gang med at udbygge kapaciteten bl.a. med en bevilling fra Nordea-fonden til en ny produktionshal.
”Vi oplevede allerede sidste år en stigende interesse og igangsatte en kapacitetsudvidelse og modernisering af vores rammer. Vi er således i fuld gang med at lave en ny og moderne produktionshal med nye faciliteter og ekstra plads, så vi kan imødekomme den store efterspørgsel og optage alle dem, som har en interesse for og lyst til at tage en uddannelse om procesoperatør,” siger uddannelsesdirektør for NEXT industri, Martin Samsing, og tilføjer, at NEXT med den nye produktionshal også skaber et endnu bedre læringsmiljø, som er med til at øge kvaliteten i undervisningen.
NEXT udbyder procesoperatøruddannelsen i Emdrup, og den nye produktionshal forventes at stå klar i starten af 2027
Nøgleord
Kontakter
Marie Schmidt Appel
Tlf:23 41 73 94msap@nextkbh.dkLinks
NEXT Uddannelse København
NEXT Udddannelse København er en stor uddannelsesinstitution med uddannelser på 13 adresser i København og Storkøbenhavn. NEXT udbyder gymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser, 10. klasse samt kursus og efteruddannelse.
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Fra landsholdstalenter til lokale fællesskaber: Ny multihal åbner på Vestskoven Gymnasium28.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Eleverne på NEXT Vestskoven Gymnasium og de lokale idrætsforeninger i Albertslund får nu nye rammer for idræt og bevægelse. Med en ny multihal på 1.500 m² får gymnasiet bedre muligheder for at understøtte elevernes sportslige udvikling og sin rolle som Team Danmark-uddannelsespartner.
Fælles morgenmad styrker fremmøde på NEXTs ungecampusser: Mandag går fra ’øv-dag’ til ’ja-dag’8.10.2026 15:50:57 CEST | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har det seneste år gennemført en morgenmadsordning som en del af flere initiativer for at styrke fremmøde og fællesskabet på NEXTs ungecampusser på Nørrebro, Ishøj og Ballerup. En evaluering viser nu, at morgenmadsindsatsen har betydning for både fremmøde, trivsel og fællesskab.
Fra minkpels til træspåner: Indflytningsdag på Hovedstadens Håndværkercampus28.9.2026 14:37:52 CEST | Pressemeddelelse
NEXT har i dag slået dørene op for tømreruddannelsen i de spritnye lokaler på Hovedstadens Håndværkercampus i Glostrup. Tømrereleverne er de første tilflyttere til det, der kommer til at blive en af Danmarks største erhvervsskoler der vil rumme ca. 1.500 elever.
De sidste svendeprøver på landets største tømrerskole: Nye lokaler venter i tidligere pelsauktionshaller23.9.2026 14:37:34 CEST | Pressemeddelelse
122 tømrerlærlinge har været til svendeprøve på NEXT Tæbyvej. Det bliver de sidste svendeprøver, der bliver afholdt på adressen, inden tømreruddannelsen flytter til Hovedstadens Håndværkercampus.
Hver tredje elev frygter, at AI svækker læringen: Gymnasium gentænker undervisningen18.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt fireårigt udviklingsprojekt skal styrke ansvarlig og meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI) i gymnasieundervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum