Europaministeren rejser til Lissabon og Madrid for at tale om EU’s arbejde med maritim sikkerhed og grøn omstilling
5.2.2025 07:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den 5.-6. februar fortsætter europaministeren sin rundrejse i Europa forud for EU-formandskabet. Denne gang er ministeren i Portugal og Spanien.
Europaminister Marie Bjerre rejser i dag til Lissabon. Her skal ministeren mødes med Portugals statssekretær for europæiske anliggender, Inês Domingos, for at tale om, hvordan Danmark kan bruge EU-formandskabet til at styrke Europa.
Ministeren skal også besøge European Maritime Safety Agency (EMSA), der arbejder med at understøtte EU’s maritime interesser. Europaministeren skal sammen med EMSA’s direktør og øverste ledelse ind i EMSA’s operationscenter, der er døgnbemandet, og blandt andet står klar med hurtig assistance ved ulykker eller sikkerhedshændelser til søs.
”Sikkerhed til søs, hvad end det er miljømæssigt eller maritim cybersikkerhed, er vigtigt for EU's borgere, den danske shippingbranche og vores handel med omverdenen - og dermed vigtig for vores konkurrenceevne. Jeg ser derfor frem til at høre om, hvordan European Maritime Safety Agency helt konkret arbejder med at understøtte den maritime sektors teknologiudvikling og bæredygtighed. Og ikke mindst hvordan de overvåger skibe langs Europas kyster og i globale farvande - for eksempel med satellitter.”
Dagen efter er europaministeren i Madrid for at tale med Spaniens udenrigs-, europa- og udviklingsminister, José Manuel Albares, om det kommende EU-formandskab, hvor grøn omstilling vil blive et af fokusområderne. Derfor skal ministeren også se og høre mere om et af Europas mest omfattende grønne byfornyelsesprojekter - Nuevo Norte i det nordlige Madrid.
”Europa leder den grønne omstilling. Det kan vi være stolte af – og det er både Danmark og Spanien enige om, at vi skal blive ved med. Grøn omstilling vil blandt andet være i fokus under det danske EU-formandskab, og jeg er glad for at få muligheden for at styrke den grønne bro mellem Nord- og Sydeuropa. Jeg ser frem til at få inspiration fra det store, grønne byfornyelsesprojekt – og bringe nogle danske idéer til bordet.”
Projektet, som ventes afsluttet i 2045, forventes at generere 350.000 arbejdspladser og i alt 10.500 nye boliger. Nuevo Norte skal bidrage til Madrid mål om at reducere drivhusgasudledning med 65 procent inden 2030, og vil blandt andet genbruge op til 92,5 procent af de eksisterende materialerne i projektområdet. En række repræsentanter fra store danske virksomheder som blandt andet Velux, Rockwool, Grundfos og Copenhagen Infrastructure Partners vil ledsage ministeren under besøget hos Nuevo Norte.
Ministeren mødes under sit besøg i Madrid også med den europæiske tænketank European Council of Foreign Relations.
For yderligere pressespørgsmål kontakt pressechef for europaministeren, Cecilie Rex Selmer, på + 45 23 72 89 49.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum