ADP A/S

ADP får 15,3 millioner kroner i støtte fra EU til etablering af landstrøm

Del

I dag, den 6. februar 2025, fik ADP besked fra EU-Kommissionen om, at ADP har fået godkendt sin ansøgning om CEF-midler (Connecting Europe Facility) på 15,3 millioner kroner til etablering af landstrøm på Fredericia Havn.

CEF-midlerne er tilskud til etablering af landstrøm til containerskibe i Fredericia.
CEF-midlerne er tilskud til etablering af landstrøm til containerskibe i Fredericia. ADP A/S

I juli 2024 fik ADP omkring 50 millioner kroner i støtte til havneudvidelsen på Fredericia Havn. De støttemidler kom fra CEF-puljen, der har til formål at forstærke og styrke tilgængeligheden og sammenhængskraften på det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) på tværs af Europa.

I dag, den 6. februar 2025, har ADP fået tilsagn om 2.052.600 euro (15.317.440 kroner) i støtte af CEF-midler til etablering af landstrøm på Fredericia Havn.

– Det var en stor anerkendelse af Fredericia Havn, da vi fik tilsagn om støtte af CEF-midlerne i sommeren 2024, og at vi får den anerkendelse endnu en gang, er vi utroligt stolte af. Fredericia Havn spiller en stor rolle for at understøtte dansk eksport og import nu og i fremtiden. Det kræver, at vi omstiller os og retrofitter vores infrastruktur, så den passer til fremtiden. Det er rigtig stort for os, at det bliver anerkendt fra EU’s side, fastslår Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.

Landstrømsanlæg på Fredericia Havn

Det er et EU-krav, at alle TEN-T-havne med en vis container- og RO/RO-aktivitet skal tilbyde landstrøm til skibene fra den 31. december 2029. Derfor er der fra start også tænkt landstrømstilslutning ind i havneudvidelsen i Fredericia. Med de nye CEF-midler og med gode kundedialoger er det ifølge Rune D. Rasmussen en mulighed at fremskynde etableringen af landstrøm på Fredericia Havn.

– Havneudvidelsen har fra starten også været en investering i den grønne omstilling af transportsektoren generelt, fordi søtransport med container- eller RO/RO-skibe er et miljørigtigt alternativ til lastbiltransporten, siger Rune D. Rasmussen og fortsætter:

– Vi ville under alle omstændigheder komme til at leve op til EU-kravene om landstrøm inden udgangen af 2029, men med CEF-midlerne og på baggrund af positive dialoger med vores kunder giver det os mulighed for at fremskynde dette og etablere det i løbet af 2027.

Udvalgsformanden for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune og bestyrelsesmedlem i ADP, Tommy Rachlitz, er tilfreds med, at det er lykkedes at fremskynde processen om at skaffe midler og på den måde fremskynde processen om landstrøm i Fredericia. Et område som har været vigtigt at have fokus på som ejerrepræsentant.

– Det er bemærkelsesværdigt, at ADP går foran på så mange områder. Det er et krav, at der kommer landstrøm inden udgangen af 2029, men at ADP lægger kræfter i og lykkes med igen at få midler fra en EU-pulje, der kan fremskynde processen til stor gavn og efterspørgsel for hele Fredericia. Det er yderst positivt, afslutter Tommy Rachlitz.

Faktaboks: Kort om de tildelte CEF-midler

EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF) støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for både at styrke det indre marked i Europa og understøtte, at de grænseoverskridende transportkorridorer overgår til mere bæredygtige løsninger.

Fredericia Havn har fået tilsagn om at modtage CEF-støtte på 2.052.600 euro til etablering af landstrøm til containerskibene på Fredericia Havn.

Faktaboks om havneudvidelsen på Fredericia Havn

Havneudvidelsen på Fredericia Havn forventes at være færdig til sommer 2025. Det fordobler containerarealet og skaber en mere effektiv måde at drive containeraktivitet i Fredericia. Effektiviseringen øger containerkapaciteten med mere end det dobbelte.

Efter udvidelsen er der 150.000 kvm containerareal, 485 meter kajlængde og der er gjort klar til landstrøm.

Kontakter

Billeder

CEF-midlerne er tilskud til etablering af landstrøm til containerskibe i Fredericia.
CEF-midlerne er tilskud til etablering af landstrøm til containerskibe i Fredericia.
ADP A/S
Download

Om ADP

ADP A/S ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn samt varetager driften af Middelfart Trafikhavn. Havnene har en unik central beliggenhed og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i produktions Danmark. Fredericia Havn står over for en stor havneudvidelse, der omfatter en moderne og fossilfri container- og RO/RO-terminal, som vil understøtte ADP’s fokus på udvikling til væksten i klimavenlige transportformer.

ADP og pensionsselskabet PFA udvikler i joint-venture Taulov Dry Port som et multimodalt transport- og logistikcenter i Taulov med en central beliggenhed tæt på havn, motorvej og jernbane. Taulov Dry Port er blevet et foregangsprojekt, hvor ADP har vist omverdenen mulighederne i at tænke alternativt inden for transportsektoren med kobling af havn, jernbane og vej som et bidrag til at få flyttet den tunge godstransport over på mere miljørigtige transportformer.

I videreudviklingen af et grønt transportknudepunkt vil Fredericia Havn i fremtiden blive en vigtig havn for Danmarks grønne omstilling. Beliggenheden centralt i Danmarks største transport- og logistikknudepunkt betyder, at der inden længe vil være et stort potentiale af aftagere af grønne brændstoffer til den tunge transport.

ADP har derfor etableret datterselskabet ADP Energy Infrastructure A/S for at styrke sine markedsorienterede indsatser i udvikling af central infrastruktur til fremtidens storskala CCS og PtX-brændstoffer.

Følg pressemeddelelser fra ADP A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ADP A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye