International konference om softwarearkitektur kommer til Danmark for første gang
Fra 31. marts til den 4. april finder International Conference on Software Architecture (ICSA) sted på Syddansk Universitet i Odense. Konferencen bliver kaldt en af verdens vigtigste af sin slags.

I 21 år har konferencen WICSA, sidenhen blot ICSA, bragt forskere fra hele verden og industrien sammen for at diskutere fremtiden inden for softwarearkitektur.
For første gang skal Danmark nu være vært. 31. marts - 4. april finder konferencen sted på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) i Odense.
Og det glæder Joost Nijhoff, der er chef for Vækst & Turisme i Odense Kommune, at det er lykkedes SDU at tiltrække den prestigefyldte konference:
- For Odense, en by kendt for robotteknologi og innovation, er det en fantastisk mulighed at vise vores engagement i teknologisk udvikling og samarbejde. Vi ser frem til at byde deltagerne velkommen til byen og skabe en inspirerende og produktiv atmosfære, siger han.
- Vores mål er, at alle deltagere, når de er på vej hjem, tænker: Den by skal jeg tilbage til!
Softwarearkitektur er kritisk område
Også professor i software engineering og en af arrangørerne af konferencen, Mikkel Baun Kjærgaard, mener, at konferencen vil få en positiv betydning for Danmark, Fyn og måske især for forsknings- og uddannelsesmiljøet på SDU.
Og så mener han, at konferencen kan være med til at slå fast, at softwarearkitektur er et afgørende område inden for ingeniørvidenskaberne, som fortjener større fokus:
- At bygge software uden at tilpasse arkitekturen er som at bygge familiehuse baseret på grundplaner fra supersygehuse eller omvendt. Uden et tilpasset fundament og en veldefineret struktur risikerer man, at huset ikke kan bygges eller kollapser ved den mindste belastning som, for eksempel ved et cyberangreb, forklarer Mikkel Baun Kjærgaard.
- Softwarearkitektur sikrer, at alle dele bygges effektivt og arbejder sammen harmonisk, hvilket gør det meget mere sandsynligt, at man kan levere systemet indenfor den forventede ramme og i den forventede kvalitet.
Holde sig opdateret
En af de virksomheder, som kommer til at deltage i ICSA 2025 i Odense, er Umbraco, som står bag CMS-tjenesten af samme navn.
For Filip Bech-Larsen, der er CTO i Umbraco, var det helt naturligt og oplagt, at virksomheden skal være med på og bidrage til konferencen.
- Som moden tech-virksomhed er det vigtigt for os at holde os opdaterede. Både hvad angår den håndgribelige teknologiske i-morgen-forandring, og også med det lange lys, i forhold til hvad fremtiden byder, siger han.
- Det er essentielt fra et produktudviklingsperspektiv, men også for tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere i et konkurrencepræget miljø, hvor der er kamp om talenter, og man må konkurrere på andet og mere end bare økonomi.
FAKTA
ICSA 2025 finder sted på Det Tekniske Fakultet på SDU i Odense fra 31. marts til 4. april. Temaet er: Architecting for the next generation of intelligent systems.
Blandt hovedtalerne er Len Bass fra Carnegie Mellon University, David Lo fra Singapore Management University, Helena Olsson fra Malmö Universitet og den uafhængige konsulent Christian Horsdal.
Konferencen bliver afholdt af IEEE, verdens største organisation for teknologifremme.
Læs mere her.
Kontakter
Mikkel Baun Kjærgaard
Professor, SDU
mbkj@mmmi.sdu.dk
+45 21972447
Mahyar Tourchi Moghaddam
Lektor, SDU
mtmo@mmmi.sdu.dk
+45 65507296
Morten Berenth Nielsen
Chefkonsulent, SDU
mobn@sdu.dk
+45 93507313
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Unge, der mistrives, har forhøjet risiko for flere alvorlige problemer i de efterfølgende år17.9.2025 09:20:05 CEST | Pressemeddelelse
Et stort dansk studie af næsten 68.000 unge viser, at mistrivsel i gymnasie- og erhvervsskolealderen hænger tæt sammen med markant forhøjet risiko for efterfølgende psykisk sygdom, selvskade, misbrug af alkohol og stoffer, vold og selvmordsforsøg.
Ny forskning: Sandbund kan være overset kilde til drivhusgas16.9.2025 16:23:29 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afslører, at der kan dannes metan i de øverste dele af sandbund, og det overrasker forskere. Særlige mikroorganismer er på spil, og det sker formodentligt langs kyster over hele verden.
Gabriele Berg-Beckhoff udnævnt til professor i epidemiologi og anvendt statistik ved SDU12.9.2025 11:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i folkesundhed med fokus på brug af tal og data – og på at inddrage patienters egne erfaringer.
Den uvildige udredning af spiralsagen offentliggøres i dag9.9.2025 16:12:24 CEST | Pressemeddelelse
Udredningen belyser den såkaldte spiralsag, hvor grønlandske piger og kvinder i Grønland og på efterskoler i Danmark fra 1960erne og frem fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler.
Esbjerg åbner for fremtidens psykologer1.9.2025 14:35:49 CEST | Pressemeddelelse
75 studerende tager hul på samfundsorienteret og praksisnær bacheloruddannelse på SDU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum