Kølervæske kan være dødelig for hunde
10.2.2025 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Ethylenglycol, som blandt andet findes i bilens køler- og frostvæske, er ekstremt giftigt for hunde. Selv små mængder kan være livsfarlige, advarer dyrlæge.

De fleste hundeejere synes, det er hyggeligt, at hunden deltager, når dagligdagens opgaver udføres derhjemme. Dog er der visse situationer, hvor hunden bør holdes på sikker afstand, f.eks. når der påfyldes kølervæske på bilen, eller når dørlåse skal smøres.
Både bremsevæske, kølervæske og låseolie indeholder ethylenglycol, som er yderst skadeligt for hundens nyrer, hjerte og nervesystem. Ifølge Agria Dyreforsikrings chefdyrlæge, Mogens Brix Koldkjær, kan ethylenglykol-forgiftning forårsage permanent nyreskade og i værste fald være dødelig. Hunde kan risikere at dø af så lidt som 4-7 ml ethylenglycol pr. kg kropsvægt.
To primære forgiftningskilder
Hunde bliver typisk ethylenglykol-forgiftede på én af to måder:
- Hvis de slikker spildt væske op fra jord eller gulv.
- Hvis de har adgang til en åben dunk med glykolholdig væske.
Ethylenglykol har en let sødlig lugt og smag, hvilket ofte får hunde til at indtage det, hvis det f.eks. er spildt på jorden.
Chefdyrlægen anbefaler derfor at være ekstra opmærksom på risikoen i garager, værksteder og på parkeringspladser. Det anbefales at forhindre hunden i at snuse eller slikke på overflader, hvor der kan være spildt ethylenglykol-holdige væsker.
Akut nyresvigt som konsekvens
De første symptomer på ethylenglykol forgiftning viser sig typisk inden for 30 minutter til 12 timer efter indtagelse. Symptomerne kan omfatte:
- Kvalme
- Stærkt øget tørst
- Kramper
- Vaklen (som om hunden er beruset)
- Øget urinering
- Opkast
Hvis der er gået mindre end 1-2 timer siden indtagelsen, kan dyrlægen inducere opkastning og igangsætte behandling med en specifik modgift, såsom fomepizol eller ethanol, for at forhindre de skadelige effekter på nyrerne samt væskedrop og anden understøttende behandling
Ethylenglykol nedbrydes i kroppen over tid, hvilket kan føre til en midlertidig forbedring af hundens tilstand efter 12 timer. Dog er det i tidsrummet mellem 12 og 24 timer efter indtagelse, at den alvorlige nyreskade typisk manifesterer sig. Her kan hunden opleve:
- Kramper
- Bevidsthedstab
- Akut nyresvigt
- Ophørt urinproduktion
Ved dette stadie er hundens tilstand kritisk.
Hurtig dyrlægehjælp er afgørende
Hvis du har mistanke om, at din hund har indtaget ethylenglykol, skal du straks søge dyrlægehjælp. Akut behandling er nødvendig, og det er afgørende ikke at vente på, at symptomerne udvikler sig, understreger Mogens Brix Koldkjær: Ved hurtig handling kan hundens liv reddes.
Fakta om ethylenglykol-forgiftning:
- Hvis hunden har indtaget mere end 2 ml/kg kropsvægt, anbefales behandling.
- Hvis mængden af indtaget glykol er ukendt, vil dyrlægen ofte iværksætte behandling for en sikkerheds skyld, da ethylenglykol er ekstremt giftigt.
Forebyggelse:
- Opbevar altid ethylenglykol holdige væsker utilgængeligt for hunden.
- Tør omhyggeligt op, hvis du spilder kølervæske, frostvæske eller bremsevæske.
- Hold din hund væk fra garager, værksteder og parkeringspladser, hvor risikoen for spildte giftige væsker er høj.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Ekspert advarer: Forfangenhed kan få livslange konsekvenser for hesten3.6.2026 12:46:46 CEST | Pressemeddelelse
Forfangenhed er en af de mest almindelige sygdomme hos heste, og alene i Danmark rammes godt 1.500 heste hvert år. Forebyggelse er vigtigt og kan forbedre tusindvis af hestes velfærd, understreger ekspert.
Sådan giver du hesten en tryg og sund sommer26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er på vej med varme dage, grønne folde og flere timer udendørs for både heste og ryttere. Men den lyse årstid byder også på udfordringer som hedeslag, insektbid, forfangenhed og giftige planter, men her er 9 råd til danske hesteejere, der vil sikre deres firbenede en sund og tryg sommer.
Hund med i kufferten? Guide til tryg udlandsrejse med hund22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hunden er et elsket familiemedlem, og derfor bliver ferien for de fleste hundeejere kun bedre, hvis hunden også er inkluderet. Men en vellykket udlandsrejse med hund kræver lidt mere end bare at pakke kufferten. Med den rette forberedelse kan du sikre, at både du og din hund får en tryg, afslappet og mindeværdig ferie.
Ny forskning skal styrke hundevelfærden i agility11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Agility er en populær hundesport, men den stiller også store fysiske krav til hundene og indebærer en øget risiko for skader. En ny undersøgelse vil kortlægge, hvordan sporten påvirker hundens krop for at forbedre sikkerhed og trivsel for de firbenede atleter.
Agria tildeles pris for engagement i hundesundhed5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Agria er blevet udvalgt som den første modtager nogensinde af International Partnership for Dogs' nye Dog Wellness Award. Prisen anerkender og fejrer organisationer, der demonstrerer et enestående engagement i hundes sundhed og trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum